Gå til hovedindhold

Frogs Sit on Logs – rim og og tidlig læsning

Arbejd med rim og læsning i indskolingen med den sjove børnebog, Oi Frog, spil og spændende værkstedsaktiviteter.

Dette materialesæt er opstået omkring billedbogen, Oi Frog! af Kes Gray og Jim Field. Bogen handler om en lettere tungnem frø, der bliver belært af en kat om, hvad dyr rimer på. 

Bogen har vundet adskillige priser ikke mindst for sin brug af humor og rim. Begge
dele appellerer i høj grad til børn i indskolingen, og det er en fantastisk historie at
bruge til højtlæsning, dialoglæsning og læseteater. De mange dyr og rim i bogen, lægger op til at arbejde med ordforråd omkring dyr og sproglig opmærksomhed, der bruger rim som afsæt til arbejdet med tidlig læsning af ord og enkle sætninger.

Materialesættet rummer desuden en række spil og spændende interaktive materialer der stimulerer den sproglige opmærksomhed og læsning. Fx håndholdte læsecomputere hvormed børnene selv kan læse de små interaktive bøger fra LeapFrog, fonetiske Hot Dots opgaver eller konkrete rimhuse, hvori de rigtige rimord skal lægges. Samlet set danner bog og aktiviteter rammen om en legende tilgang til den første læsning, stavning og skrivning. Her er materialet, der velegnet til både den daglige undervisning eller en fagdag, hvor du som lærer hurtigt skal få et spændende værkstedsrække op og stå i en fart!

Historien findes i mange forskellige versioner på nettet. Lyt til bogen nedenunder, der bliver læst højt på YouTube med stort talent.

Find  flere videoer, sange og opgaver til arbejdet med rim og børnebogen, Oi Frog via nedenstående links.