Gå til hovedindhold

Groovy Joe. Ice Cream and Dinosaurs

Publiceret:

Find inspiration til et forløb med tidlig læsning, musik, it & bevægelse

Billedbogen Groovy Joe: Ice Cream and Dinosaurs er  den første bog i serien med den guitarspillende og seje hund, Groovy Joe.

I denne historie står han over for tre brølende dinosaurer, der er sultne efter hans is. Heldigvis ved Joe, hvad han skal gøre, og snart har han fået dem alle til at jamme og danse sammen: Groovy Joe is here, ready to get groovy!

Groovy Joe. Ice Cream and Dinosaurs henvender sig oprindeligt til engelsksprogede børn i alderen 4 – 8 år. Derfor er indskolingen da også den oplagte målgruppe. Dele af forløbet kan dog fint anvendes på grupper af svage, lidt ældre elever og barnlige sjæle.

Bagest i bogen er The Groovy Dance, en funky sang og dans med fagter, der vil få selv de mest mandagssløve skoleelever op af stolene. Til bogen hører et sæt flashcards og en pædagogisk vejledning med forslag til, hvordan man kan arbejde med børnelitteratur, ordforråd og tidlig læsning i et forløb, hvor musik, it og bevægelse spiller en stor rolle.

Historien findes oplæst i flere forskellige versioner på YouTube og andre steder på nettet.  De korte videoer tilføjer en musikalsk og visuel dimension til bogen, som kan udnyttes til det fælles arbejde med bogen: dialoglæsning, synge sangen, lave læseteater og egne bøger.

Se og lyt til en musikalsk oplæsning på YouTube:

Se læremidlet i mitCFU