Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Gratis værktøj til læsevejledere og ordblindeundervisere

LST kompasset er et værktøj, der tager udgangspunkt i de ting, du som læsevejleder eller ordblindeunderviser gerne vil sammen med eleven. 

Publiceret:

Når læsevejledere og ordblindeundervisere hjælper elever og kursister med læse- og skriveudfordringer, kan de tage udgangspunkt i mange gode manualer, instruktioner og hjælpevideoer til de forskellige programmer.

Men det bliver hurtigt et helt kursus og et fokus på hvad programmet kan.

Udgangspunkt i eleven

Underviser og læsevejleder hos UC SYD Astrid Monrad har udviklet LST-kompasset baseret på de erfaringer, hun har som læsevejleder. LST-kompasset er et gratis værktøj, der tager udgangspunkt i de ting, du som læsevejleder eller ordblindeunderviser gerne vil sammen med eleven. 

I LST-kompasset arbejder du ud fra et fokusområde – f.eks. at eleven skal blive bedre til at rette sine egne stavefejl. Med hjælp fra LST-kompasset kan underviseren lave indstillinger i programmet til at støtte lige netop dét, og kompasset giver også forslag til strategier som eleven kan arbejde med for at få det optimale ud af programmet på området. Desuden har jeg tilsat nogle generelle tips og tricks som jeg i mit eget arbejde som læsevejleder har fundet praktiske.

Astrid Monrad

Læsevejleder og underviser

 
Inspiration og gode ideer til læsevejledning og ordblindeundervisning

LST-kompasset er hverken en facitliste eller udtømmende, men hvis du måske især som ny læsevejleder eller ordblindeunderviser står og tænker "Hm, ja, hvordan griber vi det an?", så er tanken, at LST-kompasset kan hjælpe dig i gang og give nogle gode ideer.

Download LST kompasset

Download LST kompasset

Download LST kompasset til AppWriter

Download LST kompasset til CD-ORD

Download LST-kompasset til IntoWords

Se vejledningsvideo til LST kompasset med Astrid Monrad.


Fakta om LST kompasset

LST-kompasset er et gratis inspirations- og opslagsværktøj til læsevejledere, ordblindeundervisere, og andre undervisere som i forvejen kender til LST-programmer. 

Det består af 

  • en introduktionsvideo
  • et kompas med fokusområder, indstillinger og strategier 
  • tilhørende opslagsbøger til både CD-ord 10 og AppWriter. 

I kompasset er der henvisninger til opslagsbøgerne, så du kan gå direkte fra f.eks. en ønsket indstilling til en beskrivelse af, hvordan du laver den.
 

Kilder:

  • Astrid Monrad 
    Læsevejleder og underviser
    UC SYD
    7266 2888 | asmo@ucsyd.dk