Gå til hovedindhold

Vera the Alien Hunter

Læs med lyd og apps: en ny måde at tackle læsning på mellemtrinnet.

                                                                                                                         

Dette sammensatte materiale er en prisbelønnet didaktiseret bogserie, som understøtter mange aspekter af den skriftlige og mundtlige kommunikation, med andre ord læsning, lytning, samtale, skriftlig og sproglæringsstrategier, men også forholdet mellem tekst og medier.

Det er en sjov og motiverende historie, der egner sig både til piger og drenge inden for aldersgruppen. Der er action, monstre, aliens og et spændende plot, som ofte tager en uventet drejning. Genren er science fiction og tegneserie.

Bogens billeder faciliterer den tidlige læsning. Igennem et metodisk brug af lydfiler og træning af oplæsning arbejdes der med gøre de enkelte læsere mere flydende. Et forløb, der udmunder i børnenes egen oplæsning af bogen akkompagneret af lydeffekter og musik. De enkelte sider i bogen er gloseret med billedforklaringer, og til hvert enkelt kapitel hører opgaver inden for ordforråd, tekstforståelse og simpel grammatik.

Vera the Alien Hunter 1 er velegnet som en fælles bog på klassen, pga. de mange ekstra ressourcer og målstyrede forløb. Bog nr. 2 og 3 omhandler, hvad der videre sker med Vera og hendes alien bekendtskaber, og er gode til makkerlæsning eller individuel læsetræning. Bog nr. 3 er sprogligt en smule sværere end de to andre og kan derfor anvendes til dygtigere elever.

Til bøgerne findes en app, som kan downloades gratis til iOS og android med bogens temasang, soundtrack og små digitale ordforrådsopgaver. App'en kan bruges både med android og IOS. Der er desuden lærervejledning med læringsmål på eFutures hjemmeside med målstyrede forløb og facitlister til bogens opgaver.

Se læremidlet i mitCFU