Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

16. september kl. 13-15

Campus Esbjerg, Auditorie 1

Ønsker du børn i fremtiden? - Bæredygtig familieplanlægning

Om arrangementet

Her i Danmark bliver vi ældre og ældre, før vi får børn. Hovedparten af unge voksne ønsker senere i deres liv at blive forældre.

Nedsat frugtbarhed er den hyppigste kroniske sygdom blandt 25-45-årige kvinder og mænd, og 10% af alle børn i Danmark fødes efter fertilitetsbehandling.

Der er hårdt brug for en række forebyggende indsatser. Én forebyggende indsats er at øge unges viden om frugtbarhed og risikofaktorer for nedsat frugtbarhed, så de er i stand til at passe på deres frugtbarhed og bliver i stand til at tage velinformerede beslutninger om egen familiedannelse.

Unge mennesker ved ikke nok om frugtbarhed. Risikofaktorer for nedsat frugtbarhed omfatter bl.a. stigende alder, seksuelt overførte infektioner, overvægt, rygning, brug af cannabis.

Vi har i en række studier vist, at både unge og voksne vurderer, at de har utilstrækkelig viden om frugtbarhed, og de mener, at alle skal lære om dette under deres ungdomsuddannelse.

Vi bør som samfund sikre, at de unge får helt grundlæggende og basal viden om deres egen og hinandens biologi og reproduktive sundhed. Det her drejer sig om både kvinder og mænd!

Med arrangementet ønsker vi at tage hul på den svære samtale om vores evne til at få børn, konsekvenserne af de valg vi foretager og de mange tabuer og myter, som gør det svært for de unge at træffe oplyste valg for deres eget liv.

Det kan have store konsekvenser for det enkelte menneske ikke at få de børn, man gerne vil have, men det har også konsekvenser for pårørende og samfundet.

Vi håber, de unge kan gå fra dette arrangement med en øget viden om frugtbarhed. En viden, de kan bruge senere i deres liv, så de kan tage det valg, der er rigtigt for dem. Derudover håber vi, at det vil starte en samtale iblandt de unge og deres omgangskreds, således at vi kan bryde med nogle af de tabuer, der er.

Der vil være plads til spørgsmål og diskussion.

Hent fertilitetsposteren '9 ting, du bør vide...'

Hvem er arrangementet særligt interessant for?

Alle unge.

Praktiske informationer

Tid: 16. september kl. 13-15
Sted: Campus Esbjerg, Auditorie 1