Læreruddannelsen trækker studerende til UC SYD

15.03.17

Af  Morten Andersen

Fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2 er netop udløbet, og antallet ansøgninger afslører, at flere og flere ønsker at uddanne sig til lærer, mens det samlede antal ansøgninger viser status quo for UC SYD.

Helt præcist er det samlede antal ansøgere i år 1740 mod 1745 sidste år. At ansøgertallet viser sig at være stort set identisk med tallet for 2016 vækker dog glæde hos UC SYD’s ledelse. Vi oplever faldende ungdomsårgange i disse år, så der er grund til glæde. Antallet af unge mellem 19 år og 25 år, som er de årgange, der er flest af i ansøgerfeltet, falder. Der er således færre unge uddannelsessøgende at tage af. 

-Jeg er naturligvis glad på vegne af UC SYD, men lad os lige tage en tur i helikopteren. Hvis vi ser det ovenfra, så uddanner vi til en række professioner, som har helt afgørende funktioner i det danske velfærdssamfund. Det gælder f.eks. lærere, sygeplejersker og pædagoger. Så når vi oplever at mange ønsker at tage en uddannelse hos os, så er det noget, vi alle skal være glade for, siger UC SYD’s rektor Birthe Friis Mortensen.

Og hun henleder opmærksomheden på, at det er antallet af såkaldte førsteprioriteringer, der er tale om. Det vil sige, det er ansøgere, som har UC SYD som det sted, hvor de allerhelst vil tage deres uddannelse.

Hvis der dykkes ned i tallene, er der uddannelser, der går frem, mens andre går tilbage. Men det bemærkes dog, at læreruddannelsen går frem i henholdsvis Esbjerg og Haderslev. En stigning på trods af års debat om lærergerningen og UC SYD også har et vinteroptag på netop læreruddannelsen, som kunne påvirke kvote 2 søgningen negativt. Men det er ikke sket, og det kan være der være en rigtig god grund til.  

-Det er en uddannelse, hvor vi i den grad uddanner til beskæftigelse. Professionen har fuld beskæftigelse. Så selv om de unge naturligvis tager udgangspunkt i, hvilke interesser de selv har, så tror jeg, at udsigten til at få et job, når de er færdige med deres uddannelse, også spiller ind. Det er også noget, som vi som samfund kan være ganske godt tilfreds med, siger Birthe Friis Mortensen.

UC SYD ved fra undersøgelser, at når deres studerende står med eksamensbeviset i hånden, så bliver de i det område, hvor de har uddannet sig. På den måde bidrager landsdelens største uddannelsesinstitution også til udviklingen af det syd- og sønderjyske område ved at levere veluddannede og efterspurgte mennesker. 

Se oversigt over kvote 2 ansøgninger, 15. marts 2017

Fakta

Kvote 2
Ansøgere bliver vurderet individuelt på baggrund af samlede kvalifikationer. Det kan være en tidligere skolegang, en udenlandsk eksamen eller joberfaring. Ansøgningsfristen er den 15. marts klokken 12.00.

Kvote 1
Ansøgere optages alene på baggrund af karaktergennemsnittet fra en gymnasial eksamen. Ansøgningsfristen er den 5. juli klokken 12.00.

Der søges i begge tilfælde via optagelse.dk.

UC SYD udbyder 13 professionsuddannelser og uddanner lige nu ca. 6.000 studerende til professionsbachelorer. Der er et lignende antal mennesker på efter- og videreuddannelse.

Professionsbachelorerne bliver for eksempel lærere, pædagoger, sygeplejersker eller lyddesignere. Samtidig forskes der i professionernes felter og der drives udviklingsprojekter i blandt andet børnehaver, skoler og på sygehuse. Sammenhængen mellem uddannelse, forskning og udvikling i et innovativt og tværprofessionelt lys er vigtige pejlemærke for UC SYD, som har omkring 700 ansatte.

UC SYD har campusser i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding og Esbjerg.

Uddannelserne i Sønderborg og Aabenraa flytter senere i år sammen i en helt nybygget campus i Aabenraa.

Yderligere oplysninger:

Rektor, Birthe Friis Mortensen, tlf. 7266 2024 eller mail bfmo@ucsyd.dk

Prorektor, Alexander von Oettingen, tlf. 7266 5209 eller mail avoe@ucsyd.dk

Institutchef for sundhedsuddannelse, Heidi Have, tlf. 7266 2842 eller mail hhav@ucsyd.dk

Institutchef for læreruddannelse, Lars Breinholt Søndergaard, tlf. 7266 5003 eller mail lbso@ucsyd.dk

Institutchef for samfundsfag og kommunikationsuddannelserne, Anette Nicolaisen, tlf. 7266 2923 eller mail anic@ucsyd.dk

Institutchef for pædagoguddannelse, Kim Larsen, tlf. 7266 2523 eller mail klar@ucsyd.dk

Kommentarer

Sig din mening


CAPTCHA image for SPAM prevention Hvis du ikke kan læse teksten, klik her.
Har du læst Retningslinjerne for brug af bloggen?
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies