UC SYD på Folkemødet

13.06.17

Af  Lisbeth Garder

UC SYD deltager igen i år på Folkemødet i vores fælles telt Professionshøjskolernes Strandbar. Vores program er spækket med events i et mix af debatter, workshops, quiz, rollespil og andre aktiviteter. Her sætter vi fokus på emner som sundhedsteknologi, læring, digital dannelse, fællesskaber og det 21. århundredes kompetencer.

Søren Pind gæster Strandbaren
I år har vi sat alle sejl til for at få stærke spillere på banen og muligheden for at tale ind i vigtige agendaer på uddannelsesområdet.

Blandt andet får vi i Strandbaren besøg af forsknings- og uddannelsesminister, Søren Pind (V), som skal debattere dannelse med Metropols rektor, Stefan Hermann. Mette Frederiksen (S) besøger os til en snak om fællesskaber, og undervisningsminister Merete Riisager (LA) er med i en debat om læringsmål. Se hele vores program

Netværk, indflydelse og samarbejde på tværs af sektoren
Professionshøjskolerne har med vores deltagelse på Folkemødet fortsat stort fokus på netværk og interessevaretagelse.

I UC SYD og i resten af sektoren, har vi derfor gjort en stor indsats for at invitere relevante interessenter til Strandbarens events. Her gør vi plads til netværksmøder og de mere impulsive samtaler, der opstår over en kaffe eller en drink.

Debatter om velfærdsprofessionernes muligheder og udfordringer
Fra UC SYD deltager prorektor Alexander von Oettingen, institutchef Heidi Have, institutchef Lars Breinholt Søndergaard og Forskningschef Keld Thorgård i professionshøjskolernes egne debatter og andre events bl.a. hos De radikale, Danmarks Lærerforening og Det Danske Mindretal.

Herudover deltager bl.a. chefkonsulent Ole Steen Nielsen og docent Christian Quvang i debatter hos foreningsfællesskabet Ligeværd og hos BUPL.

Du kan følge debatterne i professionshøjskolernes Strandbar på Twitter under #Strandbaren og på Facebook

Hvor og hvornår?
Folkemødet løber af stablen den 15.-18. juni 2017 på Bornholm. Du finder UC SYD i Professionshøjskolernes Strandbar på plads J21 ved Kæmpestranden.

Læs mere om Folkemødet

Kommentarer

Sig din mening


CAPTCHA image for SPAM prevention Hvis du ikke kan læse teksten, klik her.
Har du læst Retningslinjerne for brug af bloggen?

I år har vi sat alle sejl til for at få stærke spillere på banen og muligheden for at tale ind i vigtige agendaer på uddannelsesområdet.

Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies