Når pædagoger i SFO og klubtilbud arbejder støttende og forebyggende med børn og unges trivsel, spiller forældresamarbejdet en vigtig rolle. Men forældresamarbejdet indgår kun i meget lille grad i formålsbestemmelserne for det pædagogiske arbejde med børn og unge. Så hvordan arbejder pædagogerne med forældresamarbejdet fagligt?

Nyt forskningsprojekt har defineret tre temaer i forældresamarbejdet og peger på pædagogiske potentialer for det udvidede samarbejdes betydning for børn og unges læring og trivsel.

Upåagtet men tilsigtet forældresamarbejde

Pædagoger i landets SFO’er og klubtilbud løfter et betydningsfuldt og ofte udvidet forældresamarbejde. Det forældresamarbejde har UC SYD forsket videre i sammen med Inklusionsakademiet.

Rapporten fra forskningsprojektet  viser, at inden for 6-18 års området arbejder pædagogerne upåagtet men tilsigtet med forældresamarbejdet. Det er lovgivningsmæssigt ikke en del af deres pædagogiske opgave. Men pædagogerne anser forældresamarbejdet som nødvendigt for at lykkes med det støttende og forebyggende arbejde med børn og unge i almindelighed, og i særdeleshed i forhold til gruppen med særlige behov.  

- for pædagogerne er forældresamarbejdet en selvfølgelighed, fortæller seniorkonsulent Ole Steen Nielsen fra UC SYD, - ikke fordi de som sådan er interesseret i forældrenes liv, men fordi de gerne vil give børn og unge mulighed for en udvikling med læring og trivsel. Pædagogerne arbejder med børn og unge på én arena i skolen, en anden arena i SFO’en eller klubtilbuddet og den tredje arena er hjemmet. For at få fuldt overblik over et barns trivsel, skal alle tre arenaer med – og derfor er samarbejdet med forældrene afgørende.

Tillidsfulde relationer

Forældresamarbejdet som en pædagogiske opgave er forskningsrapportens første tema. Det andet tema, rapporten peger på, er tillid. Forskningsprojektet viser, at pædagogerne arbejder med forskellige tiltag for at styrke en tillidsfuld relation til forældrene.

I indskolingen møder de ofte forældrene i dagligdagen, når børnene bringes og hentes. Det sker sjældnere på mellemtrinnet og overbygningen. Derfor laver pædagogerne særlige arrangementer som eksempelvis sommerfester, hvor de unge deltager sammen med deres familie. Her har pædagogerne mulighed for at skabe relationer til forældrene, og også observere relationen mellem forældre og deres børn/ung, der måske er bekymring om.

- pædagogerne arbejder hele tiden tillidsskabende i det uformelle rum, så der er mulighed for dialog, hvis barnet kommer i en situation, hvor det ikke trives, forældresamarbejdet skal udvides og måske flyttes over i et mere formelt rum, fortæller Ole Steen Nielsen, - så er der allerede et tillidsgrundlag at stå på og en kapital, pædagogerne kan trække på, når de skal snakke om det, der er svært og eventuelt i yderste konsekvens lave en indberetning.

Vedholdenhed er et kendetegn for pædagogerne. Selvom forældrene kan afvise samarbejdet, viser forskningsrapporten, at pædagogerne tager teten igen og igen for at skabe en tillidsfuld relation. For ellers kommer samarbejdet ofte ikke i gang.

Den professionelle dømmekraft

Det tredje tema, som forskningsprojektet har identificeret som væsentlig i forældresamarbejdet, er den professionelle dømmekraft. Den består af tre aspekter: et fagligt, et sagligt og et personligt aspekt. Alle tre kommer i spil, når pædagogerne arbejder med børn og unges læring og trivsel. Derfor er det vigtigt, at de har en bevidsthed om de tre aspekters indflydelse. Resultaterne viser, at pædagogerne har en kollektiv bevidsthed i personalegruppen om, at de aldrig er alene som pædagog.

- måske har du kontakten til et barns og dets forældre, men du deler din konkrete viden, oplevelser og erfaringer med resten af personalegruppen for fagligt at hjælpe barnet bedst muligt . Men den proces er ofte tavs viden uden et fagligt sprog, fortæller Ole Steen Nielsen – det er væsentligt, at pædagogerne arbejder professionelt med udviklingen af bevidstheden om aspekterne i den professionelle dømmekraft for at udvikle forældresamarbejdet, og det kræver et fagsprog som rapporten fremskriver.

Et resultat af forskningsprojektet bliver derfor inspirationsmaterialer, som personalegrupperne kan bruge til at professionalisere forældresamarbejdet i et fagsprog.

Anbefalinger til en sammenhængende kommunal ungeindsats

Herudover lyder rapportens anbefalingerne til politikerne på at skabe et lovgrundlag for forældresamarbejdet på formålsniveau i Folkeskoleloven, Dagtilbudsloven samt de tre øvrige lovgivninger, der regulerer området. Sådan kan pædagogerne lovmæssig få belæg til at styrke forældresamarbejdet og dermed børn og unges læring og trivsel.

På kommunalt plan ligger der en kime i rapporten til udviklingen af en koordinerede unge indsats, som kommunerne skal beskrive i foråret 2019.

- resultaterne viser, at pædagogerne i SFO og klubtilbud allerede har en tillidsfuld relation og et godt forældresamarbejde til børn og unge med udfordringer og deres familier. De ressourcer kan måske bringes yderligere i spil, fortæller Ole Steen Nielsen.

Rapporten belyser ligeledes hvordan kommuner vælger at lade det lokale fritids- og klubtilbud forestå en stor del af opgaver under Servicelovens § 11. Enten ved at købe SFO’en eller fritidsklubben til at fortsætte det gode samarbejdet med barnet og dets forældre uden for dagtilbuddet, eller de kan oprette pædagogiske enheder, der arbejder intenst på at få samarbejdet med både børn og unge og deres forældre til at fungere både i skole, SFO og i familien.

Kontakt

For mere information, kontakt
Ole Steen Nielsen
Senior konsulent, MLP
7266 2513 / osni@ucsyd.dk

Fakta om forskningsprojektet

Forskningsprojektet Pædagogers udvidede forældresamarbejde om udsatte børn og unge i fritidsinstitutioner (6-18 år) er gennemført i 2017-18 af UC SYD Forskning under forskningssporet Inklusion og eksklusion og Inklusionsakademiet. Projektet er gennemført med støtte fra BUPL´s forskningsfond.

Formålet med projekt er at

• synliggøre hvordan pædagogerne selv beskriver og begrunder forældresamarbejdet
• belyse forældresamarbejdets forskellige fremtrædelsesformer som det ser ud i praksis, så det faglige indhold og praksisformer synliggøres som en fagligt begrundet pædagogisk opgave
• sprogliggøre forældresamarbejdet i dets forskellige former som en pædagogisk praksis, så det bliver muligt at gøre det til genstand for systematisk udvikling

Resultaterne fra projektet bygger på observationer på forældresamarbejder i praksis i SFO og fritidsklubber og interview med pædagogerne.