Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

På UC SYD minder Corona Busters om afspritning og afstand

  

Publiceret:

Tutorer agerer i denne uge Corona Busters på UC SYDs campusser og minder både nye og gamle studerende om afstand og håndhygiejne.

I ain't afraid of no ghosts, lyder måske bekendt for nogle. Selv om filmene har en del år på bagen, kan mange måske huske, at det var noget med at udrydde spøgelser. Spøgelser optager formodentlig ikke så mange på UC SYD, men det gør corona til gengæld.

Og derfor følger UC SYD de retningslinjer, som kommer fra de danske myndigheder – og mere end det. For alle de tutorer, som står parat til at tage imod de nye studerende på uddannelserne, er i år ikke kun tutorer – de er også Corona Busters.

Ud over den normale tutorvirksomhed skal de minde alle om coronaanbefalinger og -retningslinjer. Det drejer sig først og fremmest om afspritning og afstandskrav på en meter.

T-shirt, stav og rygsprøjte
Tutorerne er til at få øje på. De er klædt i en Corona Busters-t-shirt, og for at minde om afstandskravet er alle Corona Busters udstyret med en stav på en meter – og hvad angår afspritning er der tutorer i Esbjerg, der bærer en rygsprøjte. Det er mest for et syns skyld, for sprøjten indeholder kun vand.

Tutorerne vil især være til stede på fællesområderne på de tidspunkter, hvor mange færdes der. Det er op til de enkelte uddannelser på alle fire campusser at beslutte, hvor mange dage initiativet skal strække sig over.

– Vores flere end 6000 studerende kommer nu på vores campusser for første gang siden begyndelsen af marts, og vi vil gerne minde alle om, at det er vigtigt at holde afstand, for gør vi ikke det, kan det blive nødvendigt at indføre påbud om mundbind og bede færre om at møde op på vores campusser. Og det vil vi være kede af, for det er ikke den bedste måde at indlede sit studium på, forklarer prorektor Alexander von Oettingen.

– Vi kender alle sammen myndighedernes anbefalinger, men vi ved også, at de kan glemmes. Derfor har vi bedt tutorerne om at være Corona Busters, og vi synes, at det er en god og synlig måde at minde alle om afstandskrav og afspritning, siger han.

Mere information
Prorektor Alexander von Oettingen, 72 66 52 09 eller avoe@ucsyd.dk