Gå til hovedindhold

Case: Socialrådgiver og global nutrition and health

Casens titel: Kulturmøde i børnehaven

Gennemgang af casen

Professionsbacheloruddannelser involveret i casen
Socialrådgiveruddannelsen og Global Nutrition and Health-uddannelsen

Casens titel
Kulturmøde i børnehaven

Resumé af casen
Ramzia er 5 år. Hendes familie er flygtet fra Syrien. Ramzia går i børnehave. Hun spiser morgenmad og har madpakke med i børnehave. I børnehaven virker Ramzia ofte uoplagt og hun kan blive meget vred på de andre børn. Pædagogerne er i tvivl om Ramiza er parat til at begynde i 0. klasse efter sommerferien.

Beskrivelse af casen
Ramzia er 5 år og kommer fra en familie, som er flygtet fra Syrien. Familien består af mor, far og en lillebror på 3 år. De bor i Gellerupparken i Århus og har boet i Danmark i 4 år. Familien færdes ikke med etniske danskere, men holder sig til de andre syrere, de kender i lokalområdet. Moren forstår lidt dansk, men kan ikke tale dansk. Faren kan tale og forstå lidt dansk. 

Ramzia går i en integreret børnehave sammen med sin lillebror. Institutionen ligger 300 meter fra deres hjem. Ramzia og hendes lillebror bliver fulgt i børnehave af deres mor og hentet af hende igen om eftermiddagen. Hendes mor går på sprogskole og hendes far er i virksomhedspraktik. 

Ramzia vågner sent om morgenen, men når at få en portion bran flakes eller et stykke lyst franskbrød med pålægschokolade og et glas sødmælk. Hun får madpakke med i børnehave og spiser et stykke hvidt toastbrød om formiddagen. Ramzia får rester fra dagen før i madpakken, en figenstang, og en drikkeyoghurt. 

Om eftermiddagen efter børnehaven hjælper Ramzia sin mor med huslige opgaver bl.a. madlavning. Hver eftermiddag samles familien kl. 16.30 og får eftermiddagste med snacks. Familien spiser sammen om aftenen, hvor moren har tilberedt et traditionelt syrisk måltid. Alle i familien har tendens til overvægt.

I børnehaven virker Ramzia uoplagt og hun søger meget voksenkontakt. Hun fortæller til en af pædagogerne, at hun ofte vågner om natten, fordi hendes far råber i søvne, og at hun derefter har svært ved at sove. Hvis nogle af de andre børn kommer til at røre hende utilsigtet, reagerer hun med at slå, hvorefter hun sætter sig ned og græder voldsomt. Når hun bliver så ked af det, er hun svær at trøste. 

Efter frokost falder Ramzia tit i søvn i puderummet. Pædagogerne kan ikke nænne at vække hende, hvilket betyder, at hun ofte ikke deltager i de eftermiddagsaktiviteter, som er rettet mod de større børn i børnehaven. Ramzias sprog er ikke alderssvarende, og pædagogerne er i tvivl om, hvorvidt Ramzia vil kunne starte i 0. klasse efter sommerferien. Hvis skolestarten udskydes, vil det betyde, at Ramzia ikke vil kunne følges med sine to bedste legekammerater i skole. 

Pædagogerne vil gerne i dialog med Ramzias forældre om hendes adfærd og om, hvad den kan skyldes, og hvordan de sammen vil kunne hjælpe Ramzia. 

Pensummateriale 
Lauridsen, A.M. (2016). Migration. I: R. Larsen & S Fisker. Livscyklus ernæring. s.466-478. Munksgaard. 
Materialet skal anvendes som baggrundsoplysning til casen i forhold til de ændringer der sker i flygtninges liv.

Skytte, M (2016). Etniske minoritetsfamilier og Socialt arbejde. (4. udg.) s. 14-24. Hans Reitzels Forlag. 
Materialet skal anvendes til at få indblik i kategorisering og kulturforståelser, og hvad det har af betydning i arbejdet med mennesker.

Casens faglige områder 

  • Kulturforståelse og forforståelse
  • Kommunikation
  • Psykisk lidelse hos primær omsorgsperson
  • Integration
  • Normaludvikling
  • Social ulighed i sundhed
  • Mad og måltider

Faglige ansvarlige for casen
Marianne Zangenberg Lynggaard, lektor på Global Nutrition and Health uddannelsen, VIA.
Rita Jensen, studiekoordinator ved socialrådgiveruddannelsen, VIA.

Programansvarlige
[Indsæt navn og kontaktoplysninger på ansvarlige for praktikdagen/e lokalt på professionshøjskolen.]

Casen som PDF
Hent casen som PDF her.

Bliv klogere på socialrådgiveren

Hvad laver en socialrådgiver egentlig? Og hvordan bliver man socialrådgiver?
På UC SYD kan du læse til socialrådgiver i Esbjerg og Aabenraa.

På UC SYD udbyder vi ikke uddannelsen i Global Nutrition and Health.

Lyst til mere information?

Ung mand sidder foran computeren

Dit uddannelsesvalg

Bliv klogere på dit studievalg

Det kan være svært at vælge uddannelse. Vi hjælper dig derfor gerne med at blive klogere på dit valg.
Foto af Campus Aabenraa

Dit uddannelsesvalg

Vores studiebyer

UC SYD's uddannelser ligger i Esbjerg, Kolding, Haderslev og Aabenraa. Læs mere om livet på campus, i byerne og på studierne.
Studerende på UC SYD

Dit uddannelsesvalg

Besøg os til Åbent hus

Kom og mød vores studerende, få en fornemmelse af studielivet og få svar på dine spørgsmål.
To unge piger prøver at være studerende for en dag på UC SYD

Dit uddannelsesvalg

Bliv studerende for en dag

Kom og prøv at være studerende på UC SYD og følg en helt almindelig undervisningsdag.
Ordblind lærerstuderende på UC SYD

Dit uddannelsesvalg

Dine muligheder for studiestøtte

Har du nogle udfordringer, der gør dig i tvivl, om du kan tage en uddannelse? Så bliv klogere på dine muligheder for studiestøtte.
Studerende står og kigger på noget sammen

Dit uddannelsesvalg

Find din uddannelse

Skal du vælge uddannelse? Vi giver dig mange forskellige uddannelser at vælge imellem.