Gå til hovedindhold

Case: Socialrådgiver og pædagog

Casens titel: Frivillig anbringelse af Diana på en døgninstitution 

Gennemgang af casen

Professionsbacheloruddannelser involveret i casen
Socialrådgiveruddannelsen og pædagoguddannelsen

Casens titel
Frivillig anbringelse af Diana på en døgninstitution 

Resumé af casen
Birgitte på 19 år er mor til Diana på 1 år. 

Diana er frivillig anbragt på en døgninstitution. Birgitte har samvær med Diana en gang i ugen i to timer, hvor pædagogerne observerer moderens samvær med datteren. 

På et statusmøde ønsker moderen, at samværet udvides, men primærpædagog og socialrådgiver vil af hensyn til Dianas trivsel fortsætte den nuværende aftale. 

Beskrivelse af casen
Diana er frivillig anbragt på en døgninstitution. Moderen har samvær med Diana en gang om ugen i to timer på døgninstitutionen. Aftalen er, at moderen skal tage vare på Diana, mens hun har samvær med sin datter. 

Pædagogerne kan godt lide moderen. De observerer dog, at når moderen leger med Diana, mister hun ret hurtigt interessen. Hun tænder for fjernsynet for at se en serie, hun følger med i. Her lader hun Diana ligge på et tæppe på gulvet. Græder Diana, bliver moderen irriteret og beder en pædagog om at tage sig af Diana. Nogle gange virker det til, at moderen er træt efter ca. halvanden times besøg. 

Dianas primærpædagog taler med moderen om, at hun skal være sammen med sin datter, når hun har samvær, så primærpædagog og moderen udarbejder en plan for, hvad moderen skal lave med Diana under samværet. 

Efter to måneder er der statusmøde med socialrådgiveren, primærpædagog og moderen. Moderen og primærpædagogen fortæller, at moderens samvær med Diana er i en positiv udvikling og at Diana er i bedre trivsel. Moderen ser ikke længere tv under samvær og ved vejledning fra pædagogen, tilbereder hun mos til Diana og mader hende. Moderen viser mere energi i forhold til at være sammen med Diana. 

Moderen vil gerne have udvidet samværet, således hun kan tage Diana med hjem til sig og være der fra kl. 14 – 17, for så at komme tilbage til døgninstitutionen og putte Diana. Hun håber, hun snart kan få Diana hjem at bo.

Primærpædagogen mener, at samværet fortsat skal foregå på døgninstitutionen, da moderen skal vise, at hun selvstændigt tager vare på Diana. Derudover har Diana brug for ro omkring sig, da hun er følsom over for skift i dagligdagen. Primærpædagogen synes, at moderens plan kan være et mål at arbejde henimod. 

Socialrådgiveren er betænkelig ved at udvide samværet på nuværende tidspunkt, da moderen lige er flyttet og ikke har været helt stabil i forhold til at møde op i sit praktikforløb. Moderen mener, at hun netop vil blive mere stabil, hvis samværet med Diana udvides.

For at sikre Dianas trivsel, beslutter rådgiveren at samværet fortsætter som hidtil. Der indkaldes til et nyt statusmøde en måned senere. I den mellemliggende periode skal moderen fortsætte sin gode udvikling og vise stabilitet i forhold til sin praktik. På næste møde vurderes det, om samværet kan udvides. Moderen har vanskeligt ved at forstå denne beslutning, men accepterer. 

Pensummateriale
Anbringelsesområdet

Det tværprofessionelle samarbejde

Casens faglige områder 

  • Pædagogisk arbejde på en døgninstitution
  • Socialrådgiverens arbejde i forhold til en døgnanbringelse
  • Anbringelse uden for hjemmet
  • Samarbejde mellem socialrådgiver og pædagog og moder
  • Forældremyndighedsindehaver
  • Myndighedsudøvelse i børnesager

Faglige ansvarlige for casen
Lisbeth Larsen, adjunkt ved pædagoguddannelsen, UC SYD.
Bjarne Rasmussen, lektor på socialrådgiveruddannelsen, UC SYD.

Programansvarlige
[Indsæt navn og kontaktoplysninger på ansvarlige for praktikdagen/e lokalt på professionshøjskolen.]

Bliv klogere på socialrådgiveren

Hvad laver en socialrådgiver egentlig? Og hvordan bliver man socialrådgiver?
På UC SYD kan du læse til socialrådgiver i Esbjerg og Aabenraa.

Bliv klogere på pædagogen

Hvad laver en pædagog egentlig? Og hvordan bliver man pædagog?
På UC SYD kan du læse til pædagog i Esbjerg, Kolding og Aabenraa.

Lyst til mere information?

Ung mand sidder foran computeren

Dit uddannelsesvalg

Bliv klogere på dit studievalg

Det kan være svært at vælge uddannelse. Vi hjælper dig derfor gerne med at blive klogere på dit valg.
Foto af Campus Aabenraa

Dit uddannelsesvalg

Vores studiebyer

UC SYD's uddannelser ligger i Esbjerg, Kolding, Haderslev og Aabenraa. Læs mere om livet på campus, i byerne og på studierne.
Studerende på UC SYD

Dit uddannelsesvalg

Besøg os til Åbent hus

Kom og mød vores studerende, få en fornemmelse af studielivet og få svar på dine spørgsmål.
To unge piger prøver at være studerende for en dag på UC SYD

Dit uddannelsesvalg

Bliv studerende for en dag

Kom og prøv at være studerende på UC SYD og følg en helt almindelig undervisningsdag.
Ordblind lærerstuderende på UC SYD

Dit uddannelsesvalg

Dine muligheder for studiestøtte

Har du nogle udfordringer, der gør dig i tvivl, om du kan tage en uddannelse? Så bliv klogere på dine muligheder for studiestøtte.
Studerende står og kigger på noget sammen

Dit uddannelsesvalg

Find din uddannelse

Skal du vælge uddannelse? Vi giver dig mange forskellige uddannelser at vælge imellem.