Casens titel
Rådgivning af politikere
Resumé af casen
Esbjerg Kommune har vedtaget en frivillighedspolitik. Det betyder, at kommunen ønsker at arbejde mere målrettet med at involvere frivillige i forskellige opgaver i kommunen. Kommunen mener især, at der er et potentiale på det sociale område.
Det kunne f.eks. være børn og unge med særlige vanskeligheder eller ensomhedsproblemer Du er blevet ansat i Esbjerg Kommune som konsulent.
Du har nu til opgave at hjælpe politikerne med at forstå den nye politik. Derfor skal du kunne se både fordele og ulemper i, at kommunen bruger de frivillige mere i arbejdet med børn og unge.
Hvad får børn og unge med vanskeligheder ud af det frivillige samarbejde? Kan der spares nogle penge? Hvad får Esbjerg Kommune samlet set ud af det?
Beskrivelse af casen
Casen tager udgangspunkt i Esbjerg Kommunes frivillighedspolitik.
Casen præsenterer et eksempel på en sag, hvor en administrationsbachelor bliver placeret i rollen mellem det politiske og administrative niveau.
Opgaven er at give rådgivning til politikerne. Hf-eleverne skal arbejde med, hvordan der kan findes argumenter både for og imod en politisk sag, uden at eleverne selv kommer til at blive for politiske.
Casens faglige områder
Det samfundsfaglige og politiske område. Eleverne skal konkret arbejde med:
- Samskabelse
- Politisk rådgivning
- Ansvar og pligter som embedsmand
- Politiske og organisatoriske processer i en kommune
Casen som PDF
Bliv klogere på administrationsbacheloren
Hvad laver en administrationsbachelor egentlig? Og hvordan bliver man administrationsbachelor? På UC SYD kan du læse til administrationsbachelor i Esbjerg og Haderslev.