Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Case: Jordemoder

Casens titel: Den ukomplicerede fødsel med fokus på jordemoderfaglighed og kommunikation

Casens titel

Den ukomplicerede fødsel med fokus på jordemoderfaglighed og kommunikation

Resumé af casen

Casen handler om en normal førstegangsfødende og hendes partner. Graviditet og fødsel forløber normalt og de får et raskt og velskabt barn. Der er fokus på det obstetrisk/jordemoderfaglige samt kommunikation med parret.

Beskrivelse af casen

Lisa er 27 år og venter sit første barn med sin mand Carsten. Lisas graviditet er forløbet ukompliceret.

Lisa ringer til fødegangen om aftenen, da hun er i tvivl om, hvorvidt fødslen er i gang. Lisa fortæller jordemoderen, at veerne kommer med 6-8 minutters interval og at fostervandet ikke er gået. Hun har haft murren i maven siden tidligt om morgenen og veerne har været i gang siden først på eftermiddagen. Jordemoderen vurderer Lisa til at være i latensfasen og hun rådes til at blive hjemme og vente på at veerne tager til.

Næste dag ringer Lisa igen til fødegangen. Lisa fortæller, at veerne er taget til og at vandet måske er gået. Jordemoderen inviterer Lisa og Carsten ind på fødegangen. Da Lisa modtages, synes hun veerne gør meget ondt. De kommer med 4-5 minutters interval. Jordemoderen udfører en udvendig og indvendig undersøgelse af Lisa, der skønnes til at være knapt i aktiv fødsel. Da Lisa er meget forpint og Carsten er utryg ved at køre hjem igen, flyttes parret ind på fødestue 2. Lisa og Carsten tilses af en jordemoder på stuen indimellem.

Nogle timer senere får Lisa vandafgang. Fostervandet er klart. Veerne tager til og Lisa har nu veer med 2-3 minutters mellemrum. Lisa er stadig forpint og får derfor en epiduralblokade. Det gør det muligt for hende at hvile sig lidt imellem veerne. Lisa er nu 6 cm åben.

Først på natten får Lisa pressetrang. Jordemoderen vil gerne have at Lisa venter lidt endnu med at presse aktivt og hjælper Lisa med at trække vejret gennem veerne. ‘’Ind gennem næsen og ud gennem munden’’ bliver der sagt gentagne gange.

Endelig må Lisa presse. Efter at have presset i lidt over en time føder Lisa i sideleje en velskabt pige i regelmæssig baghovedstilling. Pigen har det godt. Hun skriger straks og får 10/1 og 10/5 i Apgar score. Moderkagen (placenta) fødes lidt efter. Lisa har et normalt blodtab og ved inspektion i vagina ses en mindre bristning, som syes i lokalbedøvelse.

Casen som PDF

Hent casen som PDF her.

Bliv klogere på jordemoderen

Hvad laver en jordemoder egentlig? Og hvordan bliver man jordemoder?
På UC SYD kan du læse til jordemoder i Esbjerg.