Gå til hovedindhold

Sammen om velfærd

UC SYD Videreuddannelse

Type: Kursus

Uddannelse: Kurser i Sundhed og psykiatri

Tilmeld

Styrk tværfaglige læreprocesser og samarbejde gennem din vejledning og undervisning 

  • Bliv inspireret til, hvordan du skaber øget refleksion og samarbejde blandt elever og studerende. 
  • Få omsat teori til praksis i et målrettet praktikforløb, der giver dig indsigt i en anden sektor eller organisation. 

Fremtidens velfærd er afhængig af samarbejde på tværs af organisationer og sektorer. Som vejleder eller underviser er du med til at sætte rammerne og skabe mulighederne for bedre velfærd ved at facilitere det samarbejde. På dette kursus får du værktøjer og metoder til at klæde dine elever eller studerende på til samarbejdet, som skal skabe øget refleksion og bedre sammenhæng for borgeren. 

Da du gerne skal omsætte viden fra kurset til konkret praksis, indgår der en praktikdag, hvor du møder en anden arbejdsplads. Her får du forståelse for, hvordan det tværfaglige samarbejde i praksis kan formidles og konkretiseres for elever og studerende. 

Du får dermed både et kompetenceboost i forhold til at facilitere samarbejder og et bedre holistisk blik for hele velfærdsapparatet, der omgiver borgeren. 

Det får du indsigt i på dette kurset:  

  • Forstå hvordan andre sektorer og organisationer arbejder og brug det til at facilitere samarbejde gennem din vejledning og undervisning.  
  • Få opkvalificeret dine kompetencer i forhold til samarbejde og refleksive læreprocesser. 
  • Lær teori og konkrete værktøjer til at øge refleksion og fokus på sammenhæng for borgeren.  

Kurset udbydes som et af vores Kurser i sundhed og psykiatri.

Hvem henvender kurset sig til?  

Er du underviser, klinisk vejleder, daglig vejleder, praktikvejleder eller uddannelseskoordinator, så er dette modul for dig. Det er målrettet dit arbejde med elever og studerende på uddannelsesinstitutioner og praktiksteder inden for sundheds- og socialområdet i Region Syddanmark. 

Praktisk information om kurset 

Kurset er et 3 dages kompetenceudviklingsforløb for undervisere og vejledere på tværs af faggrupper og sektorer inden for sundheds- og socialområdet i Syddanmark. 

Prisen er 2.500 kr. inkl. forplejning. 

I forhold til kursets planlægning vil vi bede dig om at oplyse følgende ved tilmelding: 

  • Fulde navn, mail og telefonnummer. 
  • Arbejdsstedets vejnavn, vejnummer og postnummer. 
  • Borger-/patientgruppe på dit arbejdssted. 
  • Arbejdsstedets primære arbejdsopgaver i forhold til borger-/patientgruppe. 
  • Regional arbejdsplads, kommunal arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. 
  • Navn og mail på din nærmeste leder.  
Sådan indgår praktik på kurset 

Når du tilmelder dig kompetenceudviklingsforløbet, siger din arbejdsplads samtidig ja til at være vært for en kollega i praktik - samme dag som du er i praktik på et tildelt praktiksted. Hvor praktikken kommer til at foregå, og hvem din arbejdsplads får besøg af, meddeles i ugen før kursets start. 

Forud for de tre dages kursusforløb skal du udarbejde en praksisbeskrivelse. I forbindelse med praktikdagen skal du udarbejde en opgave som grundlag for undervisningen på den sidste teoridag. 

Begge opgaver er af mindre omfang og tager udgangspunkt i din egen praksis. 

Hvor og hvornår foregår kurset? 

Kurset udbydes to gange i 2018 i henholdsvis september i Odense og oktober i Kolding. 

September i Odense: 

Tilmeldingsfristen er den 7. august 2018 senest kl. 12.00. 

Den 13. og 19. september 2018 undervises du i teori på UC Lillebælt, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M fra kl. 09.00 - 16.00. 

Den 14. september 2018 er praktikdag på en anden arbejdsplads, og den foregår i almindelig dagarbejdstid. 

Oktober i Kolding: 

Tilmeldingsfristen er den 1. september 2018 senest kl. 12.00. 

Den 11. og 25. oktober 2018 undervises du i teori på UC Syd, Campus Kolding, Dyrehavevej 116, 6000 Kolding fra kl. 09.00 - 16.00. 

Den 12. oktober 2018 er praktikdag på en anden arbejdsplads, og den foregår i almindelig dagarbejdstid. 

Fik du ikke svar på dit spørgsmål? 

Ring eller skriv til os her: 

Peder Ohrt
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
Videreuddannelse i Sundhed, Samfund og Ledelse 
Vestre Engvej 51 C, 7100 Vejle. 
Mail: peoh@ucl.dk 
P.: 63183070/M.: 30523021. 

Pia Assenholm
UC SYD 
Forskning – Udvikling - Videreuddannelse 
Lembckesvej 7, 6100 Haderslev 
Mail: ptoa@ucsyd.dk 
P/M.: 72665260