Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Emil laver PR og markedsføring

Mød Emil, der læser engelsk og digital markedskommunikation

Et praktikophold på VUC Syd førte til drømmejobbet for 22-årige Emil, der læser engelsk og digital markedskommunikation på UC SYD i Haderslev.

Den daglige leder af VUC Syd's kommunikationsafdeling i Haderslev kunne med det samme mærke, at kemien bare var der, da Emil startede i praktik.

Emil gik fra dag et ind i opgaverne med åbenhed og engagement, og vi fandt hurtigt ud af, at Emil var en skarp praktikant. Han løste de opgaver, vi stillede ham på en rigtig god måde, og han kom også med nye inputs. Samtidig var han også lynhurtig til at falde ind i afdelingen. Kemien var der bare.

Jesper

Daglig leder af VUC Syd's kommunikationsafdeling i Haderslev.

Sommerfugle i maven

Emil var ellers lidt nervøs forud for hans fire måneders praktikophold hos VUC.

Foto af studerende på erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation

Jeg frygtede lidt, at jeg ikke kunne leve op til deres forventninger. Når man ikke har været ude i en virksomhed og arbejde før, ved man ikke helt, hvad og hvor meget man egentlig skal kunne. Men da jeg så mødte ind til første praktikdag, ja, så glemte jeg helt at være nervøs.

Emil

Studerende på engelsk og digital markedskommunikation

Emil følte sig velkommen og værdsat.

Jeg blev behandlet på lige fod med alle andre: Som en ligeværdig kollega og ikke 'bare' som en praktikant. Samtidig er det fedt at arbejde sammen med dygtige fagfolk, som både kan lære fra sig, men som også bare er utrolig venlige og humoristiske.

Emil

Studerende på engelsk og digital markedskommunikation

Fra praktikant til medarbejder

Selvom de fire måneders praktikophold sluttede i december, har Emil stadig sin gang på VUC Syd.

Jeg har været så heldig at få en ansættelse på VUC Syd, så ved siden af studiet løser jeg nu opgaver for VUC. Og det er jeg simpelthen bare så glad for!

Emil

Studerende på engelsk og digital markedskommunikation

Emil arbejder primært med kommunikation på sociale medier, presse og grafisk design, men der er også en lang række andre opgaver, som Emil tager sig af.

Emil giver vi ikke slip på, for han er dygtig og han har en god forståelse for, hvordan vi arbejder, og hvordan opgaverne hos os kan løses på en god måde. Samtidig passer han bare rigtig godt ind og er rar at arbejde sammen med.

Jesper

Daglig leder af VUC Syd's kommunikationsafdeling i Haderslev.

Kommunikation er omdrejningspunktet

Emil afslutter sin uddannelse i januar 2018 og kan herefter kalde sig digital content producer.

Fordelen ved uddannelsen er, at den ruster mig til at arbejde med kommunikation i mange forskellige sammenhænge. Med kommunikation som omdrejningspunktet bliver jeg klædt på til at løse opgaver inden for både PR, markedsføring, sociale medier osv.

Emil

Studerende på engelsk og digital markedskommunikation

Missing custom block.