Gå til hovedindhold

Jeg tager uddannelsen med mig overalt

Mød Michael, der bor på Amager og læser hos UC SYD

Michael vælger selv, hvornår undervisningen starter. Han læser nemlig på UC SYD’s digitale læreruddannelse, hvor al undervisning foregår digitalt.

Jeg havde et ønske om at læse til lærer, men samtidig ville jeg gerne finde en fleksibel studieform, der gjorde det muligt for mig at give min søn korte dage i vuggestuen. Og jeg ville også gerne kunne fortsætte i mit job som handicaphjælper. I det hele taget er det vigtigt for mig at have balance mellem hverdagsliv og studie- og arbejdsliv.

Michael

Digital lærerstuderende

Foto af digital lærerstuderende

32-årige Michael bor på Amager med sin kæreste og 1-årige søn. Han har valgt Danmarks eneste helt digitale læreruddannelse, som udbydes af professionshøjskolen UC SYD, der holder til i Region Syddanmark, flere timers kørsel fra Michaels bopæl.

Fleksibilitet og faglighed

Det er selvfølgelig lidt underligt, at jeg kan bo på Amager og læse på et uddannelsessted, der ligger i en helt anden del af landet. Men jeg får super god undervisning - og jeg kan læse, når det passer mig. Det er min tid og mit liv, der sætter rammerne for studiet - ikke omvendt.

Michael

Digital lærerstuderende

Og lige netop den fleksibilitet, som studiet giver, er vigtig for Michael.

Jeg søgte efter en læreruddannelse, der kunne give mig både en høj grad af fleksibilitet og også et højt fagligt niveau, og det har jeg fået. Man skal selvfølgelig være god til at strukturere sin tid, og bruge den effektivt, når man studerer på denne her måde, men for mig er det helt perfekt. Og underviserne er også meget hjælpsomme, og i det hele taget er serviceniveauet i top.

Michael

Digital lærerstuderende

Uddannelse med til udlandet

Michael og hans kæreste har planer om at rejse ud i verden inden deres søn begynder i skole.

Og det er jo så perfekt, at jeg med den digitale læreruddannelse, kan tage min uddannelse med mig til udlandet.

Michael

Digital lærerstuderende

Læs mere om den digitale læreruddannelse

På UC SYD har du mulighed for at læse på den digitale læreruddannelse. Udover praktikopholdene foregår uddannelsen helt digitalt. Det giver dig mulighed for at tilpasse uddannelsen til dig og dine ønsker. Vi tilbyder også den delvis digitale læreruddannelse.