Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau
  • Korte forløb og konsulentydelser For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere eller konsulentydelser

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Katrine studerer fra New York

Mød Kathrine Graasbøll, der læser til lærer i New York

Kathrine Graasbøll bor i New York og læser til lærer i Danmark. UC SYD’s digitale læreruddannelse var kortet, der fik kabalen til at gå op, da hun fik muligheden for at tage på eventyr i New York men samtidig drømte om at læse til lærer.

27-årige Kathrine var nyuddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, men hun brændte for en karriere med større mulighed for at undervise og formidle. Derfor startede hun på læreruddannelsen og havde her fundet sin rette hylde, da hendes mand fik et jobtilbud i New York og luftede idéen om at flytte til The Big Apple.

Jeg var meget skeptisk overfor idéen i starten. Var jeg nu nødt til at opgive min drøm og tilsidesætte min egen karriere? Men kunne vi på den anden side takke nej til denne vilde mulighed? Jeg var lige på nippet til at sige ’nej tak’ og blive i Danmark, da jeg fandt frem til den digitale læreruddannelse. Det blev simpelthen redningen. Så var der ingen tvivl.

Kathrine Graasbøll

Digital lærerstuderende

Foto af digital lærerstuderende i New York

Selvdisciplin, frihed og et stort privilegium

Nu bor Kathrine på den anden side af Atlanten sammen med sin mand og deres hund, Bodil. At studere digitalt har ifølge Kathrine krævet tilvænning, og hun er blevet en bedre digital studerende for hver dag, der er gået.

I starten var jeg nervøs ved tanken om, at mit studie ikke havde de faste retningslinjer, jeg var vant til fra mine tidligere studier. Det har overrasket mig, hvor meget jeg er vokset med den opgave. Nu er mit studie i høj grad blevet mit eget.

Kathrine Graasbøll

Digital lærerstuderende

Kathrine har hurtigt fundet sig til rette med den nye studieform. Og fordelene har hun ikke svært ved at få øje på.

Foto af digital lærerstuderende i New York

Jeg oplever en kæmpe frihed. Både ift. at disponere over min egen tid og ift. valg af litteratur og problemstillinger, jeg gerne vil dykke ned i. Selvfølgelig må jeg også nogle dage svinge pisken og lede lidt længere efter motivationen. Men så kommer jeg i tanke om, at jeg sidder i New York og er på vej mod min drøm om at blive lærer. Det er meget motiverende, og jeg føler mig enormt privilegeret.

Kathrine Graasbøll

Digital lærerstuderende

En fremtid i Danmark

Kathrine har endnu ikke været i praktik. Hun har mulighed for at vente og tage alle sine praktikophold i Danmark, når New York-eventyret slutter efter to år. Det er dog ikke hendes plan. Hun ser en mulighed for at høste nye og anderledes erfaringer i USA.

Jeg har planer om at tage minimum én praktik i USA. Det amerikanske skolesystem er meget forskelligt fra det danske, og jeg tror, jeg kan lære meget af kontrasten. Jeg glæder mig til at se, hvordan de gør tingene her. Hvad virker godt, og hvad gør ikke.

Kathrine Graasbøll

Digital lærerstuderende

Selvom Kathrine nyder sit amerikanske eventyr, ser hun sin fremtidige karriere som folkeskolelærer foregå i Danmark.

I de amerikanske skoler testes eleverne meget mere end i de danske, og lærerne har mindre frihed til at udfolde sig fagligt og kreativt. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at jeg passer bedre ind på en dansk folkeskole. Vores amerikanske eventyr slutter derfor lykkeligt på en folkeskole et sted i Danmark.

Kathrine Graasbøll

Digital lærerstuderende

Læs mere om den digitale læreruddannelse

På UC SYD har du mulighed for at læse på den digitale læreruddannelse. Udover praktikopholdene foregår uddannelsen helt digitalt. Det giver dig mulighed for at tilpasse uddannelsen til dig og dine ønsker. Vi tilbyder også den delvis digitale læreruddannelse.