Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Sygeplejerskestuderende i corona-beredskab: - Det har givet mig hår på brystet

Michael Frikke læser på sjette semester på sygeplejerskeuddannelsen på UC SYD i Esbjerg og er en del af corona-beredskabet.

Publiceret:

27-årige Michael Frikke fra UC SYD er i sin praktik på fællesakutmodtagelsen i Esbjerg blevet en del af corona-beredskabet. Og selvom virussen er en svær og smittefarlig størrelse, ville han også frivilligt have meldt sig til at hjælpe i kampen mod corona. 

”Vi får brug for alle medarbejdere. Også mennesker, som er gået på pension for nylig, også studerende – medicinstuderende, sygeplejerskestuderende”. 

Det var sundhedsminister Magnus Heunickes ord på et pressemøde den 10. marts. Her gentog han flere gange, at der ville blive brug for så mange mennesker og midler som muligt for at kunne tage kampen op mod corona. Og for at kunne gribe de syge patienter, som inden for kort tid ville ramme de danske sygehuse. 

Dét budskab tog blandt andet regionerne til sig. De oprettede en corona-jobbank, hvor kommende og pensionerede sygeplejersker, læger og pædagoger kunne skrive sig op til at assistere på sygehusene og på de sociale tilbud. 

Fra KOL-patienter til corona-patienter

På samme måde har UC SYD også opfordret sine studerende til at melde sig ind i kampen. Mens mange har valgt at skrive sig op i corona-jobbanken, er andre studerende blevet en del af beredskabet i deres praktikforløb. 

Én af dem er 27-årige Michael Frikke. Han læser på sjette semester på sygeplejerskeuddannelsen på UC SYD i Esbjerg. Og siden februar har han været i praktik i fællesakutmodtagelsen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. 

Fra at have taget imod alt fra KOL-patienter med vejrtrækningsbesvær til patienter med pludselige brystsmerter eller brækkede knogler fik Michael og hans øvrige kolleger pludselig en ny patientgruppe: potentielle corona-smittede.  

-Da afdelingsledelsen kom ned og sagde, at vi nu skulle tage imod corona-smittede, blev jeg årvågen. Det var lidt et wake-up-call. For dét, jeg troede, kun var en sygdom i udlandet, kom pludselig så tæt på, siger Michael. 

Michael Frikke står og smiler
27-årige Michael Frikke

Dødsdommerne

Lynhurtigt skulle akutmodtagelsen tilpasses den nye virkelighed. Der blev lavet en intensiv afdeling med respiratorer, så patienter, der enten ikke kan trække vejret eller har brug for hjælp til det, kan blive behandlet. 

Men det var ikke kun de fysiske rammer, som skulle være klar til at tackle corona-patienterne. Også Michael og hans kolleger skulle forberedes på, hvad der ventede dem. 

-Afdelingsledelsen fortalte os, at hvis det løber løbsk, så skulle vi regne med, at folk ville dø i akutmodtagelsen, siger han og tilføjer hurtigt efter:

-Selvfølgelig kan folk normalt miste livet på en akutafdeling. Men hvis det pludselig vælter ind med syge folk, så er det op til os at prioritere, hvem som skal have en respirator, og hvem som ikke skal. Hvem, som skal leve, og hvem, som skal dø. Det er en lægebeslutning. Men som sygeplejerske er det os, som er tæt på patienterne. Og os, som udfører procedurerne. Det var meget skræmmende at få at vide.

Erfaring på CV’et og hår på brystkassen

Selvom Michael helst ville have været pandemien foruden, er der også god læring i at blive en del af sygehusenes corona-hold.

-Jeg får lov til det meste og tager lige nu kun imod patienter, som er syge og skal isoleres og tages hånd om, forklarer han.

Hver dag skydes i gang på samme måde. Michael og de andre sygeplejersker kigger på antallet af patienter og vurderer, hvor travlt de har. Derefter bliver patienterne fordelt mellem dem. Og selvom Michael er en rimelig selvstændig spiller på holdet, er der alligevel situationer, som han trækker sig fra. For med en ny sygdom følger også nye procedurer. 

-I stedet for at pode patienterne er man nu begyndt at teste ved at suge nede fra lungerne og inde i næseborene, siger han og fortsætter:

-Det er en ret voldsom og følsom procedure, som endda er ny for de uddannede sygeplejersker, så den opgave har jeg frabedt mig.

Under normale omstændigheder ville der have været tid til at sætte Michael ind i den nye testmetode og ladet ham udfolde sine evner. Men omstændighederne er ikke normale.

-Det her er så ekstraordinært. Corona er så ekstraordinært. Og når det ikke er noget, som sygehusene normalt gør, men som de primære sygeplejersker skal oplæres i først, så står jeg ikke i første række. Og det forstår jeg, siger han.

Michael Frikke står med mundbind og plastikkittel på.
Michael Frikke er én af dem, som har fortalt åbent om at være mandlig sygeplejerskestuderende

Fornuft over følelser

En anden ting ved corona, der dog kan være sværere at forstå, er faren for smitte. For virussen smitter som bekendt meget nemt, hvis der ikke beskyttes godt imod den. Heldigvis føler Michael sig tryg, fordi han hver dag er iført både briller, maske, kittel og handsker. Og alle patienterne er iført mundbind. Uanset om de hoster eller ej.

Udover det forsøger han at forholde sig til fakta. 

-I Esbjerg er vi mildt ramt indtil videre. Vi ligger ikke fladt ned, og det skal vi være glade for. Nogle dage er travle, men det kunne vi sagtens have haft alligevel. Jeg ved dog godt, at det langt fra er det generelle billede, hvor de jo på Sjælland har mange flere patienter, forklarer Michael.

Når han bliver spurgt, om frygten alligevel ikke indhenter ham nogle gange, bliver der stille i røret. Og stilheden fortsætter lidt, indtil han siger:

-Man har da tænkt: ’Hvad nu hvis?’. Men jeg prøver hele tiden ikke at lade mig hidse op af medierne og det, de skriver. For man kan hurtigt blive skræmt. Der skal man huske på statistikkerne.

Det er først, da ordet ’familie’ bliver nævnt, at Michael sætter det i forbindelse med følelsen af frygt:

-Jeg frygter mindre for mig selv, end jeg frygter for min familie. Jeg tænker, at jeg skal passe på med ikke at smitte dem.

Og netop frygten for at smitte familie har fået ham til at skubbe sine egne behov ud på sidelinjen. 

-Jeg har en søn på tre år, som jeg ikke har set i seks uger andet end på FaceTime. Det er hårdt. Jeg håber, han ikke lægger så meget mærke til det, siger Michael.

Hellere hjælpe end at tulre

Selvom Michael hver dag møder ind på Sydvestjysk Sygehus og ser corona direkte i øjnene, og selvom han hver dag vender tilbage til en tom lejlighed og ser sin søn gennem en skærm, ville han alligevel have meldt sig frivilligt som hjælper i kampen mod corona.

-I stedet for at sidde herhjemme og tulre kunne jeg lige så godt få noget erfaring og hjælpe, hvor jeg kunne, uddyber han.

Men hvilken betydning vil det i sidste ende få for Michael, at han har været en del af kampen mod corona?

-Jeg tror, at når det er overstået, og jeg får det på afstand, så vil det være specielt at have været med i, siger han og fortsætter:

-Men lige nu glæder jeg mig egentlig bare til, at det er overstået.

Corona-hverdagen på UC SYD

Når vi ikke kan mødes på campus, så lad os mødes online. Få inspiration, opdateringer og nyheder fra medarbejdere og studerendes corona-hverdag.

Følg også seneste nyt om coronasituationen lige her.