FAQ - Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er det for noget med at vælge retning?
Inden du starter uddannelse, skal du beslutte, om du vil specialisere dig i Engelsk erhvervssprog eller Tysk erhvervssprog. Uddannelsen er bygget op omkring ET sprog, som du vælger fra starten.

Foregår undervisningen på engelsk?
En del foregår på engelsk. Alle områder i den engelske fagblok vil blive undervist på engelsk. Da vi af og til bruger gæstelærere fra udlandet og da vi har internationale studerende, må der påregnes, at engelsk fylder en del i de øvrige fagblokke også. Selvfølgelig kan man som dansker stille spørgsmål på dansk til læreren og få et svar på dansk.

Der vil være semestre, hvor hele undervisningen foregår på engelsk.

After all - It is an education that will prepare you for your professional life in a globalised world!

Skal man være god til it?
Nej! Det er ikke en it-uddannelse. Vi beskæftiger os med DESIGN og ikke programmering. Vi lærer at bruge programmer helt fra bunden. It-baseret betyder, at vi arbejder med it markedsføring på sociale platforme; Facebook, Youtube, Twitter osv.

Skal man være god til engelsk/tysk for at blive optaget?

Ja, du skal have et godt niveau i engelsk, uanset om du vælger tysk eller engelsk. Vælger du engelsk, siger det sig selv.

Uanset hvilket engelsk niveau du starter på, skal du regne med at være langt bedre, når du er færdig med uddannelsen.

Hvor mange timer er der i ugen?

Vi har ca. 18 undervisnings-/teoritimer om ugen. Derudover skal du regne med timer til forberedelse, projekter og casearbejde. Det er et fuldtids studium, hvor du må tilpasse fritidsjob efter skolen – og ikke omvendt.

Kan man læse videre?
Ja, f.eks. Cand. IT uddannelsen på SDU er én mulighed.

Hvor får man job?
I mange firmaer og organisationer, hvor sprog, kommunikation og marketing er væsentlige.

Kig selv på Jobindex og se i hvor mange jobs disse nøgleord forekommer.

Siden er redigeret 23.05.2017 af Valdemar Kraft
Kvote 1 frist 5. juli kl. 12Søg ind på optagelse.dk
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies