Fysser hjælper i Slotssøbadet

13.11.17

Af  Niels Rysz

Studerende fra UC SYD kommer nu til at hjælpe besøgende i Slotssøbadet med deres viden om fx rygproblemer.

SlotssøBadet i Kolding indleder nu et samarbejde med UC SYD. Fysioterapistuderende fra Haderslev får mulighed for at bruge deres viden fra studiet til at hjælpe badende i SlotssøBadet, som har problemer med ryg, muskler m.v.

Der er tale om fysioterapistuderende som er langt fremme i uddannelsen, idet de vil møde forskellige fysiske udfordringer blandt deltagerne. Det er tilrettelagt, så undervisere fra uddannelsen løbende træder til med viden og gode råd.

-Vi ser gerne, at fysioterapeutstuderende får mulighed for at deltage i små og større projekter med eksterne samarbejdspartnere. Derfor glæder vi os over dette samarbejde med SlotssøBadet. Vi ser samarbejdet som en win-win-løsning, hvor nogle fysioterapeutstuderende får mulighed for at afprøve deres praktiske kundskaber, og hvor deltagerne på bassinholdet vil modtage kvalificeret og individualiseret træningsterapi, siger adjunkt ved fysioterapeutuddannelsen Mille Nabsen Marwaa.

Det nye tilbud er et lukket hold og foregår i varmtvandsbassinet i SlotssøBadet. 

Læs mere på Slotssøbadets hjemmeside.

Kommentarer

Sig din mening


CAPTCHA image for SPAM prevention Hvis du ikke kan læse teksten, klik her.
Har du læst Retningslinjerne for brug af bloggen?
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies