Tysk lokker undervisere tilbage på skolebænken

19.12.16

33-årige Sükrüye arbejder som tysklærer på en friskole i København. Og selvom hun har undervist i tysk i en del år, vil hun gerne have styrket hendes undervisningskompetencer i tyskfaget og også få papir på hendes kompetencer.

UC SYD's læreruddannelse i Haderslev tilbyder, i samarbejde med det anerkendte Goethe-Institut, en efteruddannelse i tysk. Efteruddannelsen er målrettet undervisere, der ønsker at få styrket deres undervisningskompetencer i tyskfaget - og det er der behov for.

-UC SYD er det eneste sted, som tilbyder en tysk efteruddannelse, i et samarbejde med Goethe-Instituttet. Og der er stor mangel på lærere med undervisningskompetencer i tyskfaget. Derfor er uddannelsen meget relevant, fortæller studiekoordinator på UC SYD, Svend Brandt.

En af dem, som netop har valgt at tage efteruddannelsen i tysk, er Sükrüye.

-Jeg vil gerne styrke min faglighed i faget og samtidig også få et bevis på mine kompetencer. Samtidig var det ret afgørende for mig at læse tysk på UC SYD, fordi de samarbejder med Goethe. Derfor var det, det helt rette valg for mig at tage tyskuddannelsen her - også selvom det betyder, at jeg må pendle lidt mellem København og Haderslev.

Uddannelsen er digital, og derfor skal Sükrüye kun enkelte gange tage turen til Haderslev.

-Det betyder meget, at uddannelsen er så fleksibel som den er. Jeg kan tage undervisningsmoduler online, når det passer mig, og samtidig får jeg også 'rigtig' undervisning. For mig er den kombination rigtig god. Selve undervisningen giver mig både et teoretisk og praktisk indblik i det at undervise i tysk. Den røde tråd eller koblingen mellem teori og praksis er meget tydelig i faget, og det er virkelig godt.

Om uddannelsen

Undervisningen på den kombinerede efter- og videreuddannelse i tysk er tilrettelagt som en blanding af mødepligt og onlinemoduler og egner sig for undervisere, der underviser i tysk, på alle niveauer.

Undervisere får, ud over ny fagdidaktisk viden, inspiration til at se nærmere på andres samt egne undervisningsmetoder. Undervisningen afsluttes med læreruddannelsens undervisningsfagsprøve i tysk.

Find yderligere information her

Kommentarer

Klik for tid og stedKom og besøg os
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies