Studiemiljøet i Haderslev

Studiemiljøet i Haderslev

Et uddannelsessted kan ikke leve i over 120 år uden at der skabes traditioner, som bidrager til at give stedet dets atmosfære og identitet. Som studerende på læreruddannelsen vil du både opleve aktiviteter for lærerstuderende og aktiviteter, der bliver tilrettelagt for alle studerende fra hele campus. I Haderslev har vi nemlig 6 forskellige uddannelser i de samme bygninger, og der kan derfor nemt opstå fællesskaber på tværs af uddannelserne.

Introfest i september:
Introfesten er naturligt årets første, hvor campus modtager de nye studerende. 

Fødselsdagsfest i september: 
Seminariets fødselsdag er 10. september. Dette fejres en fredag og nye studerende "døbes".

Julekoncert i december
Den sidste dag før juleferien er der fællessamling i Domkirken, og julen synges ind. 

Musical i april: 
Studerende fra alle 6 uddannelser laver og fremfører en musical offentligt for over 1500 tilhører sidst i april.

Dimissionsfest i juni:
Dimissionen er årets endelige afslutning med udlevering af eksamensbeviser, fotografering og et let traktement. 

Vi håber, at du som studerende vil være med til at vedligeholde og forny disse traditioner til fælles glæde.

.Julekoncert
Intro
.Campus fødselsdag 2014
 
Siden er redigeret 16.04.2017 af Lars Holbæk Pedersen

FREDAGSCAFÉEN - DET ÅNDELIGE FRISTED

Efter en lang uges hårdt slid, hvor vi har kæmpet os igennem stakkevis af bøger, mødes vi fredage efter kl. 12.00 på tværs af alle fag og klasser over en øl, vand, kaffe eller andet.

Fredagscaféens bestyrelse består af 16 personer fra de forskellige uddannelser på Campus Haderslev. Der optages nye medlemmer umiddelbart efter efterårssemestrets start. Et medlem må max. sidde i bestyrelsen i 2 år - så der foregår en løbende udvikling.

Kære medstuderende: Mød op og få en sjov studietid!!!!

HULLET - DE STUDERENDES FESTUDVALG

Hullet er de studerendes festudvalg som arrangerer intro-fest, dåbsfest og gallafest.

Glæd dig!

Vi glæder os til at møde dig!

Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies