Kom til indvielse af ny campus

07.09.17

Af  Niels Rysz

15. september kl. 13:30 indvier UC SYD sin nye campus i Aabenraa med stor festivitas. Kom og vær med.

Søren Pind taler, Thomas Buttenschøn spiller, og vi byder også på kransekage og champagne. Med andre ord: Det bliver festligt, når UC SYD fredag den 15. september kl. 13:30 indvier sin nye campus i Aabenraa på adressen Campusalle 20. Kommer du? 

Fælles studiemiljø

Programmet begynder med taler ved bl.a. uddannelses- og forskningsminister Søren Pind og UC SYD's bestyrelsesformand Stephanie Lose - Thomas Buttenschøn indtager scenen kl. 15.

Mellem talerne og koncerten er der aktiviteter ved de studerende rundt omkring i huset. Det rummer studerende på fire uddannelser: Pædagog, pædagogisk assistent, sygeplejerske og socialrådgiver – i alt ca. 1.300 studerende, som nu får fælles studiemiljø. Og det er én af grundene til, at UC SYD har bygget nyt.

-Ude i det virkelige arbejdsliv samarbejder de forskellige professioner, og ved at lade vores studerende dele hus er vi med til at skabe fundamentet for et godt samarbejde. Kravene til de studerendes kompetencer stiger, og der er stærkt fokus på fx Innovative evner. Ved at arbejde sammen på tværs af fagligheder øges mulighederne for at tænke sit fag og sin profession på helt nye måder, siger rektor på UC SYD, Birthe Friis Mortensen.

Aabenhed

Den nye campus Aabenraa præsenteres med overskriften ”Det handler om aabenhed”. Det er nemlig en vigtig del af UC SYD’s ambitioner for det.

-Åbenheden, som vi altså staver med dobbelt-a, når vi nu ligger i Aabenraa, handler om åbenhed mellem professioner, mellem lande og åbenhed mod nye tanker. Vores uddannelser skal vende blikket udad mod lokalsamfundet, mod verden og være klar til at få nye idéer, siger institutchef for de sundhedsfaglige uddannelser ved UC SYD, Heidi Have.

De studerende kan begynde det tværprofessionelle samarbejde på selve dagen, dog i mere uforpligtende form: Husets fredagsbar åbner nemlig i umiddelbar forlængelse af indvielsen.

Det officielle program slutter kl. 15:30. Ses vi?

Tid & sted

Fredag den 15. september kl. 13:30-15:30
Campusalle 20, 6200 Aabenraa

Kommentarer

Sig din mening


CAPTCHA image for SPAM prevention Hvis du ikke kan læse teksten, klik her.
Har du læst Retningslinjerne for brug af bloggen?
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies