Laura på 10 tippede en 10'er

05.10.16

Af  Susanne Hartvig

Det var en glad og stolt Laura Marek, der sammen med sin far kiggede forbi UC SYD’s sygeplejerskeuddannelse i Sønderborg tirsdag den 4. oktober. Hun havde tippet en 10’er og vundet en biograftur for to ved Kulturnatten i august.

Det er efterhånden blevet en tradition, at sygeplejerskeuddannelsen deltager med en stand på kulturnatten, og at besøgende kan teste deres viden om sygeplejerskefaget ved at tippe en 10'er.

Også Laura på 10 år valgte at kigge forbi sygeplejerskeuddannelsens stand og tippe, da der var Kulturnat den 19. august. Og det var en god beslutning, for blandt 26 deltagere i "Tip en 10'er" blev hun den heldige vinder af to biografbilletter.

Da Laura og hendes far hentede billetterne lød det fra Lauras far, Carsten:

-Nu hvor jeg har kørt dig herhen for at hente billetterne, må det være mig der skal med dig i biografen.

Laura er dog ikke helt sikker på, hvem der skal gøre hende følgeskab. Det var nemlig Lauras mor, der hjalp med at svare på de ti spørgsmål.

Laura glæder sig til at indløse gevinsten i efterårsferien. Stort tillykke med præmien.

Kommentarer

Kvote 1 frist 5. juli kl. 12Søg ind på optagelse.dk
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies