Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

AMU

Pædagogiske arbejdsmarkedsuddannelser

Low Arousal på handicapområdet

Lær at identificere og håndtere konflikter med afsæt i lavaffektive metoder, som fremmer borgerens trivsel

Vil du, med afsæt i en forståelse for konfliktminimering, ikke-konfrontation og forebyggende indsats med fokus på metoden Low Arousal, skabe afstemte relationer til borgere med kognitive funktionsnedsættelser og herigennem opbygge en trivselsfremmende indsats, der minimerer problemskabende adfærd og magtanvendelser i det pædagogiske arbejde? Så er denne uddannelse noget for dig.

Info om deltagerbetaling

Uddannelsen er uden deltagerbetaling for:

  • omsorgs- og pædagogmedhjælpere
  • pædagogiske assistenter
  • andre faglærte eller ufaglærte med en erhvervsuddannelse

Der kan desuden søges VEU-godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Medarbejdere med en videregående uddannelse kan deltage mod betaling.

Efter uddannelsen kan du: 

  • Forstå de grundlæggende principper i Low Arousal-metoden samt den problemskabende adfærd som en mestringsstrategi for borgeren.
  • Forstå eget og kollegers ansvar i konflikter, herunder bruge din viden om stress til at minimere konflikter.
  • Udarbejde enkle stress-analyser og vurdere borgerens samlede stress-belastning i en given situation.
  • Tilrettelægge og gennemføre trivselsfremmende indsatser i samarbejde med borgeren.
  • Identificere, vurdere og forebygge borgerens stress-belastning i en given situation.
  • Indgå i faglig sparring med kolleger med henblik på at minimere konflikter.

Hvem henvender uddannelsen sig til?

Uddannelsen henvender sig til dig, der enten er faglært eller ufaglært, og som inden for handicapområdet. Du kan eksempelvis være pædagogmedhjælper, pædagogisk assistent eller værkstedsassistent.

Praktiske oplysninger

Uddannelsens varighed er 2 dage.

Deltagere vil modtage et velkomstbrev inden undervisningsstart med yderligere informationer til første undervisningsdag, herunder informationer om lokale og forplejning.

Bestil uddannelsen her

Der er lige nu ingen hold, du kan tilmelde dig, men vi opretter gerne et hold, hvis der er efterspørgsel. Kontakt gerne Uddannelseskonsulent Micha Søgaard på msbo@ucsyd.dk eller 7266 3082.

Har du spørgsmål? Så kontakt:


Micha Søgaard
Uddannelseskonsulent
msbo@ucsyd.dk
72 66 30 82

Katrine Svane Thomsen
Studieadministration
ksth@ucsyd.dk
7266 5410