Viden.

Udvikling.
Og så videre.

Videreuddannelse

Lederskolen - uddannelser og kurser

Vælg uddannelsesniveau

Fold alle ud

Diplomuddannelser

Få en kompetencegivende videreuddannelse inden for ledelse på bachelorniveau

Diplomuddannelsen i ledelse er til dig, der har brug for nye kompetencer som leder eller har lyst til at bevæge dig ind på ledelsesområdet i offentlige, private og frivillige organisationer.

Med en diplomuddannelse i ledelse fra Lederskolen får du den nyeste teoretiske viden, som du under uddannelsen får helt ind i hjertet ved at koble din nye viden med den virkelighed og de udfordringer, du møder hver dag som leder.

Koblingen mellem viden og virkelighed sker i undervisningen, studieaktiviteter og i dine udprøvningsopgaver, hvor du altid tager udgangspunkt i egen ledelsespraksis. 

Hvad er kravene?
Du skal have en kort eller mellemlang videregående uddannelse og minimum to års erhvervserfaring. Du læser på diplomuddannelsen samtidig med, at du arbejder.

Typisk tager en diplomuddannelse tre år på deltid og skal afsluttes indenfor seks år. 

Diplomuddannelsen svarer til 60 ECTS  og består af seks obligatoriske moduler kombineret med tre valgfrie moduler, hvor du selv vælger din faglige retning. Du afslutter diplomuddannelsen i ledelse med et afgangsprojekt.

Du kan også vælge at læse et eller flere enkelte moduler alt efter dit uddannelsesbehov.

Akademiuddannelser

Tag en videregående uddannelse, mens du passer dit lederjob
En akademiuddannelse i ledelse er for dig, der gerne vil styrke dine personlige og ledelsesfaglige kompetencer, og blive i stand til at gennemføre personaleledelse i private og offentlige virksomheder.­

Du bliver rustet til at håndtere både strategisk og praktisk lederskab og til at finde din egen personlige ledelsesstil. Igennem uddannelsen udvikler du et skarpt blik for at analysere, planlægge og udføre ledelse, og du får sat fokus på din personlige udvikling som leder, din ledelse af medarbejdere og ledelse af organisatoriske forandringer.­

Hvad er kravene?
Du kan tilmelde dig en åben akademiuddannelse, hvis du har været på arbejdsmarkedet i mindst to år efter at have afsluttet en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau.

Typisk tager en akademiuddannelsen i ledelse tre år på deltid. Uddannelsen svarer til 60 ECTS og består af

  • Tre obligatoriske fag svarende til 30 ECTS
  • Valgfrie fag svarende til 20 ECTS
  • Et afgangsprojekt svarende til 10 ECTS

Du kan også vælge at læse et eller flere moduler alt efter hvad din tid tillader og hvad dit behov er.

Uddannelsen udbydes i samarbejde med IBA i Kolding og EA-Vest i Esbjerg.

Kurser

Inspiration til nye veje i din ledelse
Har du brug for inspiration eller ny viden som leder, så er et kursus indenfor ledelse et inspirerende skridt til nye veje i din ledelse eller i din karriere. Er du ny som leder er et kursus indenfor ledelse en effektiv måde at få overblik og indblik som en god start på din lederkarriere.

Mød andre ledere
Hos Lederskolen kan du tilmelde dig vores kursusforløb eller udviklingsforløb, hvor du møder andre ledere, som du kan sparre med.

Du har også mulighed for kursusforløb og udviklingsforløb skræddersyet til dig som leder og din organisation. Her kan du få indfriet dine lederambitioner med udgangspunkt i dine udfordringer og muligheder. Kontakt os gerne for en dialog om hvordan vi kan udvikle dig og din organisation.

Konferencer og temadage

Bevæg dig. Videre
Har du brug for ny viden, inspiration og netværk indenfor ledelse, så er vores konferencer og temadage om ledelse noget for dig. Lederskolen har viden til at facilitere de udfordringer og muligheder,  du som leder møder i hverdagen, og vi samarbejder med de dygtigste konsulenthuse og eksperter indenfor ledelse.

Den kombination giver os mulighed for at invitere dig til konferencer og temadage, hvor du får den nyeste viden koblet med erfaringer fra den virkelighed, du møder. Så du får mulighed for at bevæge dig. Videre.

Skal vi samarbejde?
Lederskolen samarbejder med universiteter, andre professionshøjskoler, erhvervsakademier, kommuner og konsulenthuse om konferencer og temadage.

Er du, dine kollegaer eller din organisation interesseret i en temadag målrettet jeres muligheder og udfordringer, samarbejder vi gerne med jer også.

Aktuelt
Leder - vælg dig selv!
Fokus: Lederskolens legeplads
Campus Haderslev: 27. september kl 16:00-18:00
Campus Esbjerg: 28. september kl 16:00-18:00
Hvad vil det sige at lede andres liv? At ansætte, fyre, forfremme, flytte, degradere? At være dommer i konflikter mellem medarbejdere, eller træffe beslutninger omkring medarbejderes sygdom, som har stor økonomisk betydning for den konkrete medarbejder? Hvordan bevarer du som leder dig selv i håndteringen af dilemmaerne? Etikken hjælper med svar. Kom og få dit konkrete ledelsesdilemma i spil, så du kan håndtere det - uden at tabe dig selv.
Aktuelt
Diplomuddannelsen i ledelse for ledere af specialiserede sociale tilbud
I samarbejde med LOS tilbyder UC SYD ledere i private sociale tilbud en særligt tilrettelagte lederuddannelse. Her bliver du en del af et netværk med ledere, som har den samme baggrund som dig. Her har du mulighed for at udforske egne ledelsesmæssige problemstillinger med ligestillede samtidig med at du bliver til at møde udfordringer, som du skal handle velovervejet i forhold til.
Aktuelt
Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse
Lederskolen samarbejder med Lederne om Ledernes diplomuddannelse - en målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere og familieliv. Uddannelsen er skræddersyet til dig, der er leder i den private sektor. Uddannelsen giver dig mulighed for at kombinere dine personlige ledererfaringer med nye redskaber, metoder og teorier.Samtidig får du nye kompetencer og viden om de nyeste tendenser og effektive ledelsesmetoder.
Aktuelt
Diplomledernes dag 2017
Tid: 23. november
Sted: Trinity Konference og kursuscenter
Sæt kryds i kalenderen torsdag den 23. november 2017, hvor Lederskolen inviterer til Diplomledernes dag. Her kan udbygge din viden og dit netværk med inspiration og viden om det nyeste på ledelsesområdet, dialog og erfaringsudveksling leder til leder og gensyn med dit netværk og undervisere fra diplomuddannelsen. Lotte Bøgh Andersen er vores key note speaker. Hun er professor ved Institut for statskundskab på Aarhus Universitet. Desuden er hun tilknyttet KORA og med i Ledelseskommissionen som ekspert i ledelse.
Case
Første grønlændere med diplom i ledelse
Fokus: Dimission på Grønland
I begyndelsen af oktober afholdt UC SYD dimission i Grønland for det første hold, der afslutter diplom i ledelse efter at have taget uddannelsen i Grønland. Det er første gang, forløbet har været afholdt i Grønland, og dermed har deltagerne kunnet passe deres daglige arbejde i virksomheder og organisationer ved siden af uddannelsen.
Kontakt
Er du i tvivl om hvilket uddannelsesniveau, der passer dig, hvilken vej du skal gå fagligt eller om du matcher kravene til den videreuddannelse du har tankerne, så kontakt mig til en uforpligtende snak. Jeg kan svare på din spørgsmål og hjælper dig med at afklare dine muligheder for videreuddannelse.
Trine Rønholt
Studievejleder UC SYD Videreuddannelsen
Telefon: 7266 5234
Kontakt
Har du brug for hjælp til afklaring af dine muligheder for videreuddannelse og hvor du skal starte, så kontakt mig til en uforpligtende snak - med udgangspunkt i dig, dine ønsker og dine muligheder.
Anni Rosengren Korsbæk
Skoleleder for Lederskolen
Telefon: 7266 5231
Twitter: @AnniKorsbaek
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies