Viden.

Udvikling.
Og så videre.

Videreuddannelse

Socialområdet - uddannelser og kurser

Vælg uddannelsesniveau

Fold alle ud

Diplomuddannelser

Få en kompetencegivende videreuddannelse på bachelorniveau
Den sociale diplomuddannelse er til dig, der har brug for nye kompetencer inden for socialområdet. Måske har du lyst til at specialisere dig, bevæge dig i en ny faglig retning eller op i organisationen. Eller måske har du bare lyst til at lægge nye lag på dit arbejdsliv. Udrette noget.

Med den sociale diplomuddannelse hos UC SYD Videreuddannelse lærer du at forbinde teori, videnskabelig analyse og refleksion med konkrete problemstillinger i din socialfaglig praksis. Du får et teoretisk grundlag for at sætte udviklingsarbejde i gang internt i organisationen. Desuden får du redskaber til at arbejde i et tværfagligt/tværsektorielt perspektiv og implementere forskellige evaluerings- og dokumentationsmetoder i dit daglige arbejde og i udviklingsarbejdet.

 

 

Hvad er kravene?
Du skal have en kort eller mellemlang videregående uddannelse og minimum to års erhvervserfaring. Du læser på diplomuddannelsen samtidig med, at du arbejder.

Typisk tager en fuld diplomuddannelse to-tre år, men du bestemmer selv tempoet blot du afslutter din uddannelse indenfor seks år. 

Diplomuddannelsen svarer til 60 ECTS  og består af obligatoriske moduler kombineret med en række valgfrie moduler, hvor du selv vælger din faglige retning.

Du kan også vælge at læse et eller flere enkelte moduler alt efter dit uddannelsesbehov.

Kurser

Skærp dit faglige fokus
Socialområdet udvikler sig hele tiden. Derfor kan et kursus eller et udviklingsforløb være en effektiv måde at blive opdateret med den nyeste viden og udvikling på området, og få inspiration til hvor du skal sætte dit fokus fagligt fremadrettet.

Mød andre fagfæller
Hos UC SYD Videreuddannelse kan du tilmelde dig vores kursusforløb eller udviklingsforløb, hvor du også møder andre fagfæller indenfor socialområdet, som du kan netværke og sparre med.

Du har også mulighed for kursusforløb og udviklingsforløb skræddersyet til dig. Her kan du få indfriet dine faglige ambitioner med udgangspunkt i dine udfordringer, muligheder og karrieredrømme.

Konferencer og temadage

Få viden og inspiration koblet med erfaringer fra virkeligheden
Har du brug for ny viden, indsigt og inspiration er UC SYD's konferencer og temadage noget for dig. På socialområdet samarbejder UC SYD Videreuddannelse med kommunerne om udvikling af området. Vores teoretiske viden bygger fagligt på vores professionsforskning i UC SYD Forskning og udvikling. 

Derfor får du altid den nyeste viden koblet med erfaringer fra den virkelighed, du kender fra din hverdag, når du deltager på vores konferencer og temadage. 

Vores viden er praksisnær, og når den bliver din, får du mulighed for at bevæge dig. Videre.

Vi samarbejder gerne med din organisation
Vi samarbejder med universiteter, andre professionshøjskoler, erhvervsakademier og kommuner om konferencer og temadage.

Er dine kollegaer eller din arbejdsgiver interesseret i en temadag målrettet jeres muligheder og udfordringer, samarbejder vi gerne med jer også.

Aktuelt
Tværprofessionel praktikvejlederuddannelse for pædagoger, lærere og socialrådgivere
Diplommodul: tværprofessionel praktikvejleder
ECTS: 10
Opstart: 29. august i Kolding
Det tværprofessionelle samarbejde fylder mere og mere og der er mange problematikker forbundet med at arbejde tværprofessionelt. Det skal vores studerende have øjnene op for i løbet at deres uddannelse – også i forbindelse med deres praktik. Derfor tilbyder vi et samlet tværprofessionelt diplommodul til praktikvejledere på pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen.
Aktuelt
Konference om deltagelse, forskellighed og inkluderende fællesskaber
Fokus: professionelles arbejde med udsatte børn, unge og familier
Dato: 14. september på campus Roskilde
Professionshøjskolernes konference sætter fokus på den sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige ulighed i Danmark, der bl.a. betyder, at børn og unge lever i udsatte positioner og med ringere chancer for at klare sig godt i livet. Vi diskuterer hvordan pædagogiske og socialfaglige professionelle kan bidrage til at sikre betingelser og vilkår for udsatte børn, unge og familiers deltagelse i samfundet.
Aktuelt
Socialt arbejde på rusmiddelområdet, udvalgte socialfaglige problemstillinger og teoretiske perspektiver
Diplommodul: social diplom
ECTS: 10
Opstart: 27. september 2017 i Kolding
Lær at håndtere socialfaglige problemstillinger og udviklingsmuligheder i socialt arbejde med misbrugere. Du får viden om de væsentlige socialfaglige problemstillinger og teoretiske perspektiver på området, og du opnår forståelse for marginaliserings-, inklusions- og eksklusions- processer og magtperspektiver i relation til området.
Aktuelt
Metoder i socialfagligt arbejde på rusmiddelområde
Diplommodul: social diplom
ECTS: 10
Opstart: 28. september 2017 i Kolding
Få viden om metodebegrebet og udvalgte behandlings-modeller i socialt arbejde og få kompetencer til at vurdere og anvende udvalgte undersøgelses- og forskningsresultater inden for rusmiddelområdet. Lær også om inddragelse, medbestemmelse, kommunikation, organisation og tværfagligt samarbejde, så du er klædt på til fagligt og tværfagligt samarbejde.
Aktuelt
Videnskabsteori og teorier om sociale forhold
Diplommodul: børn og unge
ECTS: 10
Opstart: 13. september 2017 i Kolding
Få nye kompetencer og bliv i stand til at forbinde viden-skabelig analyse og refleksion med konkrete problem-stillinger i socialt arbejdes praksis. På modulet opnår du forståelse for sociale og samfundsmæssige forhold, der påvirker udviklingen af socialt arbejdes praksis, du får kendskab til og forståelse for professionsrelevant forskning og kan reflektere over videnskabsidealer i en professions-kontekst, samt magt og etik i relation til socialt arbejde.
Aktuelt
Metoder i socialt arbejde med udsatte børn og unge
Diplommodul: børn og unge
ECTS: 10
Opstart: 12. september 2017 i Kolding
Få nye kompetencer og viden om metoder til forebyggelse, undersøgelse, inddragelse, tværfagligt samarbejde og intervention i arbejdet med udsatte børn, unge og familier. Du lærer at reflektere over metodevalgets betydning for din praksis.
Aktuelt
Projekt- og udviklingsarbejde, dokumentation og evaluering
Diplommodul: Den sociale diplomuddannelsen
ECTS: 5
Opstart: 18. september 2017 i Esbjerg
Lær at planlægge udviklingsprojekter, evalueringer og undersøgelser i relation til relevante teoretiske og praksisnære problemstillinger i socialt arbejde. Du får teoretisk indsigt i og metodisk forståelse og lærer at vurdere og planlægge forskellige evaluerings- og dokumentationsmetoder.
Aktuelt
Teorier og modeller for samskabelse
Fokus: Den sociale diplomuddannelse
ECTS: 10
Opstart: 6. september 2017
Få styrket dit grundlag for at udvikle, planlægge, koordinere og lede samskabelsesprocesser, bæredygtighed og borgerinddragelse i jeres organisation. Gennem teoretisk og empirisk viden vil du blive styrket til at samskabe med borgere i udsatte positioner, andre aktører, tværfagligt og tværsektoriel.
Aktuelt
Samarbejde på tværs
Fokus: Moduler på den sociale diplomuddannelse
Du møder større krav til samarbejde om børn, unge og voksne i udsatte positioner på tværs af professioner, forvaltninger, afdelinger og organisationer. Bliv klædt på til udfordringen med ny viden og nye kompetencer med særligt tilrettelagte uddannelses- og udviklingsforløb om tvær- professionelt samarbejde, inklusions- og eksklusions-processer, metoder i socialt arbejde med inklusions- og eksklusionsprocesser, teorier og modeller for samskabelse
Kontakt
Er du i tvivl om hvilket uddannelsesniveau, der passer dig, hvilken vej du skal gå fagligt eller om du matcher kravene til den videreuddannelse du har tankerne, så kontakt mig til en uforpligtende snak. Jeg kan svare på din spørgsmål og hjælper dig med at afklare dine muligheder for videreuddannelse.
Trine Rønholt
Studievejleder UC SYD Videreuddannelsen
Telefon: 7266 5234
Kontakt
Har du brug for hjælp til afklaring af dine muligheder for videreuddannelse og hvor du skal starte, så kontakt mig til en uforpligtende snak - med udgangspunkt i dig, dine ønsker og dine muligheder.
Maria Wollesen
Uddannelsesleder socialområdet
Telefon: 7266 5281
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies