Viden.

Udvikling.
Og så videre.

Videreuddannelse

Vejledning og beskæftigelse - uddannelser og kurser

Vælg uddannelsesniveau

Fold alle ud

Diplomuddannelser

Få en kompetencegivende videreuddannelse på bachelorniveau
Har du brug for nye kompetencer i dit arbejdsliv eller er du motiveret for at bevæge dig i en ny faglig retning? Så er en diplomuddannelse noget for dig.

Tager du en diplomuddannelse indenfor vejledning og beskæftigelse hos UC SYD Videreuddannelsen, får du den nyeste teoretiske viden, teori og metode indenfor dit fagområde. Du bliver kvalificeret til at håndtere komplekse udviklingsorienterede opgaver indenfor vejledning og beskæftigelse, udvikle din egen praksis og indgå professionelt i fagligt og tværfagligt samarbejde i offentlige og private virksomheder. 

En viden som du under uddannelsesforløbet, i dine eksamensopgaver og i hverdagen kobler med din virkelighed. På den måde omsætter du ny teoretisk viden til løsninger af konkrete problemstillinger indenfor vejledning og beskæftigelse.

Hvad er kravene?
Du skal have en kort eller mellemlang videregående uddannelse og minimum to års erhvervserfaring. Opfylder du ikke kravene, kan du søge dispensation. Du læser på diplomuddannelsen samtidig med, at du arbejder.

Typisk tager en fuld diplomuddannelse to-tre år, men du bestemmer selv tempoet blot du afslutter din uddannelse indenfor seks år. 

Diplomuddannelsen svarer til 60 ECTS  og består af obligatoriske moduler kombineret med en række valgfrie moduler, hvor du selv vælger din faglige retning.

Du kan også vælge at læse et eller flere enkelte moduler alt efter dit uddannelsesbehov.

Akademiuddannelser

Udvikling og specialisering
En akademiuddannelse er for dig, der ønsker at specialisere og udvikle dig på beskæftigelsesområdet med udgangspunkt i praktiske problemstillinger fra din hverdag. En akademiuddannelse i beskæftigelse opkvalificerer dig til at varetage beskæftigelses- og udviklingsopgaver i jobcentre, A-kasser, faglige organisationer eller hos anden aktør.

Du vil kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger inden for beskæftigelsesområdet og varetage funktioner på specialistniveau inden for særlige dele af beskæftigelsesindsatsen.

Hvad er kravene?
Du kan tilmelde dig en akademiuddannelse, hvis du har været på arbejdsmarkedet i mindst to år efter at have afsluttet en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau.

En akademiuddannelsen tager normalt 3 år. Uddannelsen svarer til 60 ECTS og består af

  • 2 obligatoriske moduler  på 10 ECTS
  • 3 valgmoduler på 10 ECTS
  • et afgangsprojekt på 10 ECTS

En akademiuddannelse er fleksibel, hvilket betyder at du kan vælge at læse et eller flere moduler alt efter hvilket tempo, der passer dig.

Andre uddannelser

Unik coachuddannelse  - bliv certificeret coach hos UC SYD
Du kan blive certificeret coach hos UC SYD med vores Unik coachuddannelse - en anderledes coachuddannelse, der kombinerer teori og praksis, og giver dig et teoretisk grundlag svarende til diplomniveau.

Uddannelsen lægger vægt på at se coaching fra forskellige perspektiver, så du vil få mulighed for at forholde dig kritisk til teorier og metoder og dermed skabe din egen personlige coachingmodel.

Vi mener ikke, der findes én rigtig model, men derimod en række metoder og teknikker, som kan kombineres på forskellige måder, alt efter hvem der coacher og hvem, der skal coaches. Vi lægger vægt på, at du forholder dig udviklende og kreativt til din egen praksis.

Det er en uddannelse, der kræver et stort engagement af dig. Sideløbende med den teoretiske fordybelse, trænes og øves coachingfærdigheder, både i og uden for undervisningslokalet. Dine refleksioner i forbindelse med læsning og træning er en væsentlig del af læringsforløbet.

Om Unik coachuddannelsen
Uddannelsens varemærke og kvalitetsværdier

  • autenticitet
  • relationen
  • en integrativ tilgang til virkeligheden
  • teoretisk begrundet praksis
  • empowerment
  • kreativitet

Der er ingen formelle adgangskrav til Unik coachuddannelsen, men du skal kunne læse litteratur på diplomniveau.

Uddannelsen har tre moduler med hvert sit fokus. Mellem undervisningsgangene går der tre-fire uger, hvor du arbejder med øvelser og produktion af den krævede dokumentation (video, evaluering,m.m.). Her tilbyder underviserne dig onlinefeedback.

Når du har afsluttet de tre moduler og gennemført de prøver og dokumentationer, som uddannelsen kræver, kan du blive certificeret efter UC SYD’s certificeringskrav.

Kurser

Ny viden på aktuelle udfordringer
Hos UC SYD Videreuddannelse ved vi hvad der rører sig af aktuelle emner inden for vejledning og beskæftigelse. Derfor kan du bliver klædt på til nye aktuelle udfordringer med et kursus eller kursusforløb hos UC SYD Videreuddannelse. Her får du inspiration, ny viden og kompetencer indenfor dit fagområde - ofte kombineret med konkrete workshops hvor du afprøver og udvikler dine færdigheder.

Mød andre fagprofessionelle
Du kan tilmelde dig UC SYD's kursusforløb, få ny viden og nye kompetencer og møde andre fagprofessionelle, som du kan netværke og sparre med.

Du har også mulighed for kursusforløb og udviklingsforløb skræddersyet til dig. Her kan du få indfriet dine faglige ambitioner med udgangspunkt i dine udfordringer, muligheder og karrieredrømme.

Konferencer og temadage

Praksisnær viden til virkeligheden
Har du brug for ny viden, indsigt og inspiration er UC SYD's konferencer og temadage indenfor vejledning og beskæftigelse noget for dig. UC SYD Videreuddannelse bygger fagligt på vores professionsforskning og udviklingssamarbejde med kommuner og regioner.

Derfor får du altid den nyeste viden koblet med erfaringer fra den virkelighed, du møder i hverdagen, når du deltager på vores konferencer og temadage. 

Vores viden er praksisnær og giver dig mulighed for at bevæge dig videre.

Skal vi samarbejde om en temadag?
Vi samarbejder med universiteter, andre professionshøjskoler, erhvervsakademier og kommuner og regioner om konferencer og temadage.

Vi er også aktivt medlem af det Nationale Netværk for Forskning i Vejledning.

Er dine kollegaer eller din arbejdsgiver interesseret i en temadag målrettet jeres muligheder og udfordringer, samarbejder vi gerne med jer også.

Aktuelt
Medarbejdere i jobcentre og a-kasser: fem udvalgte moduler med tilskud fra STAR
Er du medarbejder i et jobcenter eller en a-kasse, har du mulighed for at tage udvalgte moduler til en særlig favorabel pris på kun 20 pct. af den normale kursuspris. Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der har givet tilsagn til, at UC SYD kan udbyde de udvalgte moduler med tilskud enten på UC SYD eller som et særligt planlagt modul, hvis din arbejdsgiver kan samle nok kursister selv.
Aktuelt
Tværprofessionel praktikvejlederuddannelse for pædagoger, lærere og socialrådgivere
Diplommodul: tværprofessionel praktikvejleder
ECTS: 10
Opstart: 29. august i Kolding
Det tværprofessionelle samarbejde fylder mere og mere og der er mange problematikker forbundet med at arbejde tværprofessionelt. Det skal vores studerende have øjnene op for i løbet at deres uddannelse – også i forbindelse med deres praktik. Derfor tilbyder vi et samlet tværprofessionelt diplommodul til praktikvejledere på pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen.
Aktuelt
Unik coachuddannelsen
Tag en anderledes coachuddannelse, der kombinerer teori og praksis, og få et teoretisk grundlag svarende til diplomniveau. Din autenticitet som coach bliver vægtet højt, og du vil få mulighed for at forholde dig kritisk til teorier og metoder og dermed skabe din egen personlige coachingmodel. Når du har afsluttet uddannelsens tre moduler og gennemført de prøver og dokumentationer, som uddannelsen kræver, kan du blive certificeret coach efter UC SYD’s certificeringskrav.
Aktuelt
Akademiuddannelse i Beskæftigelse
Med en akademiuddannelse i beskæftigelse kvalificerer du dig til at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger og varetage funktioner på specialistniveau inden for f.eks. Jobcentre, A-kasser, faglige organisationer eller hos anden aktør. Uddannelsen er normeret til et årsværk og består af 2 obligatoriske moduler, 3 valgmoduler og et afgangsprojekt.
Kontakt
Har du brug for hjælp til afklaring af dine muligheder for videreuddannelse og hvor du skal starte, så kontakt mig til en uforpligtende snak - med udgangspunkt i dig, dine ønsker og dine muligheder.
Maria Wollesen
Uddannelsesleder beskæftigelsesområdet
Telefon: 7266 5281
LinkedIn: maria-wollesen
Kontakt
Har du brug for hjælp til afklaring af dine muligheder for videreuddannelse og hvor du skal starte, så kontakt mig til en uforpligtende snak - med udgangspunkt i dig, dine ønsker og dine muligheder.
Grethe Fogh Nielsen
Uddannelsesleder og lektor vejledning
Telefon: 7266 5227
Kontakt
Er du i tvivl om hvilket uddannelsesniveau, der passer dig, hvilken vej du skal gå fagligt eller om du matcher kravene til den videreuddannelse du har tankerne, så kontakt mig til en uforpligtende snak. Jeg kan svare på din spørgsmål og hjælper dig med at afklare dine muligheder for videreuddannelse.
Trine Rønholt
Studievejleder UC SYD Videreuddannelsen
Telefon: 7266 5234
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies