Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Human Ressource management og ledelse

Udbyder: Modul

Uddannelse: Diplomuddannelse i ledelse

ECTS: 5

Fagområde: Valgmoduler uden for et fagområde på Diplom i Ledelse

Tilmeld

Lær at bruge human ressource management til rekruttering, udvikling og afvikling af medarbejdere

  • Bliv bedre til at udvælge og fastholde nøglemedarbejdere som leder
  • Forstå hvordan du kobler organisationens målsætninger og anvendelsen af HR-strategier

I dit arbejde som leder kan human ressource management (HRM) være et solidt teoretisk og praktisk værktøj for rekruttering, udvælgelse, fastholdelse, trivsel, udvikling og afvikling af medarbejdere.

Arbejdsmarkedet er blevet meget mere dynamisk i de senere år, og der er ikke tegn på, at det vil aftage lige foreløbig. Derfor skal du som leder være klædt på til at tiltrække, udvikle og fastholde de vigtige nøglemedarbejdere, som er vigtige for organisationen. Lige så vigtigt lærer du også, hvordan du udvikler medarbejdere, som har brug for en opdatering, eller afvikler dem på en ordentlig og effektiv måde, så begge parter ikke er ringere stillet efterfølgende.

Undervisningen vil tage udgangspunkt i din daglige praksis som leder. Derfor vil dine egne erfaringer og problemstillinger fra din egen organisation spille en vigtig rolle i din undervisning og refleksion. Målet er, at din nye viden om human ressource management bliver forankret i din egen ledelsespraksis. 

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Lær at anvende HRM som et strategisk værktøj i din daglige praksis som leder.
  • Hvordan du analyserer, vurderer, vælger og anvender HRM-metoder og redskaber i løsning af praktiske ledelsesopgaver.
  • Få indsigt i en række ledelsesudviklingsmodeller og redskaber.
  • Lær hvordan du sikrer, at de nødvendige kompetencer er til stede inden for eget ledelsesområde.
  • Hvordan du som leder er med til at udvikle og gennemføre organisationens samlede HR-tiltag.

Modulet er et valgmodul på Diplom i ledelse, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet for dig, der gerne vil arbejde mere strategisk HRM i din ledelse. Du er måske ved at opdatere din viden eller praksis som leder, eller skal til at være leder med mere ansvar for rekruttering, medarbejderudvikling eller fastholdelse. Dette modul vil styrke din medarbejderhåndtering som leder.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Formål 
Det er formålet, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at: 

  • Inddrage human ressource management perspektiver i varetagelse af sine ledelsesopgaver.

Mål for læringsudbytte 

Viden og forståelse
Det er målet, at den studerende har viden om og forståelse af: 

  • Perspektiver, teorier, begreber og metoder indenfor HRM og reflektere over anvendt praksis. 

Færdigheder
Det er målet, at den studerende har færdigheder til at: 

  • Analysere, vurdere, vælge og anvende HRM metoder og redskaber i løsning af praktiske ledelsesopgaver såvel på strategisk som taktisk og operativt niveau samt begrunde valget. 
  • Understøtte, at de nødvendige kompetencer er til stede inden for eget ledelsesområde gennem tiltrækning, fastholdelse, udvikling og afvikling af medarbejdere under hensyntagen til den organisatoriske kontekst. 

Kompetencer 
Det er målet, at den studerende kan: 

  • Håndtere komplekse HRM problemstillinger som en del af egen ledelsesmæssige praksis under hensyntagen til den organisatoriske kontekst. 
  • Medvirke til udvikling og gennemførelse af organisationens samlede HR-tiltag.