Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Digitaliseringsprojekter

Udbyder: Modul

Uddannelse: Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration

ECTS: 5

Fagområde: Organisation, kommunikation og psykologi

Tilmeld

Lær at arbejde med både små og komplekse digitaliseringsprojekter i det offentlige

  • Bliv introduceret for den lineære projektmodel, som anvendes i digitaliseringsprojekter i det offentlige.
  • Lær at inddrage processer og brugerinvolverende metoder fra innovationslitteraturen i dit arbejde.

Selv om digitale projekter ikke udmønter sig i samme blikfang som et nyt rådhus, sygehus eller kontordomicil, så påvirker de i højere grad den måde, som det offentlige arbejder internt og på tværs i organisationer. Det stiller særlige krav til de digitale projekter og løsninger. Derfor kræver det en alsidig værktøjskasse at arbejde med digitaliseringsprojekter – og den vil du få på dette modul.

Du vil både få kendskab til og arbejde med de testede og velkendte tilgange til lineære projekter, men vil også blive i stand til at inddrage mere innovative tilgange. Det kan for eksempel være mere brugerinvolvering fra slutbruger eller iterativt arbejde med projektets krav, analyse, design, programmering og afprøvning.

Når du først er sat ind i fællesoffentlige digitale strategier og lovgivningsmæssige rammer for digitaliseringen i den offentlige forvaltning, vil du arbejde for at få en konkret forståelse for processen og udvide dine muligheder for at arbejde med den.

De fleste digitaliseringsprojekter handler selvsagt om at skabe et godt resultat for brugerne, og derfor vil du også lære at inddrage deltagere og samarbejdspartnere i et digitaliseringsprojekt. Du vil også vide, hvilke fordele og ulemper det kan indebære. Kort sagt kan du følge og bidrage til et digitaliseringsprojekt fra start til slut.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Få brugbar viden og konkret forståelse for, hvilke aktiviteter der tilhører de enkelte faser i den lineære projektmodel, som anvendes i det offentlige.
  • Hvordan du beskriver og forholder dig til faserne i et konkret digitaliseringsprojekt ved brug af den lineære projektmodel.
  • Lær at analysere, hvordan dine digitaliseringsprojekter kan suppleres med iterative processer og brugerinvolverende metoder fra innovationslitteraturen.
  • Hvordan du efterfølgende anvender konkrete brugerinvolverende metoder og iterative processer til øvrige deltagere i et digitaliseringsprojekt.
  • Lær om fællesoffentlige digitale strategier og lovgivningsmæssige rammer for digitaliseringen i den offentlige forvaltning.

Modulet er et valgfrit modul på Diplom i offentlig forvaltning og administration, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Dette modul er for dig, der gerne vil blive bedre til at håndtere komplekse digitaliseringsprojekter i det offentlige. Du har formentlig allerede erfaring med at håndtere processer og projekter, men vil gerne specialisere dig i at arbejde med digitalisering og digitaliseringsprojekter. 

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.

En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Indhold

  • Offentlige lineære projektmodeller 
  • Analysemetoder 
  • Udbudsscenarier 
  • Implementeringsstrategier 
  • Supplering af den lineære projektmodel med iterative elementer og brugerinvolverende metoder 

Læringsmål 
Viden 

  • Har viden om fællesoffentlige digitale strategier og lovgivningsmæssige rammer for digitaliseringen i den offentlige forvaltning 
  • Har viden og forståelse for hvilke aktiviteter der tilhører de enkelte faser i projektmodellen 
  • Har viden om relevante innovationsbegreber og –metoder, og kan reflektere over fordele og ulemper ved anvendelsen af disse. 

Færdigheder 

  • Kan identificere og vurdere behovet for brugerinvolverende metoder og iterative processer tilknyttet de enkelte faser i et digitaliseringsprojekt 
  • Kan formidle konkrete brugerinvolverende metoder og iterative processer til øvrige deltagere i et digitaliseringsprojekt. 
  • Kan vurdere behovet for tværfaglige deltagere og samarbejdspartnere i et digitaliseringsprojekt. 

Kompetencer 

  • Kan beskrive og forholde sig til hvordan faserne i et konkret digitaliseringsprojekt kan gøre brug af metoder og aktiviteter i den lineære projektmodel 
  • Kan analysere hvor og hvordan et konkret digitaliseringsprojekt kan suppleres med iterative processer og brugerinvolverende metoder fra innovationslitteraturen 
  • Kan vurdere mulige konsekvenser af et digitaliseringsprojekt for brugerne
Hvordan bedømmes jeg på modulet?

Din eksamen kan gennemføres som individuel eksamen eller som gruppeeksamen.