Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Efter- og videreuddannelse

Master-, diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Natur og teknologi, Specielt tilrettelagt forløb

Udbyder: Modul

Uddannelse: Enkeltfag fra læreruddannelsen

ECTS: 10

Tilmeld

Corona-info om undervisning på campus

Vi har igen åbnet dørene for undervisning på campus. Tilmelder du dig et modul med undervisning på campus, sørger vi selvfølgelig for at følge sundhedsmyndighedernes gældende retningslinjer.

Lær at undervise i alt fra fysiologi til solsystemer, og få praktisk og teoretisk undervisningskompetence i natur og teknologi

Kom omkring alle emner i natur og teknologi, og styrk din praktiske undervisning samt din naturfagsdidaktik. På dette tilrettelagte forløb bliver din nye viden løbende koblet til din praksis.

Du vil få en grundig indføring i de naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelsesdesign, modellering og perspektivering, men du vil også arbejde med kommunikationen; hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfag. Du vil både arbejde med din egen og elevernes læsning, skrivning og forståelse i fagene. 

Din undervisning vil have fokus på fagdidaktik og praksistilknytning. På den måde bliver den viden, som du løbende får på forløbet indgå i din daglige praksis, og dermed styrke dine kompetencer fra dag ét.

Det får du indsigt i på dette forløb:

  • Lær om naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi
  • Hvordan natur og teknologi passer ind i et kompetenceperspektiv for børn og unge
  • Lær om emner som teknologi og ressourcer, universets opståen og udvikling, solsystemer og planeten Jorden i det hele taget
  • Få en indføring i mennesket; sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse samt menneskets interageren og påvirkning af natur og dyreliv
  • Lær om lokal bebyggelse og infrastruktur

Modulet er et specielt tilrettelagt forløb under enkeltfag fra læreruddannelsen.

Praktiske informationer

Faget udbydes som specielt tilrettelagt forløb

Undervisningsfaget natur og teknologi udbydes som et særligt tilrettelagt studieforløb med en fast studiedag om ugen hele skoleåret.

Der udbydes to moduler på hver 10 ECTS. Første modul er placeret i efteråret og andet modul i foråret.

Kompetencemålsprøve i faget afvikles i juni.

Hvert modul læses med 60 undervisningstimer på 15 undervisningsgange, dertil kommer studieforberedende arbejde. 

Hvem henvender modulet sig til? 

Du er lærer, som underviser i natur/teknologi, men du mangler formel undervisningskompetence, eller ønsker at genopfriske dine nuværende kompetencer.

Adgangskrav

For at tage dette fag, er det en forudsætning for at blive optaget, at du er uddannet lærer og har undervisningserfaring i faget.