Lær at
- Arbejde med den nyeste viden inden for mad og sundhed.
- Arbejde kreativt og eksperimenterende med stor praksisfaglighed.
Formål: Det er formålet, at deltagerne arbejder på et teoretisk og praktisk grundlag for at kunne håndtere det teoretiske og praktisk faglige i vekselvirkning. Fagligheden ses med udgangspunkt i fællesmål for den obligatoriske undervisning og valgfaget.
Indhold: På baggrund af nyeste udgave af Fællesmål for madkundskab med tilhørende læseplan kommer du som deltager på kurset til at arbejde med mindre praktiske opgaver og teoretiske perspektiver af emner inden for fagets 4 kompetenceområder i kobling med vidensområderne.
Der vil være fokus på kreative og eksperimenterende arbejdsprocesser, praksisfaglighed samt anvendelse af fagets virksomhedsformer som didaktisk stilladsering som en del af fagligheden.
Kursusdage planlægges som en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, teoretiske øvelser og mindre praktiske øvelser med fokus på mad som et vigtigt læremiddel til at opnå forståelse for mad, sundhed, fødevarebevidsthed og måltidsrelaterede emner samt madens fysik og kemi.
Der stilles opgaver, som afprøves og diskuteres med fagkolleger tilbage på jeres folkeskole. Der arbejdes med udvikling af årsplan(er) fra både obligatorisk og valgfagsundervisning samt årsplan fra eget valghold.
Dag 1: Mad og sundhed
Her arbejder du med den nyeste viden inden for mad, sundhed og kostråd i forhold til undervisning.
Du arbejder også praktisk med fokus på maden, det brede positive sundhedsbegreb, ernæring og kostberegning samt hygiejne.
Dag 2: Fødevarebevidsthed
Her arbejder du med den nyeste viden inden for råvarekendskab, og I opnår en større forståelse af kvalitet i forhold til undervisning.
Du arbejder også med praktiske øvelser, som har fokus på eksperimenterende undervisning i fagets kompetenceområder.
Dag 3: Madlavning
Her arbejder du med madens fysik og kemi i madskabsundervisningen.
Du arbejder også med praktiske øvelser, som har fokus på madens fysik og kemi til anvendelse i undervisning i fagets kompetenceområder.
Dag 4: Måltidet og madkulturen
Her arbejder du med måltidet og forståelser af måltider og madkulturen samt madens dannelse.
Du arbejder også med praktiske øvelser, som har fokus på eksperimenterende undervisning i fagets kompetenceområder.
Dag 5: Udvikling af faget på skolen
Her arbejder du med fagligt indhold til udvikling af samarbejdet mellem den obligatoriske og den valgfrie undervisning.