Lær at inddrage organisk kemi i din undervisning i fysik/kemi
- Få de nødvendige teoretiske og praktiske forudsætninger for at inddrage organisk kemi i din undervisning i fysik/kemi.
- Få bedre mulighed for at indgå i diskussion af faglige og didaktiske problemstillinger tværfagligt eller med fagfæller.
Formål: Organisk kemi er en af grundpillerne i vores hverdag og samfund. Du vil på kurset få de nødvendige teoretiske og praktiske forudsætninger for at inddrage organisk kemi i færdigheds- og vidensområder som ”Stof og stofkredsløb” og ”Produktion og teknologi” med udgangspunkt i emner, der har relation til vores hverdag og samfund.
Indhold: Kurset tager udgangspunkt i fagets formål samt 'Fælles Mål' (færdigheds- og vidensmål) for skolefaget fysik/kemi. Den nødvendige teori vil blive gennemgået, og en væsentlig del af tiden bruges til eksperimentelt arbejde i laboratoriet - herunder laboratorieteknik og sikkerhed. Du vil også komme på ekskursioner til relevante virksomheder, bl.a. bryggeri og plastindustri.
Det får du indsigt i på dette kursus:
- Kemisk binding og stoffers egenskaber
- Grupper i den organiske kemi
- Kulbrinters anvendelse i hverdag og industri (kul, olie, naturgas)
- Miljø- og klimapåvirkning
- Alkoholer - gæring, ølbrygning, destillation
- Fødevarekemi - kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, enzymer, vitaminer - fødevareproduktion og omsætning af fødevarer i kroppen
- Plast - forskellige typer, fremstilling, opbygning, egenskaber
- Sikkerhed i laboratoriet, herunder bl.a. opbevaring, mærkning af kemikalier
Arbejdsform: Kurset veksler mellem faglige oplæg ved underviseren, deltagernes eget arbejde med laboratorieforsøg samt diskussion af faglige og didaktiske problemstillinger.
Se folder med oversigt over alle kurser inden for naturfag og matematik 2021-2022 her.