Tag et 2-dages updatekursus og få opkvalificeret dine kompetencer som praktikvejleder
De faglige omdrejningspunkter på de to dage vil være:
- Professionel kommunikation med studerende med fokus på praktikkens faglige kontekst
- Voksnes læreprocesser med et didaktisk perspektiv
- Portfoliodidaktikken og rollen som medeksaminator ved praktikprøver
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset henvender sig til dig, der har taget diplommodulet 'Praktikvejleder til Pædagoguddannelsen' før pædagoguddannelsens nye bekendtgørelse fra 2014 og i det daglige virke som praktikvejleder oplever behov for en opkvalificering til opgaven.
Om undervisningen
Undervisningen kræver aktiv deltagelse. Der veksles mellem oplæg fra underviser, gruppediskussioner og øvelser, hvor du kan træne situationer fra din daglige praksis som praktikvejleder. Du skal indstille dig på, at der vil være tekster, du skal læse forud for kurset.