Læs online, hvis corona-pandemien fortsætter
Du kan trygt tilmelde dig de moduler eller kurser, du gerne vil læse. Vi tilpasser undervisningen, så den kan gennemføres online eller lever op til de sundhedsfaglige retningslinjer, der gælder på det tidspunkt, undervisningen kan starte op på campus igen.
Du vil blive orienteret om undervisningsformen inden første undervisningsdag.
Lær at styrke den faglige kultur med vejledningsmetoder og procesværktøjer
- Lær at designe og evaluere vejledningsforløb for kolleger for at skabe en bedre faglig arbejdskultur.
Hvordan udvikler man den gode faglige og kollegiale kultur? Med modulet Faglig vejledning i skolen får du både nye perspektiver på den gode faglige kultur samt metoder og værktøjer til at realisere den.
Med dit fag som kerne lærer du at facilitere og udvikle samarbejdet omkring faget og det faglige områdes udvikling i skolen gennem kommunikation og ledelse. Du får indsigt i pædagogisk udviklingsarbejde, evalueringsteori og -metode, og du får udviklet dine personlige kompetencer i forhold til at lede og fremme samtaler og læreprocesser i forskellige kollegiale fora. Målet er, at du kan udvikle en læringsorienteret og refleksiv faglig kultur, som samtidig styrker elevernes læring generelt og inden for dit fag.
Du kommer til at lære at se problematikker og udfordringer fra flere perspektiver med iagttagelsespositioner og interaktionsprocesser, og du bliver i stand til at reflektere over og håndtere valg og etiske dilemmaer i samarbejdet.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Hvordan du argumenterer for kollegiale lære- og udviklingsprocesser samt definerer, leder og evaluerer indsatsen.
- Lær at tage ansvar for fagdidaktiske udviklingsprocesser ved hjælp af vejledning, udviklingsprocesser, kommunikation og en ledelsestilgang baseret på observation og positionering.
- Hvordan du reflekterer over og håndtere valg og etiske dilemmaer i samarbejdet.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.