Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Friluftsaktiviteter

Udbyder: Modul

Uddannelse: Akademiuddannelse i friluftsvejledning

ECTS: 10

Tilmeld

Skab sikre og veleksekverede friluftsaktiviteter og lær at agere snarrådigt i farlige situationer

  • Bliv i stand til at planlægge og gennemføre friluftsaktiviteter som kano, klatring og kajak med en gruppe
  • Lær at reflektere over, tilpasse og udvikle egen vejledningspraksis inden for kano, kajak, klatring, førstehjælp og hypotermi
  • Udvælg aktiviteter efter deltagernes evner og niveau og skab gode friluftsoplevelser. Og lær at efterbearbejde turoplevelsen og samle erfaringer.

En tur i kano eller kajak kan være et kærkomment afbræk i hverdagen og skabe grobund for dannelse og udvikling. Med det er pludselig slut, når det spændende bliver farligt. På dette modul lærer du, hvordan du undgår farlige situationer og agerer professionelt i en række friluftsaktiviteter.

Mange ulykker og farlige situationer kan undgås med den rette forberedelse. På modulet vil du lære at tage højde for og udføre den rette forberedelse. Fokus er på klatring, kano og kajak, men meget af din nye viden kan oversættes til lignende friluftsaktiviteter. 

Du vil lære at udvikle og gennemføre konkrete friluftsaktiviteter med et eller flere læringsmål for øje. Heri ligger selvfølgelig også en udvælgelse af aktiviteter til bestemte målgruppers evner og formåen, som du også vil kunne gennemføre på et fagligt grundlag.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Hvordan du agerer professionelt og får overblik over klatreaktiviteter samt sejlads i kano og kajak.
  • Lær at kombinere viden om sikkerhed og førstehjælp til at skabe både en oplevelsesrig og sikker tur for deltagere eller elever.
  • Hvordan du håndterer forskellige sikkerhedsmæssige problemstillinger til lands og til vands, og hvordan du iværksætter redningsaktiviteter i en nødsituation.
  • Bliv i stand til at organisere, gennemføre og begrunde undervisningsforløb inden for kano, kajak og klatring.
  • Få kompetencer til at udvælge og formidle aktiviteter inden for området friluftsaktiviteter i forhold til målgruppens forudsætninger.

Modulet er et obligatorisk modul på Akademiuddannelsen i friluftsvejledning, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Vil du gerne kunne integrere friluftsaktiviteter i dit pædagogiske arbejde, eller vil du selvstændigt kunne udvikle, planlægge og udføre aktiviteter med læring eller udvikling for øje? Så er dette modul en god basis for at få den nødvendige viden samt kompetencer og færdigheder til at agere i rollen som friluftsvejleder.

Adgangskrav

For at følge dette modul skal du mindst have en relevant uddannelse på niveau med en akademiuddannelse (KVU) eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse. 

Det står der i studieordningen

Obligatorisk Modul 2: Friluftsaktiviteter

Outdoor education activities

Læringsmål

Den studerende

Viden

  • har viden om relevante metoder, teori og værktøjer inden for kano, klatring og kajak
  • har viden om sikkerheds- og førstehjælpsperspektivet, kombineret med selve turoplevelsen
  • har viden om forberedelse og planlægning af ture, hvor fokus er på de tre friluftsaktiviteter, turfriluftsliv samt erfaringsopsamling og efterbearbejdning af friluftsaktiviteten
  • introduktion til natur, kultur og bæredygtighed i forbindelse med turoplevelsen

Færdigheder

  • kan håndtere grundlæggende sikkerhedsmæssige problemstillinger til lands og til vands
  • har erfaringer med at planlægge, organisere og gennemføre friluftsaktiviteter i naturen på bæredygtig vis
  • opnå erfaringer med forskellige redningsteknikker og tekniske færdigheder inden for de forskellige aktiviteter

Kompetencer

  • kan organisere, gennemføre og begrunde undervisningsforløb inden for kano, kajak og klatring i beskyttede områder svarende til det gennemførte undervisningsforløb og de studerendes øvrige kompetencer
  • kan udvælge og formidle aktiviteter inden for området friluftsaktiviteter i forhold til mål- gruppens forudsætninger/evner med fokus på sikkerhed og konsekvenstænkning
  • kan reflektere over, tilpasse og udvikle egen vejledningspraksis inden for kano, kajak, klat- ring, førstehjælp og hypotermi.
Hvordan bedømmes jeg på modulet?

Du bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur på dette modul.