Forstå baggrunden for god uddannelses- og karrierevejledning
- Få indsigt i vejledningsteorier og -metoder og etiske dilemmaer i vejledningsarbejdet.
- Udvikl dig selv og din rolle som vejleder.
Som vejleder har du en vigtig rolle i at hjælpe folk videre i den rigtige retning. Nogle mennesker skal bare have et lille puf. Andre har brug for dybdegående afklaring og vejledning for at finde ud af, hvilken uddannelses- eller karrierevej, som passer til dem.
For at gøre en forskel er det vigtigt, at du har fagligheden på plads og forstår vejledningsteorier og -metoder. Og ikke mindst at du kan anvende dem i praksis. Du skal kunne arbejde sammen med andre - både vejledere og personer med andre fagligheder.
Det lærer du på modulet Uddannelses- og karrierevejledning. Du får indsigt i de problemer og de etiske dilemmaer, som du kan møde som vejleder. Og du får mulighed for at fordybe dig i at arbejde med vejledning til forskellige målgrupper i forskellige sammenhænge.
På den måde vil modulet styrke dig i mødet med mennesker, som har brug for vejledning for at komme videre.
Det får du indsigt i på dette modul:
- At planlægge og gennemføre vejledningsforløb.
- Forskellige vejledningsteorier og -metoder, og hvordan du anvender dem i praksis.
- At samarbejde med andre fagligt og tværfagligt om problemer i vejledningsarbejdet.
- Om uddannelses- og karrierevejledning i forskellige sammenhænge og til forskellige målgrupper.
Modulet er et valgmodul på Akademiuddannelsen i ungdoms- og voksenundervisning, men kan også tages selvstændigt.
Får modulet få tilmeldinger, vil der være mere online undervisning og færre fremmødegange.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.