Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Efter- og videreuddannelse

Master-, diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Diplom i Erhvervspædagogik

01. Vælg område02. Vælg uddannelse

03. Vælg modul/kursus

04. Tilmeld

Læs online, hvis corona-pandemien fortsætter i efteråret  

Du kan trygt tilmelde dig de moduler eller kurser, du gerne vil læse i efteråret. Vi tilpasser undervisningen, så den kan gennemføres online eller lever op til de sundhedsfaglige retningslinjer, der gælder på det tidspunkt, hvis vi kan undervise dig på campus.

Du vil blive orienteret om undervisningsformen inden første undervisningsdag.

Lær at formidle din erhvervsfaglige viden

  • Få det teoretiske og praktiske grundlag for at arbejde som lærer ved de erhvervsrettede uddannelser.
  • Udvikl dig professionelt og personligt.

Lær at koble pædagogisk praksis med din erfaring fra det virkelige erhvervsliv og arbejdsmarked. Få samtidig kompetencer til at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i din organisation.

Du vil på uddannelsen blive introduceret til undervisning og læring i et didaktisk og videnskabsteoretisk perspektiv, som vil styrke din planlægning og udførelse af undervisningen. Derudover vil en del undervisning være praktisk orienteret, så den tager udgangspunkt i de situationer, du oplever som underviser på en erhvervsrettet uddannelse.

Diplomuddannelsen er den officielle uddannelse for undervisere ved erhvervsskoler, men kompetencerne i undervisning, vejledning, formidling, læring, didaktik og social inklusion bliver også efterspurgt i private virksomheder, institutioner og forvaltninger.

Fakta om uddannelsen

  • Type : Diplomuddannelse
  • ECTS : 60
  • Økonomi : Egenbetaling
  • Varighed : Typisk 3 år på deltid. Maksimalt 6 år.
  • Adgangskrav : Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
  • Beliggenhed : Typisk på vores campusser i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Esbjerg 

Hvad siger en tidligere studerende?

Hør hvad faglæreren Arne Ree fik ud af at læse diplomuddannelsen i erhvervspædagogik hos UC SYD.

Praktiske informationer

Sådan sammensætter du en diplomuddannelse i erhvervspædagogik

Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager et år, hvis du studerer på fuld tid. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv. Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år fra den dag, du starter. 

Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et obligatorisk afgangsprojekt, som i alt udgør 60 ECTS-point. De valgfrie moduler og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig i forhold til en bestemt funktion, profession eller branche.

Sådan tilmelder du dig

Som studerende på Diplom i erhvervspædagogik tilmelder du dig ikke en hel diplomuddannelse på én gang. Du tilmelder dig derimod løbende modulerne i det tempo, der passer dig. Er du ny studerende, skal du ved første tilmelding til et modul vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring. Se oversigten over obligatoriske og valgfrie moduler på Diplom i erhvervspædagogik længere nede på denne side.

Vil du læse online hjemmefra? Så tilbyder vi, at du kan læse de enkelte moduler over nettet. Kontakt os for at høre mere om muligheden for netstudie på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.

Adgangskrav på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik

For at komme ind på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik på UC SYD skal du have afsluttet en videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse. 

Derudover forudsætter diplomuddannelsen i erhvervspædagogik mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Forsøgsordning
Fra den 1. august 2019 og til og med den 31. juli 2022 kører Uddannelses- og Forskningsministeriet en forsøgsordning. Den gør, at du ikke behøver at have to års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse for at starte på en diplomuddannelse, hvis du opfylder disse krav:

  • Du har en akademiuddannelse
  • Du har mindst fire års relevant erhvervserfaring
  • Du er i relevant beskæftigelse ved optag på uddannelsen
Økonomi

Diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside. 

Placering af uddannelsen på din arbejdsplads

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.
 

Tag fuldtidsmoduler online

Alle fuldtidsmoduler på Diplom i erhvervspædagogik udbydes som online moduler. Det vil sige, at du har mulighed for at læse modulet som fjernstudie hjemmefra.

Obligatoriske moduler

Her kan du læse om og tilmelde dig de obligatoriske moduler på Diplom i Erhvervspædagogik.

Pædagogisk videnskabsteori

ECTS: 5

Læs mere

Undervisning og læring

ECTS: 10

Læs mere

Undervisningsplanlægning og didaktik

ECTS: 10

Læs mere

Afgangsprojekt, Diplom i Erhvervspædagogik

ECTS: 15

Læs mere

Valgfrie moduler

Sortér valgmodulerne på fagområde eller semester, og få vist lige de moduler, der er relevante for dig.

Erhvervspædagogisk udviklingsarbejde

ECTS: 10

Læs mere

Fagligt entreprenørskab i erhvervsrettede uddannelser

ECTS: 10

Læs mere

Praksisrelateret undervisning i de erhvervsrettede uddannelser

ECTS: 10

Læs mere

Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser

ECTS: 10

Læs mere

Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser

ECTS: 10

Læs mere

Har du nogle spørgsmål?

Hanne-Lene Hvid Dreesen

Lektor

Hanne-Lene Hvid Dreesen (HLHD)

Hanne-Lene har ansvar for vores akademiuddannelse i ungdoms - og voksenundervisning, diplomuddannelse i erhvervspædagogik og voksenunderviseruddannelsen.

Anne Maria Rønholt

Studievejleder

Anne Maria Rønholt (AMRO)

Er du i tvivl, om du skal vælge en akademi- eller en diplomuddannelse? Har du brug for en individuel kompetencevurdering? Eller har du spørgsmål til tilmeldingsfrister, optagelseskrav, dokumentation, SVU eller ECTS? Så kontakt vores studievejleder. Tager hun ikke telefonen, så send en mail. Så vender hun tilbage hurtigst muligt.