Gå til hovedindhold

Diplomuddannelse i skat

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Bliv specialist i skat, og styrk dine skattemæssige kompetencer

  • Få ny viden og kompetencer til at styrke din faglighed inden for skatteområdet.
  • Udvikl dine evner til at løse praksisnære og komplekse skattefaglige opgaver.
  • Styrk dine analytiske og metodiske kompetencer i praksis.

Med en diplomuddannelse i skat får du viden om og forståelse af det skattefaglige område. Uddannelsen rummer et grundspor, hvor du tilegner dig analytiske og metodiske kompetencer samt flere forskellige specialiseringsspor, som giver dig mulighed for at fordybe dig i et eller flere skattefaglige områder. Uddannelsen giver dig et nyt og mere teoretisk perspektiv på de udfordringer, som du kender fra din dagligdag.

Fakta om uddannelsen

  • Type :

    Diplomuddannelse

  • ECTS :

    60

  • Økonomi :

    Egenbetaling med mulighed for støtte

  • Varighed :

    Typisk 3 år på deltid. Maksimalt 6 år.

  • Adgangskrav :

    Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring

  • Beliggenhed :

    Esbjerg og Haderslev - der kan også forekomme online og blended forløb.

Efter endt uddannelse vil du være kvalificeret til selvstændigt at kunne identificere og vurdere skattefaglige problemstillinger, løse praksisnære og komplekse opgaver samt varetage specialistfunktioner inden for det skattefaglige område.

Praktiske informationer

Sådan foregår undervisningen

Læringsforløbet er en vekselvirkning imellem individuel forberedelse, gruppearbejde og holdundervisning, hvor din og dine medstuderendes egen praksis og erfaring danner rygraden for læringsaktiviteterne.

Underviseren på hvert modul forbereder øvelser og studieaktiviteter, som I som studerende løser individuelt og i grupper. Efterfølgende bruger I erfaringerne fra øvelser og studieaktiviteter som basis for refleksion over både praksis og teori.

Modulet afsluttes med en eksamen.

Sådan er Diplom i skat sammensat

Diplomuddannelsen i skat er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager et år, hvis du studerer på fuld tid. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv. Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år fra den dag, du starter.

Uddannelsen består af fire obligatoriske moduler, fem valgfrie moduler og ét afgangsprojekt, som tilsammen i alt udgør 60 ECTS-point. De valgfrie moduler og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig i forhold til en bestemt funktion, profession eller branche.

De obligatoriske moduler på UC SYD giver dig kompetencer til at identificere og vurdere skattefaglige problemstillinger samt løse praksisnære og komplekse opgaver.

De valgfrie moduler giver dig mulighed for at specialisere dig i forhold til en bestemt funktion eller fagområde indenfor skat, f.eks. moms, afgifter eller lignende.

Sådan tilmelder du dig

Som studerende på Diplomuddannelsen i skat tilmelder du dig ikke en hel uddannelse på én gang. Du tilmelder dig derimod løbende modulerne i det tempo, der passer dig. Er du ny studerende, skal du ved første tilmelding til et modul vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulerne på uddannelsen skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du en fuldmægtiguddannelse hos SKAT, eller har du gennemført en Kommunom eller Merkonom før disse var på akademiniveau, så kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du også søge om optagelse via en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.
 
For at gå til prøve i afgangsprojektet skal du have taget moduler svarende til 45 ECTS.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Sådan er uddannelsen bygget op

Oversigt over uddannelsens opbygning

Obligatoriske moduler

Der udbydes ingen i øjeblikket.

Valgfrie moduler

Har du spørgsmål? Kontakt os

Kresten Kjær Krenzen

Studiekoordinator

Kresten Kjær Krenzen (KKRE)

Anne Maria Rønholt

Studievejleder

Anne Maria Rønholt (AMRO)

Er du i tvivl, om du skal vælge en akademi- eller en diplomuddannelse? Har du brug for en individuel kompetencevurdering? Eller har du spørgsmål til tilmeldingsfrister, optagelseskrav, dokumentation, SVU eller ECTS? Så kontakt vores studievejleder. Tager hun ikke telefonen, så send en mail. Så vender hun tilbage hurtigst muligt.