Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

15. september kl. 11-14

Campus Haderslev. På græsplænen for enden af bygning B, hvor der er bålsteder.

Workshop: Mad-spil eller madspild?

Om arrangementet

Normalt er det forbudt at lege med maden, men i denne workshop udfordrer vi netop dette ved at lave mad med det, der nu er. Ingen opskrifter, kun fantasi og kreativitet.

Her er plads til alle, og imens vi leger køkkenskrivere, kostvejledere eller kropseksperter, smager og diskuterer vi klima og grøn omstilling.

I workshoppen skal du sammen med lege-ekspert, Kit Nørgård, og undervisere og studerende fra flere af vores uddannelser udforske, hvordan bæredygtighed og professioner skal serveres. Vi har givet os selv to benspænd i vores workshop: Mad og leg for voksne.

Kom og spil med om råvarerne. Igennem leg og konkurrence vinder I nogle råvarer, som I skal skabe et vidunderligt måltid ud fra. Vel og mærke over bål! Sæt krydderi på en faglig diskussion om professionernes betydning for et bæredygtigt liv på vores planet.

Workshoppen arrangeres i et samarbejde mellem vores uddannelser i offentlig administration, sundhed og ernæring og fysioterapi.

Hvem er arrangementet særligt interessant for?

  • Professionelle, som arbejder med bæredygtighed som et af deres arbejdsområder.
  • Foreninger og borgergrupper, som arbejder med bæredygtighed .
  • Studerende, som har en interesse i at styrke deres grønne faglige profil.

Alle interesserede er velkomne!

Der er plads til max. 30 pr. workshop, og vi starter hold kl.11 og 12.30. Hvert hold slutter med et lille måltid.

Praktiske informationer

Tid: 15. september kl. 11-14
Sted: Campus Haderslev. På græsplænen for enden af bygning B, hvor der er bålsteder.