Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Cecilie læser til Sundhedsadministrativ koordinator 

- Hun kender vigtigheden i at blive set som person og ikke patient 

Publiceret:

Fakta

Navn: Cecilie Tomis Nielsen
By: Bramming ved Esbjerg
Studie: Sundhedsadministrativ koordinator
Baggrund: Har taget HF-eksamen

Et lille smil eller ”ha’ en god dag” kan tage nervøsiteten, når man møder sundhedsvæsenet.

En sundhedsadministrativ koordinator er bindeleddet mellem læge, sygeplejerske og borger.  
 

Hvorfor har du valgt at tage en uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator? 

- Jeg har valgt den her uddannelse, fordi jeg synes, det er rart at gøre en forskel. Jeg synes, at det er rart at kunne give et smil på læben hos patienter eller pårørende, der kommer ind og er nervøse.

Det er fedt at gøre en forskel på deres besøg på sygehuset. Jeg har selv været gennem et sygdomsforløb, så jeg kender vigtigheden i mødet med personalet, der ikke er læge eller sygeplejerske, og ser én som person og ikke patient. 

Hvordan oplever du hverdagen på dit studie?  

- Jeg oplever hverdagen på mit studie som meget alsidigt. Der er stor forskel på fagene; der er alt fra jura og kvalitetssikring til anatomi, fysiologi og farmalogi. Der er virkeligt meget forskelligt på uddannelsen, så der er mange forskellige interesser, der bliver udfordret.  

Hvordan oplever du sammenhængen mellem teori og praksis på dit studie? 

- Jeg oplever sammenhængen ved, at vi lærer noget i undervisningen, og så bruger vi det i praktikken. Det er ikke altid, det giver mening fra starten af, men jo længere man kommer i praktikken, jo mere kan man lige pludselig koble det sammen.

Der kommer en connection på en eller anden måde, og det hele giver mening. Vi har cases i undervisningen; nogle er fiktive og nogle er fra undervisernes tidligere jobs. Det er superspændende at se, hvor forskellige cases kan være, og hvordan man kobler teori og praksis sammen i én case.  

Hvad drømmer du om at bruge din uddannelse til? 

- Jeg drømmer om at gøre en forskel for patienter og pårørende på sygehuset, i en lægepraksis eller kommunalt. Det kommer an på, hvor man ender, og hvor ens fokus og interesse er.

Det her forskel, man kan gøre ved at være bindeleddet, dem koordinerende del, så borgeren ikke bliver tabt fra A til B, eller bare et smil eller ha’ en god dag, der gør den lille forskel, der tager nervøsiteten.  

Man gør sig mange tanker og forestillinger, inden man starter på en uddannelse. Hvad har overrasket dig mest?  

Da jeg søgte ind på den her uddannelse, forventede jeg, at den udelukkende handle om journalskrivning, skrankefunktion og at tage telefonen. Men jeg er blevet overrasket over, hvor dybt uddannelsen går; vi har både om medicin, anatomi og fysiologi på celleplan, hvilket jeg elsker.

Selvfølgelig er uddannelsen og jobbet administrativt, men vi skal varetage nogle funktioner for læger og sygeplejersker, så vi skal have en masse baggrundsviden.  

Sundhedsadministrativ Koordinator SAK

Læs mere om uddannelsen

Bliv sundhedsadministrativ koordinator

Vil du skabe sammenhængende forløb for patienter og borgere i sundhedsvæsenet? Tag uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator.