Det er vigtigt at blive set

Betina har været lærer i ti år, og det meste af tiden har hun undervist i indskolingen. Her har hun naturligvis opbygget en stor viden om, hvordan børn agerer i forskellige sammenhænge. I den seneste tid er hun dog blevet mere og mere opmærksom på, hvordan hun selv agerer, når hun er sammen med sine klasser. Betina har bl.a. registreret, at der er en stor sammenhæng med hendes egen ”dagsform” og så de resultater, hun opnår i undervisningen. Der er en klar sammenhæng mellem den undervisning, der er sprudlende, sjov og indholdsrig, og så de episoder i hendes liv, hvor hun selv er veludhvilet, glad og har masser af overskud. Det er helt tydeligt, at Betina har så nære relationer til de fleste af eleverne, at de kan mærke på hende, hvis hun af en eller anden grund ikke har så meget overskud. I disse tilfælde stiger utrygheden mærkbart hos eleverne, og undervisningen bliver tilsvarende lidt ”haltende” og ikke så optimal, som den kunne være.

På et møde med de andre kolleger i indskolingen diskuterer de en eftermiddag en række af de elever, som virker meget anonyme. De stille piger og drenge, som ikke gør meget væsen af sig i hverdagen. Deres præstationer rent fagligt er typisk ikke særlig prangende, og de markerer sig kun i undervisningen, hvis de bliver spurgt. Personalet taler om, at de i fremtiden skal prøve at have lidt mere fokus på de stille piger:

”Nu skal vi jo være opmærksomme på, at der ikke er noget galt med at være mere eller mindre introvert. En forholdsvis stor del af befolkningen er faktisk mere eller mindre introverte. Mange af os, der er blevet lærere eller pædagoger, har det modsat. Vi er typisk mere ekstroverte. Det ligger ligesom i kortene, når man vælger et erhverv, hvor man er meget på. De fleste af os kan

jo godt lide at blive hørt og set. Vi er sådan nogle små eksperter, der ved lidt om en masse og elsker at fortælle verden om alt det, vi ved”. Kollegerne nikker og smågriner, og de fleste kan sagtens kende sig selv i den beskrivelse, Karen giver.:

”Og så er det jo, vi skal passe på, tænker jeg. Vi behøver jo ikke at pådutte vores normalitet på andre mennesker. Det er jo ikke sikkert, at Lise er ked af det, bare fordi hun er stille. Og det er absolut ikke sikkert, at Søren skal laves om til at blive mere udadvendt, blot fordi vi synes, at tilværelsen er mere forståelig, hvis han ligner sådan nogle som os lidt mere, når det handler om adfærd. Det ville jo være et overgreb.”

Personalet får en længere diskussion om dette tema, og på et tidspunkt tilføjer Betina: ”Jeg tror, vi ganske gratis kan indføre en politik i vores indskoling, hvor vi sikrer os, at vi rent faktisk ser alle eleverne hver dag. Det værste er, hvis der simpelthen er elever, vi kommer til helt at glemme, fordi de ikke siger noget, og fordi de på det nærmeste går i et med tapetet. Vi kan indføre, at vi hver eneste dag har eleverne stående på række om morgenen, og så skal de give os hånden og sige godmorgen, inden de hver især kommer ind i lokalet. Det giver os muligheden for lige at veksle et par små bemærkninger med dem allerede inden dagen starter. Det samme princip kan vi så gentage, inden eleverne tager hjem. De skal simpelthen lige sige farvel til os på vejen ud. Der er masser af dannelse i den slags, og i tilgift får vi simpelthen en mulighed for lige at fornemme, hvor den enkelte elev er i sit liv. Jeg tror faktisk, at noget af det værste må være ikke at føle sig set. Ikke at føle sig værdsat. Og vi ved jo, hvor travlt vi kan have det i en almindelig hverdag med 25 elever i hver klasse og alle de ting, vi skal nå. Det kan sagtens ende med, at der er nogle, vi ikke rigtig ser.” Personalet synes godt om Betinas idé, og de bliver enige om på hver deres måde at lave en række traditioner i klasserne, der medvirker til, at alle børn i indskolingen bliver set hver dag.

Arbejdsopgaver til casen

• Diskuter i grupper, hvilke traditioner I kan vælge at indføre for at sikre, at alle elever bliver set og mødt på en almindelig skoledag.
• Reflekter individuelt over, hvordan du kan sikre dig, at du også i selve undervisningen ser de enkelte elever og viser dem, at du har set dem. Gå efterfølgende sammen i grupper og lav en række fælles forslag.
• Reflekter over din egen rolle som underviser. Er du f.eks. bevidst om din egen adfærd i forhold til, om du er mest introvert eller ekstrovert? Hvordan mon dette vil influere på din egen ageren i klasserummet.
• Konstruer en case fra skoleverdenen, der illustrerer den udviklings- og trivselsmæssige betydning af at blive set.
• Analyser casen med udgangspunkt i de teoretiske perspektiver på relationer.