Bliv laborant
Ledige studiepladser
Fra den 26. juli kan du se, hvilke af vores uddannelser der har ledige pladser og standby-pladser.
Hver dag er fuld af kemi. Når vi spiser A38 om morgenen, vasker hår, tager tøj på, kører på motorvejen eller maler stuen i en ny farve. Vi gør alle disse ting med ro i maven, fordi vi ved, at alt bliver testet og kvalitetssikret, inden det når ud til forbrugerne. Det gør laboranterne.
Som laborant laver du kemisk og mikrobiologisk analysearbejde og sikrer, at varedeklarationen på vores morgenmad er korrekt, at vores medicin overholder gældende kvalitetskrav, og at vores cremer er fri for farlig kemi.
Fakta om laborantuddannelsen
Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet
- Type : Erhvervsakademiuddannelse
- Beliggenhed : Esbjerg
- Varighed : 2,5 år
-
Antal pladser pr. årgang
:
Studiestart i september: 18
Studiestart i februar: 12 - Praktik : 1 år (lønnet)
- Adgangskrav : Gymnasial eksamen, adgangseksamen til ingeniøruddannelserne eller erhvervsuddannelse
Vi bruger teorien i praksis
På laborantuddannelsen hos UC SYD bruger vi en stor del af tiden i laboratoriet, og du får en stærk praktisk uddannelse. Hele det sidste år af uddannelsen foregår i lønnet praktik, hvor du udvikler dine færdigheder som laborant.
Jeg synes, det er spændende og lærerigt at være i praktik, da jeg får et grundigt indblik i, hvordan laborantarbejde foregår ude i en virksomhed, og jeg bruger rigtig mange af de praktiske færdigheder og den teoretiske viden, som jeg har tilegnet mig på skolen.
Ruth Danielsen, studerende
Laborantuddannelsen kan give merit eller kan være en rigtig god ballast at have med i kufferten, hvis du senere hen vil læse videre til professionsbachelor eller kemiingeniør eller måske læse et af de naturvidenskabelige fag på universitetet. Kontakt de enkelte uddannelsesinstitutioner for at høre mere om dine muligheder.
Adgangskrav & optagelse
Ansøgningsfrister til studiestart i september
Studiestart til september
Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Studiestart
Der er studiestart på laborantuddannelsen to gange om året i september og februar.
Optag
Laborantuddannelsen optager 50 procent i kvote 1 og 50 procent i kvote 2.
Adgangskvotient
Er du nysgerrig på, hvad adgangskvotienten var ved det seneste optag? Find adgangskvotienten for kvote 1-optaget her.
Adgangskrav på uddannelsen
For at kunne søge ind, skal du opfylde adgangskravene på uddannelsen.
For at søge optagelse på laborantuddannelsen gennem kvote 1 skal du have en af følgende eksamener:
- Studentereksamen (STX)
- Højere forberedelseseksamen (HF)
- Højere handelseksamen (HHX)
- Højere teknisk eksamen (HTX)
- Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
- Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
Og du skal have bestået matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.
For at søge optagelse på laborantuddannelsen gennem kvote 2 skal du have en af følgende eksamener:
Gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, GIF) eller EUX med matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.
eller
Adgangseksamen til ingeniøruddannelsen med matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.
eller
Erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed suppleret med matematik C og enten kemi C eller naturfag C.
eller
Udenlandsk eksamen med matematik C og enten kemi C eller bioteknologi på A.
eller
Kvalifikationer der efter en individuel kompetencevurdering kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.
De specifikke adgangskrav skal være beståede.
Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering. Læs mere om supplering på ug.dk
Kvote 1
Du kan søge om optagelse gennem kvote 1, hvis du har en adgangsgivende gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF).
Ansøgningsfrist kvote 1: 5. juli kl. 12.00
I kvote 1 bliver du optaget alene på baggrund af dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende eksamen. Har du bestået flere gymnasiale eksamener, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din adgangskvotient ved at tage hf-enkeltfag.
Adgangskvotienten kan variere fra år til år. Den afhænger af, hvor mange ansøgere og studiepladser, der er det pågældende år.
Hvis du er i tvivl, om dit gennemsnit er højt nok til at komme ind via kvote 1, kan du vælge at søge om optagelse via kvote 2 i stedet for. Søger du gennem kvote 2 med en gymnasial eksamen, vil din ansøgning automatisk blive vurderet både i kvote 1 og kvote 2.
Har du en International Baccalaureate (IB) – uanset om den er taget i Danmark eller i udlandet eller en udenlandsk gymnasial eksamen, der ikke kan omregnes, skal du søge gennem kvote 2.
Du skal vedhæfte dokumentation for dit adgangsgrundlag, det vil sige dit eksamensbevis og måske beviser for bestået enkeltfag eller suppleringskurser på optagelse.dk senest den 5. juli kl. 12.00. Læs mere om krav til dokumentation her.
Kvote 2
Ansøgningsfrist kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Kvote 2 er for dig, der:
- har en adgangsgivende gymnasial uddannelse, men er i tvivl om dit gennemsnit er højt nok til at nå årets adgangskvotient.
- har en udenlandsk eksamen, hf-enkeltfag eller en anden adgangsgivende eksamen.
- ikke opfylder uddannelsens adgangskrav men har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med de formelle krav. I den situation skal du søge om en individuel kompetencevurdering.
Vi vurderer dig på disse kriterier i kvote 2
I kvote 2 bliver du vurderet på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer og erfaringer. Vi medtager maksimalt 12 måneders aktiviteter samlet set.
Vi tager udgangspunkt i følgende udvælgelseskriterier:
- karaktergennemsnittet i den adgangsgivende eksamen
- enkeltfag udover den adgangsgivende eksamen
- højniveaufag taget som supplering af adgangsgivende eksamen
- erhvervsarbejde (min. 30 timer pr. uge i mindst 6 måneder)
- udlandsophold, højskoleophold eller militærtjeneste (min. fire sammenhængende måneder)
- frivilligt arbejde
- gennemført en kort videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse
Onsdag i uge 21 indkalder vi alle kvote 2 ansøgere med karakteren 4 eller derunder i matematik eller kemi samt de ansøgere, der endnu ikke har en karakter i fagene. Til mødet fortæller vi om uddannelsen, der vil være en lille test med spørgsmål inden for kemi, matematik og biologi samt en skrivetest for at vurdere skriftsproget i dansk. Vi bruger mødet og testene i forbindelse med udvælgelsen om optagelse på uddannelsen.
Når du søger gennem kvote 2 senest den 15. marts, skal du vedhæfte dokumentation for adgangsgrundlaget. Det vil sige dit eksamensbevis og evt. beviser for bestået enkeltfag, suppleringskurser eller adgangsgivende uddannelser samt dokumentation for udvælgelseskriterierne for kvote 2 senest den 15. marts kl. 12.00.
Afslutter du først din adgangsgivende eksamen, suppleringskurser eller en aktivitet efter denne frist, skal du anføre det på ansøgningen og vedhæfte det på optagelse.dk senest den 5. juli kl. 12.00. Læs mere om krav til dokumentation her.
Ansøgningsproces
Vil du gerne tage en uddannelse hos os, skal du søge ind gennem optagelse.dk.
Du skal søge under “videregående uddannelse” på siden og derefter finde den specifikke uddannelse, som du gerne vil søge.
Du sender din elektroniske ansøgning med dit NemID. Har du ikke et NemID, kan du bestille et på nemid.nu. Har du ikke et dansk CPR-nr., skal du stadig søge digitalt via optagelse.dk. Du skal blot ansøge uden login.
Husk at oplyse om tidligere uddannelse eller beskæftigelse. Læs mere om, hvad du har pligt til at oplyse her.
UC SYD Optagelsesportal er stedet, hvor du kan følge status på din ansøgning til en af vores uddannelser. Når du har søgt ind på en uddannelse hos os gennem optagelse.dk, sender vi dig automatisk en e-mail, hvor vi beder dig om at oprette en bruger på vores optagelsesportal.
Det er vigtigt, at du opretter dig på portalen, for det er her, vi giver dig besked, hvis vi f.eks. mangler dokumentation i forbindelse med din ansøgning eller kan tilbyde dig en studieplads. Læs mere om UC SYD Optagelsesportal.
Vigtigt at vide, når du søger optagelse
Standby-pladser er en form for venteliste, hvor du kan blive tilbudt en studieplads, hvis en anden studerende takker nej til sin plads. Det kan være en studieplads til sommerstart eller eventuel vinterstart, hvis uddannelsen har studiestart der. Bliver du ikke tilbudt en studieplads i dette skoleår, er du garanteret en plads næste år, hvis du søger optagelse der. Det kan derfor være en god ide at sætte kryds ved standby-plads, når du udfylder dit ansøgningsskema.
Du søger en standby-plads ved at vælge ”ja” i afkrydsningsfeltet ”jeg ønsker at søge en standbyplads”, når du udfylder din ansøgning på optagelse.dk.
Konsekvenser for din ansøgning
Hvis du bliver tilbudt en standby-plads, vil du ikke blive tilbudt en studieplads på en af dine andre søgte uddannelser eller uddannelsessteder, der står lavere på din prioriteringsliste.
Du skal derfor overveje, inden du sætter kryds i standby, om du ønsker at fraskrive dig muligheden for at blive optaget på en af dine lavere prioriteter. Man kan ikke både få tilbudt en standby-plads og en studieplads.
Du får svar på din ansøgning den 26. juli.
Du får kun ét svar. Du får ét tilbud om en uddannelsesplads eller en standby-plads fra det uddannelsessted, du er kommet ind på. Det vil sige, hvis du kommer ind på din tredje prioritet, får du ikke afslag tilsendt fra dine andre prioriteter.
Hvis du ikke er optaget på nogen af de uddannelser, du har søgt, får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) via e-boks.
Bliver du tilbudt en studieplads hos UC SYD, modtager du besked gennem UC SYD Optagelsesportal, hvor du skal bekræfte, om du ønsker studiepladsen. Bekræfter du ikke pladsen inden for fristens udløb, tilbyder vi pladsen til en anden ansøger.
Blev du ikke optaget på et studie, eller fik du ikke ansøgt inden for fristen, kan du søge ind efter den 26. juli, hvis vi har ledige pladser. Her finder du en oversigt over ledige pladser.
Har du ikke opfyldt adgangskravene til uddannelsen inden den 5. juli kl. 12:00, har du stadig mulighed for at komme i betragtning til en studieplads til sommer betinget af, at du opfylder adgangskravene inden studiestart på uddannelsen.
Det kan f.eks. være fordi, du læser et suppleringsfag, afslutter en erhvervsuddannelse eller er udenlandsk statsborger og skal supplere med Studieprøven.
Afslutter du HF-enkeltfag senere end sommerstart, vil det først være muligt, at søge optagelse året efter.
Når du søger optagelse, skal du i din ansøgning på optagelse.dk angive hvornår eksamen, suppleringskurset eller uddannelsen forventes afsluttet. Derudover skal du vedhæfte dokumentation på, at du er i gang.
På UC SYD kan du søge betinget optagelse på alle uddannelser på nær fysioterapeut, jordemoder og bioanalytiker.
Fra og med optagelsen 2019 tilbyder laborantuddannelsen ikke længere betinget optagelse.
Hvis du har gennemført en dansk videregående uddannelse f.eks. bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse eller kandidatuddannelse kan du kun blive optaget på en professionsbacheloruddannelse tilrettelagt som heltidsuddannelse, hvis du kan få dispensation.
Læs mere om hvornår og hvordan du kan få dispensation for dobbeltuddannelse her.
Hvis du søger ind på baggrund af en udenlandsk eksamen, opfordrer vi dig til at få din eksamen vurderet hos Uddannelses- og Forskningsministeriet, inden du søger. På den måde får du papir på dit eksamensbevis, som du kan bruge i hele landet både når du søger arbejde eller uddannelse.
Vi har også mulighed for at vurdere dit adgangsgrundlag, men så vil du muligvis ikke kunne bruge den til at søge uddannelser andre steder i landet.
Er du udenlandsk ansøger eller har et udenlandsk eksamensbevis, skal du have bestået Studieprøven i dansk inden studiestart eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.
Søger du ind på jordemoderuddannelsen, skal du bestå Studieprøven med minimum 7 i karakter inden ansøgningsfristens udløb eller dokumentere tilsvarende kundskaber i dansk.
Søger du ind på fysioterapeutuddannelsen, skal du have bestået Studieprøven med minimumskarakteren 4 i alle dele af prøven (karakteren 4 gælder fra optagelsen 2020) inden ansøgningsfristens udløb, eller du skal dokumentere tilsvarene kundskaber i dansk.
Uddannelsens opbygning
Regler og rammer for uddannelsen
Vi har samlet de dokumenter, der kan være vigtige for din uddannelse. Find eks. studieordninger, praktikbeskrivelser og studieaktivitetsmodeller her.
Uddannelsen til laborant er en kort videregående uddannelse, som tager to et halvt år fordelt på fem semestre. Det første halvandet år er du på skolen, hvor du lærer om de tre kerneområder: kemiteknologi, bioteknologi samt laboratorieteknik og -forståelse.
Undervisningen veksler mellem teori og laboratorieøvelser. Vi bruger halvdelen af skoletiden i laboratoriet på at øve os og omsætte den teoretiske undervisning til praksis. Som laborant er det nemlig vigtigt at have gode laboratoriefærdigheder. Du bliver undervist af laboranter, og vi har en farmaceut til at undervise i statistik og kemi. Vi får også besøg af eksterne undervisere f.eks. kemiingeniører. Under uddannelsen arbejder du både individuelt, i grupper, deltager i virksomhedsbesøg og indgår i projektarbejde.
I det sidste år af uddannelsen skal du i praktik i en virksomhed. Du indgår i det daglige laboratoriearbejde, hvor du udvikler dine færdigheder som laborant. Det er lønnet praktik, hvor du selv skal søge praktikplads og gå til samtale. Vi hjælper selvfølgelig undervejs. Ofte sender virksomhederne stillingsopslag ind til vores uddannelse, som du så kan søge ved at skrive en ansøgning.
Prøverne undervejs i uddannelsen veksler mellem skriftlige prøver, mundtlige prøver og praktiske prøver. Under dit praktikophold, skriver du en praktikrapport, og du afslutter din uddannelse med et syv-ugers projekt i virksomheden. Her arbejder du selvstændigt med en problemstilling, og du skriver en projektrapport, som du bagefter forsvarer mundtligt.
Internationale muligheder
På laborantuddannelsen kan du i forbindelse med din praktikperiode og afsluttende eksamensprojekt tage et ophold i udlandet. Denne periode ligger på den sidste del af uddannelsen og starter altid i februar. Dine undervisere hjælper gerne med at arrangere det.
Studieliv
Vi er en lille uddannelse med et godt sammenhold. Flere på laborantuddannelsen har arbejdet eller læst før, og gennemsnitsalderen er lidt højere end på andre studier. Vi ses også med bioanalytikeruddannelsen, når vi holder julefrokost sammen. Vi er en del af Campus Esbjerg, hvor der er cirka 3000 studerende fordelt på 11 uddannelser. Vi er en del af studiebyen Esbjerg, der rummer 60 uddannelser. Vi har gode boligmuligheder og en masse sociale arrangementer.
Når du starter på studiet, bliver du tilknyttet en tutor. Vi holder introdag med f.eks. orienteringsløb, fællesspisning og social hygge. I løbet af studiet tager vi på en studietur, hvor vi besøger forskningslaboratorier og private virksomheder, der har laboratorier. Vi har bl.a. været i Budapest. Studieturen er med egenbetaling.
Kom og mød os
Kom og besøg os
Kom og mød os
Bliv studerende for en dag
I tvivl om uddannelse?
Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Og mangler du inspiration og gode råd? Så bliv klogere her.
Job & karriere
Som uddannet laborant spiller du en nøglerolle inden for kontrol af forbrugsvarer, lige fra hvad vi putter i munden og smører på huden, til udviklingen af fremtidens bæredygtige produkter. Der er gode jobmuligheder som laborant. Vi er efterspurgte, og der er lav arbejdsløshed.
Du arbejder typisk i laboratorier, hvor du analyserer og tester produkter med henblik på kvalitetssikring eller udvikling. Du kan arbejde som laborant inden for mange brancher f.eks. miljø-, fødevare-, tekstil-, kosmetik- eller medicinalindustrien for at nævne nogle få. Du kan også arbejde på kraftvarmeværker eller i forskningslaboratorier.
Økonomi
Når du starter på laborantuddannelsen kan du forvente at have udgifter til:
- leje af kitler de første tre semestre. 500 kroner per semester.
- eventuel studietur (valgfrit).
- køb af bøger som beløber sig til cirka 3.000 kroner i løbet af hele uddannelsen.
Du kan spare penge ved at købe dine bøger brugt.
Husk at søge SU, hvis du er SU-berettiget
Som studerende på en professionsbacheloruddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb. Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august.
Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.
SU-vejledning
Har du spørgsmål til din SU-ansøgning, kan du ringe eller skrive til en af vores SU-vejledere.
Specialpædagogisk støtte (SPS)
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler i form af f.eks. IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol, et hæve-/sænkebord m.v.
Du kan finde flere informationer om studiestøtte her, og så kan du møde Sofie, der er ordblind og læser til lærer.
Spørgsmål & svar
Bioanalytikeruddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse. Når du er færdig efter tre et halvt år, er du professionsbachelor. Laborant er en erhvervsakademiuddannelse og dermed en kort videregående uddannelse, som tager to et halvt år.
Bioanalytikerne på hospitalslaboratorier arbejder udelukkende med biologisk materiale såsom væv, blod, urin o. lign. Mange bioanalytikere tager også blodprøver. Det vil du lære i løbet af uddannelsen.
Laborantuddannelsen er mere målrettet industrien, hvor du undersøger f.eks. fødevarer, drikkevand, maling, asfalt og kosmetik. Du kan dog også arbejde med biologisk materiale og f.eks. være med til at teste og udvikle ny medicin.
På begge uddannelser er du i praktik i et år. Laborantstuderende er i lønnet praktik det sidste år af uddannelsen. Bioanalytikerstuderende er i praktik seks gange (i alt 52 uger) og allerede efter de første ti uger på skolebænken.
En professionshøjskole er en uddannelsesinstitution for mellemlange, videregående uddannelser. Uddannelserne varer mellem 3 ½ og 4 år. Uddannelserne giver dig titlen som professionsbachelor.
Der findes mange forskellige professionsbacheloruddannelser. Lærer, lyddesigner eller ergoterapeut er eksempler på professionsbacheloruddannelser, som du kan læse på UC SYD. Typisk uddannes du inden for en bestemt profession, et bestemt fag. Det kan være sygeplejerske, fysioterapeut eller noget helt tredje.
Du ved altså, hvad du bliver, og kan derfor også nemmere sælge dig selv, når du en dag er færdiguddannet og skal have et arbejde.
Praktik
Du bliver ikke kun klædt på med teori, du skal også ud og afprøve teorierne i den virkelige verden løbende igennem uddannelsen. Det gør, at du som færdiguddannet professionsbachelor er rustet til at gå direkte ind i dit første job. Du har nemlig allerede en masse erfaring.
Videreuddannelse
En professionsbachelor giver dig direkte adgang til en række kandidat- og masteruddannelser. Ønsker du på et tidspunkt at læse videre, kan du derfor til enhver tid gøre dette.
Ja - du kan ringe eller skrive til os og aftale et tidspunkt. Nogle uddannelser tager imod hele året, andre afholder Studerende for en dag-arrangementer et par gange om året, hvor du kan følge undervisningen sammen med andre interesserede.
En gang om året holder vi Åbent hus, og her er du meget velkommen. Vores Åbent hus-arrangement ligger altid i februar. Læs mere om det her.
Kontakt os
Vi er her for at hjælpe dig. Så kontakt os endelig hvis du har spørgsmål om optagelse, adgangskrav, valg af studie eller om selve uddannelsen.
Spørgsmål om optagelse, adgangskrav og ansøgning?
Har du spørgsmål om optagelse, adgangskrav, udfyldelse af din ansøgning, SU eller til valg af studie?
Spørgsmål om uddannelsen?
Har du spørgsmål om selve uddannelsen- såsom dens opbygning - er du meget velkommen til at kontakte uddannelsens vejleder:
Kit Sonja Stryhn
Studievejleder
E: ksst@ucsyd.dk
T: +45 72 66 27 35
Tager Kit ikke telefonen, kan det skyldes, at hun er i gang med at undervise vores studerende eller vejlede andre. Send hende i stedet for en mail. Så vender hun tilbage til dig hurtigst muligt.
Andre kigger også på
Sundhed
Bliv bioanalytiker
Sundhed
Bliv sygeplejerske
Sundhed
Læs ernæring og sundhed