Gå til hovedindhold

Erhvervsakademiuddannelse

Bliv laborant

Udforsk hverdagens kemi

01

Bliv laborant

Hver dag er fuld af kemi og biologi. Når vi spiser A38 om morgenen, vasker hår, tager tøj på, kører på motorvejen eller maler stuen i en ny farve. Vi gør alle disse ting med ro i maven, fordi vi ved, at alt bliver testet og kvalitetssikret, inden det når ud til forbrugerne. Det er nemlig en laborants arbejde.

Som laborant udfører du kemisk, fysisk og mikrobiologisk analysearbejde og sikrer, at varedeklarationen på vores morgenmad er korrekt, at vores medicin overholder gældende kvalitetskrav, og at vores vinduer er bestandige mod vejr og vind.

Fakta om laborantuddannelsen

Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet

  • Type :

    Erhvervsakademiuddannelse

  • Beliggenhed :

    Esbjerg

  • Varighed :

    2,5 år

  • Antal pladser pr. årgang :

    30

  • Praktik :

    1 år (lønnet)

  • Adgangskrav :

    Adgangskrav er en af følgende: 
    - En gymnasial eksamen
    - En erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed
    - Anden adgang med 4 eller 5 gymnasiale enkeltfag
    - Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Vi bruger teorien i praksis

På laborantuddannelsen bruger vi en stor del af tiden i vores laboratorier, og du får en stærk faglig og praktisk uddannelse. Det sidste år af uddannelsen foregår i lønnet praktik, hvor du udvikler dine kompetencer og færdigheder som laborant i en virksomhed.

Jeg synes, det er spændende og lærerigt at være i praktik, da jeg får et grundigt indblik i, hvordan laborantarbejde foregår ude i en virksomhed, og jeg bruger rigtig mange af de praktiske færdigheder og den teoretiske viden, som jeg har tilegnet mig på skolen.

Ruth Danielsen, studerende

Laborantuddannelsen giver mulighed for at læse videre med den 1½ - årige professionsbachelor i laboratorie- og fødevareteknologi. Nogle studerende vælger på et senere tidspunkt at læse til ingeniør eller beslægtede uddannelser.

Kontakt de enkelte uddannelsesinstitutioner for at høre mere om dine muligheder. 

laborantstuderende, Isabella, studieportræt

Mød en laborantstuderende

Isabella læser til laborant

Isabella flyttede fra København til Esbjerg for at blive laborant. Læs hvordan hendes diagnose ikke stopper hende fra at opnå drømmen.
Mette Sondrup, underviser laborant

Mød en underviser

Mette underviser på laborantuddannelsen

Jeg bliver altid stolt, når jeg kan se det lille lys der tændes når mine studerende har forstået teorierne.
02

Adgangskrav & optagelse

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Studiestart

Laborantuddannelsen har studiestart i september. 

Optag

Laborantuddannelsen optager 50 procent i kvote 1 og 50 procent i kvote 2.

Adgangskvotient

Er du nysgerrig på, hvad adgangskvotienten var ved det seneste optag? Find adgangskvotienten for kvote 1-optaget her.

Kvote 1: Adgangskrav og optagelse

Kvote 1: Adgangskrav til laborant

For at søge optagelse på laborantuddannelsen gennem kvote 1 skal du have en af følgende eksamener:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)

Og du skal have bestået matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.

Kvote 1: Det skal du vide

Du kan søge om optagelse gennem kvote 1, hvis du har en adgangsgivende gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF).

Ansøgningsfrist kvote 1: 5. juli kl. 12.00

I kvote 1 bliver du optaget alene på baggrund af dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende eksamen. Har du bestået flere gymnasiale eksamener, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din adgangskvotient ved at tage hf-enkeltfag.

Adgangskvotienten kan variere fra år til år. Den afhænger af, hvor mange ansøgere og studiepladser, der er det pågældende år.

Hvis du er i tvivl, om dit gennemsnit er højt nok til at komme ind via kvote 1, kan du vælge at søge om optagelse via kvote 2 i stedet for. Søger du gennem kvote 2 med en gymnasial eksamen, vil din ansøgning automatisk blive vurderet både i kvote 1 og kvote 2.

Har du en International Baccalaureate (IB) skal du søge gennem kvote 2. Det er uanset, om den er taget i Danmark eller i udlandet, eller om det er en udenlandsk gymnasial eksamen, der ikke kan omregnes. I alle tilfælde skal du søge gennem kvote 2.

Søg via optagelse.dk senest 5. juli kl. 12.00

Kvote 2: Adgangskrav og optagelse

Kvote 2: Adgangskrav til laborant

For at søge optagelse på laborantuddannelsen gennem kvote 2 skal du have en af følgende eksamener:

Gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, GIF) eller EUX med matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.

eller

Adgangseksamen til ingeniøruddannelsen med matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.

eller

Erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed suppleret med matematik C og enten bioteknologi A eller kemi C eller naturfag C.

eller

Udenlandsk eksamen med matematik C og enten kemi C eller bioteknologi på A.

eller

Fire eller fem gymnasiale enkeltfag med dansk A, engelsk B, matematik C og enten bioteknologi A eller både biologi C og kemi C

eller

Kvalifikationer der efter en individuel kompetencevurdering kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

De specifikke adgangskrav skal være beståede.

Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering. Læs mere om supplering på ug.dk

Kvote 2: Vurderingskriterier til laborant

Vi vurderer dig på disse kriterier i kvote 2

I kvote 2 bliver du vurderet på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer og erfaringer. Vi medtager maksimalt 12 måneders aktiviteter samlet set. 

Vi tager udgangspunkt i følgende vurderingskriterier:

  • karaktergennemsnittet i den adgangsgivende eksamen
  • enkeltfag udover den adgangsgivende eksamen
  • højniveaufag taget som supplering af adgangsgivende eksamen
  • erhvervsarbejde (min. 30 timer pr. uge i mindst 6 måneder)
  • udlandsophold, højskoleophold eller militærtjeneste (min. fire sammenhængende måneder)
  • frivilligt arbejde
  • gennemført en kort videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse

Optagelsessamtaler

Du vil kunne blive indkaldt til en kvote 2 samtale. Det vil kunne ske i perioden ultimo maj/primo juni.

Det kan dreje sig om kvote 2-ansøgere med karakteren 4 eller derunder i uddannelsens adgangskrav (matematik C og kemi C eller Naturvidenskabelig faggruppe eller bioteknologi A) samt de ansøgere, der endnu ikke har en karakter i fagene. Til mødet fortæller vi om uddannelsen, mens der også vil være en lille test med spørgsmål inden for kemi, matematik og biologi samt en skrivetest for at vurdere skriftsproget i dansk. Vi bruger mødet og testene i forbindelse med udvælgelsen om optagelse på uddannelsen.

Du har ikke pligt til at deltage i optagelsessamtalen. Hvis du ikke ønsker at deltage, vil din ansøgning blive bedømt alene på den fremsendte dokumentation. Optagelse sker på baggrund af en samlet vurdering af opfyldelse af adgangskrav, opnåede kvalifikationer, erfaringer og optagelsessamtalen.

Kvote 2: Det skal du vide

Ansøgningsfrist kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Kvote 2 er for dig, der:

  • har en adgangsgivende gymnasial uddannelse, men er i tvivl om dit gennemsnit er højt nok til at nå årets adgangskvotient. 
  • har en udenlandsk eksamen, hf-enkeltfag eller en anden adgangsgivende eksamen.
  • ikke opfylder uddannelsens adgangskrav men har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med de formelle krav. I den situation skal du søge om en individuel kompetencevurdering.

Søg via optagelse.dk senest 15. marts kl. 12.00

Ansøgningsproces

Sådan søger du

Søg via optagelse.dk

Vil du gerne tage en uddannelse hos os, skal du søge ind gennem optagelse.dk.

Du skal søge under “videregående uddannelse” på siden og derefter finde den specifikke uddannelse, som du gerne vil søge.

Du sender din elektroniske ansøgning med dit NemID. Har du ikke et NemID, kan du bestille et på nemid.nu. Har du ikke et dansk CPR-nr., skal du stadig søge digitalt via optagelse.dk. Du skal blot ansøge uden login. 

Husk at oplyse om tidligere uddannelse eller beskæftigelse. Læs mere om, hvad du har pligt til at oplyse her.

Brug for hjælp?

Du finder hjælp til at udfylde din ansøgning på optagelse.dk her. Og er du stadig i tvivl om noget, du ikke kan finde svaret på, så kontakt os og lad os hjælpe dig.

Følg din ansøgning

nemStudie er stedet, hvor du kan følge status på din ansøgning til en af vores uddannelser. Når du har søgt ind på en uddannelse hos os gennem optagelse.dk, sender vi dig automatisk en e-mail, hvor vi beder dig om at oprette en bruger på nemStudie.

Det er vigtigt, at du opretter dig på portalen, for det er her, vi giver dig besked, hvis vi f.eks. mangler dokumentation i forbindelse med din ansøgning eller kan tilbyde dig en studieplads. Læs mere om nemStudie.

Vigtigt at vide, når du søger optagelse

Hvad er en standby-plads?

Standby-pladser er en form for venteliste, hvor du kan blive tilbudt en studieplads, hvis en anden studerende takker nej til sin plads. Det kan være en studieplads til sommerstart eller eventuel vinterstart, hvis uddannelsen har studiestart der. Bliver du ikke tilbudt en studieplads i dette studieår, er du garanteret en plads næste år, hvis du søger optagelse der. Det kan derfor være en god ide at sætte kryds ved standby-plads, når du udfylder dit ansøgningsskema. 

Du søger en standby-plads ved at vælge ”ja” i afkrydsningsfeltet ”jeg ønsker at søge en standbyplads”, når du udfylder din ansøgning på optagelse.dk. 

Konsekvenser for din ansøgning

Hvis du bliver tilbudt en standby-plads, vil du ikke blive tilbudt en studieplads på en af dine andre søgte uddannelser eller uddannelsessteder, der står lavere på din prioriteringsliste.

Du skal derfor overveje, inden du sætter kryds i standby, om du ønsker at fraskrive dig muligheden for at blive optaget på en af dine lavere prioriteter. Man kan ikke både få tilbudt en standby-plads og en studieplads.  

Læs mere om standby-pladser på ug.dk.

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Du får svar på din ansøgning den 26. juli. 

Du får kun ét svar. Du får ét tilbud om en uddannelsesplads eller en standby-plads fra det uddannelsessted, du er kommet ind på. Det vil sige, hvis du kommer ind på din tredje prioritet, får du ikke afslag tilsendt fra dine andre prioriteter.

Hvis du ikke er optaget på nogen af de uddannelser, du har søgt, får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) via e-boks. 

Bliver du tilbudt en studieplads hos UC SYD, modtager du besked gennem nemStudie, hvor du skal bekræfte, om du ønsker studiepladsen. Bekræfter du ikke pladsen inden for fristens udløb, tilbyder vi pladsen til en anden ansøger.

Kan jeg søge efter ansøgningsfristen?

Blev du ikke optaget på et studie, eller fik du ikke ansøgt inden for fristen, kan du søge ind efter den 26. juli, hvis vi har ledige pladser. Her finder du en oversigt over ledige pladser. 

Kan jeg søge betinget optagelse?

Har du ikke opfyldt adgangskravene til uddannelsen inden den 5. juli kl. 12:00, har du stadig mulighed for at komme i betragtning til en studieplads betinget af, at du opfylder adgangskravene inden studiestart på uddannelsen.

Det kan f.eks. være fordi, at du læser et suppleringsfag, afslutter en erhvervsuddannelse eller er udenlandsk statsborger og skal supplere med Studieprøven.

Afslutter du HF-enkeltfag senere end sommerstart, kan det være en god idé at holde øje med siden for ledige studiepladser.

Når du søger optagelse, skal du i din ansøgning på optagelse.dk angive hvornår eksamen, suppleringskurset eller uddannelsen forventes afsluttet. Derudover skal du vedhæfte dokumentation på, at du er i gang.

På UC SYD kan du søge betinget optagelse på alle uddannelser på nær jordemoder og bioanalytiker.

Udenlandsk ansøger eller udenlandsk eksamensbevis?

Har du en udenlandsk eller international eksamen (IB), skal du søge ind på uddannelsen gennem kvote 2 på optagelse.dk. Dette gælder også, hvis du er fra Storbritannien uanset statsborgerskab.

Hvis du søger ind på baggrund af en udenlandsk eksamen, opfordrer vi dig til at få din eksamen vurderet hos Uddannelses- og Forskningsministeriet, inden du søger. På den måde får du papir på dit eksamensbevis, som du kan bruge i hele landet, både når du søger arbejde eller uddannelse. Vi har også mulighed for at vurdere dit adgangsgrundlag, men så vil du muligvis ikke kunne bruge den til at søge uddannelser andre steder i landet.

Du kan også undersøge, om din udenlandske gymnasiale eksamen kan ligestilles med en dansk gymnasial eksamen i eksamshåndbogen.

Søger du ind med et udenlandsk eksamensbevis skal vi bede dig om at få det oversat til et nordisk sprog eller engelsk. Du skal således, når du ansøger vedhæfte både en kopi af originalt eksamensbevis og en oversættelse af beviset. 

Sprogkrav
Når du søger om optagelse på en uddannelse, der udbydes på dansk, skal du dokumentere, at du har de nødvendige kundskaber i dansk. Du skal både mundtligt og skriftligt være i stand til at gennemføre uddannelsesaktiviteter og aflægge prøver på dansk.

Er du udenlandsk ansøger eller har et udenlandsk eksamensbevis, skal du have bestået Studieprøven i dansk (modul 6 i danskuddannelse 3) inden studiestart eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.

Dette gælder dog ikke, hvis du er nordisk statsborger, idet du opfylder sprogkravet dansk gennem den adgangsgivende eksamen, som du har bestået i dit hjemland.

Søger du ind på fysioterapeutuddannelsen, skal du have bestået Studieprøven med minimumskarakteren 4 i alle dele af prøven inden studiestart på uddannelsen, eller du skal dokumentere tilsvarene kundskaber i dansk.

Betaling for uddannelse (Studieafgift)
Som borger uden for EU/EØS er det grundlaget for din opholdstilladelse, der er afgørende for, om du er berettiget til at tage uddannelsen gratis eller om du selv skal betale for uddannelsen.

For at kunne vurdere, hvorvidt du er berettiget til gratis uddannelse, er det vigtigt, at du sammen med din ansøgning om optagelse vedhæfter følgende dokumenter:

  • Kopi af opholdskortet (både forside og bagside)
  • Kopi af opholdsbrevet fra myndighederne
  • Evt. ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse (hvis opholdstilladelsen udløber inden studiestart)

 

Har du en kandidatuddannelse?

Har du en gennemført en dansk såvel som en udenlandsk kandidatuddannelse, kan du som udgangspunkt godt blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige studiepladser på uddannelsen.

I særlige tilfælde er det dog muligt at søge dispensation for kandidatuddannelsen. Det kan fx være i forhold til:

  • helbredsmæssige årsager, hvor du ikke længere kan anvende din tidligere gennemførte kandidateksamen. Du skal til ansøgningen vedlægge dokumentation fra lægen, som bekræfter dette.
  • hvis du ikke længere kan opnå autorisation til anvendelse af uddannelsen på arbejdsmarkedet.
  • hvis uddannelsen er målrettet en helt specifik profession på arbejdsmarkedet, som er bortfaldet eller i al væsentlighed overflødiggjort. Det er ikke tilstrækkeligt grundlag for at meddele dispensation, at den gennemførte kandidatuddannelse ikke længere udbydes, at uddannelsens studieordning er ændret eller at uddannelsens niveau, jf. kvalifikationsrammen, er blevet ændret. Der kan her lægges vægt på udtalelse fra tidligere uddannelsesinstitution, hvis en sådan kan gives eller en udtalelse fra en faglig organisation i forhold til, hvorvidt ansøgers uddannelse kan anvendes på arbejdsmarkedet.

Dispensationsansøgningen skal være uploadet til din ansøgning inden fristen 15. marts kl. 12.00. 

Din ansøgning vil i øvrigt blive vurderet ud fra uddannelsens vurderingskriterier i kvote 2.

Hvad betyder reglen om nedjustering af karaktergennemsnit for mig?

Fra 2022 gælder nye regler, når en gymnasial eksamen suppleres via gymnasial supplering (GSK), hf-enkeltfag, supplerende overbygningsforløb (SOF) eller lignende. Det betyder, at karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen kan blive nedjusteret (genberegnet), når der søges om optagelse på en videregående uddannelse.

Nedjustering finder sted, hvis:

  • både den gymnasiale eksamen og suppleringsfag er afsluttet den 1. maj 2022 eller senere.
  • der suppleres med fag for at du kan opfylde de specifikke adgangskrav til uddannelsen.
  • karaktererne fra suppleringsfagene trækker karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen ned.
  • du søger optagelse via optagelse.dk i kvote 1.

Reglen om nedjustering gælder således på laborantuddannelsen, da du her skal opfylde specifikke adgangskrav for at blive optaget.

Hvis du søger optagelse på forskellige uddannelser med forskellige specifikke adgangskrav, kan du opleve, at der ved vurderingen af din ansøgning bliver taget udgangspunkt i forskellige gennemsnit.

Genberegningen af det digitale eksamensbevis sker automatisk.

Vil du vide mere? Så læs mere på UddannelsesGuiden.

Sprogkrav når faget foregår på engelsk

Hvis du vælger et eller flere uddannelseselementer på engelsk i uddannelsen, stilles der krav om, at du kan dokumentere kundskaber i engelsk svarende til engelsk B-niveau i Danmark. Hvis du ikke har dette, tilbyder UC SYD at gennemføre en engelsktest svarende til samme kompetencemæssige niveau, som du skal have bestået for at kunne deltage i faget.

 

03

Uddannelsens opbygning

Tag en akademiuddannelse på 2,5 år

Uddannelsen til laborant er en kort videregående uddannelse, som tager to et halvt år fordelt på fem semestre. Det første halvandet år er du på skolen, hvor følgende fagelementer indgår:

Laborantstuderende med petriskål
  • Grundlæggende laboratoriearbejde
  • Analyseteknik
  • Videregående- og avanceret analyseteknik
  • Statistik og kvalitetssikring
  • Arbejdsmiljø
  • Kommunikation, samarbejde og etik
  • Kvalificering og validering
  • Valgfag og projektarbejde

Undervisningen veksler mellem teori og laboratorieøvelser

Vi bruger halvdelen af skoletiden i laboratoriet, hvor vi omsætter teoretisk undervisning til praksis. Som laborant er det vigtigt at have gode laboratoriefærdigheder og være omhyggelig. Derfor øver vi os.

Dine undervisere har faglige kompetencer indenfor kemi, mikrobiologi og biokemi og alle har forskellige erfaringer fra virksomheder, andre uddannelser og forskning.

Under uddannelsen arbejder du både individuelt, i grupper og indgår i projektarbejde. Vi prioriterer virksomhedsbesøg og praktikdage højt og samarbejder med en lang række virksomheder. 
Undervejs i uddannelsen afholdes en række skriftlige, mundtlige og praktiske prøver.

Du kommer i praktik et helt år

Det sidste år på uddannelsen skal du i lønnet praktik i en virksomhed. Du skal selv søge praktikplads og gå til samtale. Vi hjælper selvfølgelig undervejs og tilbyder hjælp med CV og ansøgning.
Vi har en praktikkoordinator, som har god kontakt til mange virksomheder og som holder øje med stillingsopslag fra hele landet.

Praktikken afsluttes med en praktikrapport eller en praktisk praktikprøve, hvorefter du afslutter din uddannelse med et selvstændigt projekt i virksomheden. Her arbejder du med en relevant problemstilling, skriver en projektrapport, som du forsvarer mundtligt.

Laborant studerende

UC SYD studerende bakterietester

UC SYD-studerende bakterietester: Håndsprit eller håndvask – og er mundbind farlige?

Coronasituationen har givet bioanalytiker- og laborantstuderende fra UC SYD lyst til at sætte håndvask, håndsprit og mundbind under lup. For hvad fjerner bakterier bedst – håndvask eller håndsprit, og kan mundbind være farlige?

Internationale muligheder

Du har mulighed for at komme i ulønnet praktik i udlandet. Du kan tage din SU med og der er forskellige muligheder for økonomisk støtte.

Regler og rammer for uddannelsen

Vi har samlet de dokumenter, der kan være vigtige for din uddannelse. Find eks. studieordninger, praktikbeskrivelser og studieaktivitetsmodeller her.

04

Studieliv

Vi er en lille uddannelse, hvor dine undervisere kender dig og du kender dine medstuderende. Det skaber et godt fagligt og socialt læringsmiljø. Flere på uddannelsen har arbejdet eller læst før, og gennemsnitsalderen er lidt højere end på andre studier. Vi har løbende sociale aktiviteter og har et lokalråd sammen med studerende fra bioanalytikeruddannelsen.

Vi er en del af Campus Esbjerg, hvor der er cirka 2500 studerende fordelt på 13 uddannelser. Vi er en del af studiebyen Esbjerg, der rummer 60 uddannelser. Her er gode boligmuligheder og en masse sociale arrangementer.

Som ny på studiet bliver du tilknyttet en mentor, der er af dine undervisere. Du får også tildelt en tutor som er en studerende fra uddannelsen.

Når du møder op til studiestart, skal du ikke bekymre dig om, hvor du skal sidde eller sammen med hvem. Der er faste pladser og du tildeles en studiegruppe. I løbet af opstartsugen er der forskellige sociale aktiviteter og ugen sluttes af med en ryste-sammen-dag. 
I løbet af 1. semester vil der være faglige fællesskaber, som du er med til at arrangere. Der spilles brætspil, laves konkurrencer, fællesspises, eller hygges - kun fantasien sætter grænser. 

Hvis du bor langt fra skolen, er der rigtig gode muligheder for en studiebolig i Esbjerg.
Som udgangspunkt starter undervisningen først kl. 9 af hensyn til studerende, som har lang transporttid. Nogle uger har du en undervisningsfri dag som du kan bruge til forberedelse.

Følg med i studielivet på laborantuddannelsen på Instagram.

Besøgende til Åbent hus

Kom og mød os

Åbent hus 2024

Er du i tvivl om dit uddannelsesvalg? Så kom til Åbent Hus, deltag i Studiepraktik, bliv studerende for en dag eller deltag i nogle af vores andre events. Så bliver du klogere på dit valg.
Foto af studerende

Kom og mød os

Bliv studerende for en dag

Kom og prøv at være studerende på UC SYD, og følg en helt almindelig undervisningsdag.

Mød en studerende

Jonas, studerende fra laborantuddannelsen

Hvorfor skal du læse til laborant?

Jonas har fem gode grunde

Jonas er 32 år og i gang med at uddanne sig til laborant på UC SYD i Esbjerg. Men hvorfor faldt valget på laborantuddannelsen? Få Jonas' fem gode grunde til at blive laborant lige her. 1. Uddannelsen er kort og målrettet For det første er uddannelsen en kort videregående uddannelse på i alt 2,5 år...

I tvivl om uddannelse?

Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Og mangler du inspiration og gode råd? Så bliv klogere her.

05

Job & karriere

Som uddannet laborant spiller du en nøglerolle inden for en lang række af forskellige private og offentlige virksomheder. Der er gode jobmuligheder som laborant. Vi er efterspurgte, og der er lav arbejdsløshed.

Du arbejder i laboratorier, hvor du analyserer og tester produkter og du er med til at kvalitetssikre eller udvikle nye produkter eller metoder. Du kan arbejde som laborant inden for en lang række af virksomheder f.eks. miljø-, fødevare-, tekstil-, kosmetik- eller medicinalindustrien for at nævne nogle få. Du kan også arbejde på rensningsanlæg, asfaltvirksomheder eller i forskningslaboratorier. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser.

06

Økonomi

Når du starter på laborantuddannelsen kan du forvente at have udgifter til køb af bøger, som beløber sig til cirka 3.000 kroner i løbet af hele uddannelsen.

Du kan spare penge ved at købe dine bøger brugt.

Husk at søge SU, hvis du er SU-berettiget

Som studerende på en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb. Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august.

Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.

Vejledning om SU

Har du spørgsmål vedrørende SU (Statens Uddannelsesstøtte)? Så hjælper vores SU-vejledere dig meget gerne.

Er du kommende studerende? Kontakt os her.

Er du nuværende studerende? Kontakt os her.

Du kan også ringe til os.
Mandag-torsdag: 8-12

Dine muligheder for studiestøtte

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler i form af f.eks. IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol, et hæve-/sænkebord m.v.

Du kan finde flere informationer om studiestøtte her, og så kan du møde Sofie, der er ordblind og læser til lærer.

 

07

Spørgsmål & svar

Hvad er forskellen på en bioanalytiker og en laborant?

Bioanalytikeruddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse. Når du er færdig efter tre et halvt år, er du professionsbachelor. Laborant er en erhvervsakademiuddannelse og dermed en kort videregående uddannelse, som tager to et halvt år.

Bioanalytikerne på hospitalslaboratorier arbejder udelukkende med biologisk materiale såsom væv, blod, urin o. lign. Mange bioanalytikere tager også blodprøver. Det vil du lære i løbet af uddannelsen.

Laborantuddannelsen er mere målrettet industrien, hvor du undersøger f.eks. fødevarer, drikkevand, maling, asfalt og kosmetik. Du kan dog også arbejde med biologisk materiale og f.eks. være med til at teste og udvikle ny medicin.

På begge uddannelser er du i praktik i et år. Laborantstuderende er i lønnet praktik det sidste år af uddannelsen. Bioanalytikerstuderende er i praktik seks gange (i alt 52 uger) og allerede efter de første ti uger på skolebænken.

Hvad er en professionshøjskole / et University College?

En professionshøjskole er en uddannelsesinstitution for mellemlange, videregående uddannelser. Uddannelserne varer mellem 3 og 4 år. Uddannelserne giver dig titlen som professionsbachelor.

Kan jeg komme og besøge uddannelsen?

Ja - du kan ringe eller skrive til os og aftale et tidspunkt. Nogle uddannelser tager imod hele året, andre afholder Studerende for en dag-arrangementer et par gange om året, hvor du kan følge undervisningen sammen med andre interesserede.

En gang om året holder vi Åbent hus, og her er du meget velkommen. Vores Åbent hus-arrangement ligger altid i februar. Læs mere om det her.

 

08

Kontakt os

Vi er her for at hjælpe dig. Så kontakt os endelig hvis du har spørgsmål om optagelse, adgangskrav, valg af studie eller om selve uddannelsen.

Spørgsmål om optagelse, adgangskrav og ansøgning?

Har du spørgsmål om optagelse, adgangskrav, udfyldelse af din ansøgning, SU eller til valg af studie?

Spørgsmål til uddannelsen?

Har du spørgsmål til uddannelsen, om job- og karrieremuligheder eller vil du gerne komme og besøge os, så er du meget velkommen til at kontakte studievejlederen herunder.

Studievejleder på laborant

Jeanette Ingrid Løvbjerg Jørgensen
Studievejleder
jljo@ucsyd.dk 
7266 2354

Andre kigger også på

Bioanalytikerstuderende

Sundhed

Bliv bioanalytiker

Tag uddannelsen til bioanalytiker og hjælp lægen med at stille en diagnose, og undersøg om en behandling virker. Bioanalytikerne er sundhedsvæsenets detektiver.
Sygeplejerskestuderende

Sundhed

Bliv sygeplejerske

Vil du hjælpe mennesker i både stabile, komplekse og akutte situationer? Være faglig dygtig, have overblik og give omsorg? Tag uddannelsen til sygeplejerske.
Studerende på ernæring og sundhed

Sundhed

Læs ernæring og sundhed

Tag uddannelsen i ernæring og sundhed og lær at vejlede om sundhed, mad og måltider, og sæt gode spisevaner på menuen for den enkelte og store grupper.