Bliv bioanalytiker

Løs gåder på celleniveau

Bioanalytikerne er sundhedsvæsenets detektiver. Vores analyser er vigtige. Hvilken type infektion har du i halsen? Virker denne behandling på bakterien? Er der ondartede celler i modermærket? Det er nogle af de spørgsmål, vi finder svar på. Det er bioanalytikerens svar, der hjælper lægen med at stille en diagnose, undersøge om en behandling virker eller følge udviklingen i en kronisk sygdom.

Som bioanalytiker arbejder vi oftest i kulisserne, og vi kender aldrig svaret på forhånd. På bioanalytikeruddannelsen lærer vi at finde svaret gennem bioanalyse. Uddannelsen er for dig, der er nysgerrig, præcis og gerne vil arbejde inden for sundhedsområdet.

Fakta om bioanalytikeruddannelsen

Beliggenhed :
Esbjerg
Varighed :
3,5 år
Praktik :
52 uger

Vi øver vores håndværk i laboratoriet

Det særlige ved vores fag er, at der altid er et menneske bag de prøver, som vi undersøger. Uden bioanalysen vil en diagnose bare være gætværk. På bioanalytikeruddannelsen gætter vi ikke. Vi sætter en ære i at levere præcise og valide svar. Vi bruger derfor meget tid i laboratoriet, så du kan øve dit håndværk.

Du lærer at undersøge, fortolke og formidle resultater fra biologisk materiale såsom urin, blod og vævsprøver. Med en stærk praksisforankring i uddannelsen er du som færdiguddannet bioanalytiker klar til at træde ind i laboratoriearbejdet sammen med dine nye kolleger.

Mød en studerende

Josefine læser til bioanalytiker

Jeg oplever, at samarbejde fylder rigtig meget på bioanalytikeruddannelsen. Man arbejder sjældent helt alene. Man kan godt arbejde selvstændigt, men der er stadig nogen omkring en. Det gælder både på skolen og i praktikken.

Læs mere

Mød en underviser

Bioanalytikeruddannelsen er et samspil

En del af vores studerende lander faktisk deres første job i den sidste del af uddannelsen. Jobmulighederne afhænger af faglig interesse, ambitioner, og af hvordan den studerende har begået sig under praktikopholdene.

Læs mere

Adgangskrav & optagelse

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Søg optagelse her

Studiestart

Bioanalytikeruddannelsen har studiestart i september.

Optag

Bioanalytikeruddannelsen optager 65 procent i kvote 1 og 35 procent i kvote 2.

Adgangskvotient

Er du nysgerrig på, hvad adgangskvotienten var ved det seneste optag? Find adgangskvotienten for kvote 1-optaget her.

Kvote 1: Adgangskrav og optagelse

Kvote 1: Adgangskrav til bioanalytiker

For at søge optagelse på bioanalytikeruddannelsen gennem kvote 1 skal du have en af følgende eksamener:

Studentereksamen (STX)
Højere forberedelseseksamen (HF)
Højere handelseksamen (HHX)
Højere teknisk eksamen (HTX)
Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)

Og du skal have bestået matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.

Kvote 1: Det skal du vide

Du kan søge om optagelse gennem kvote 1, hvis du har en adgangsgivende gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF).

Ansøgningsfrist kvote 1: 5. juli kl. 12.00

I kvote 1 bliver du optaget alene på baggrund af dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende eksamen. Har du bestået flere gymnasiale eksamener, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din adgangskvotient ved at tage hf-enkeltfag.

Adgangskvotienten kan variere fra år til år. Den afhænger af, hvor mange ansøgere og studiepladser, der er det pågældende år.

Hvis du er i tvivl, om dit gennemsnit er højt nok til at komme ind via kvote 1, kan du vælge at søge om optagelse via kvote 2 i stedet for. Søger du gennem kvote 2 med en gymnasial eksamen, vil din ansøgning automatisk blive vurderet både i kvote 1 og kvote 2.

Har du en International Baccalaureate (IB) skal du søge gennem kvote 2. Det er uanset, om den er taget i Danmark eller i udlandet, eller om det er en udenlandsk gymnasial eksamen, der ikke kan omregnes. I alle tilfælde skal du søge gennem kvote 2.

Søg via optagelse.dk senest 5. juli kl. 12.00

Kvote 1: Krav til dokumentation

Du kan læse om krav til dokumentation her.

Kvote 2: Adgangskrav og optagelse

Kvote 2: Adgangskrav til bioanalytiker

For at søge optagelse på bioanalytikeruddannelsen gennem kvote 2 skal du have en af følgende eksamener:

Gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, GIF, ) eller EUX med matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.

eller

5 beståede gymnasiale enkeltfag med dansk A, engelsk B, matematik C, biologi C og kemi C.

eller

Adgang via relevant erhvervsuddannelse:
Hospitalsteknisk assistent (neurofysiologi)

social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2, hvis gl. ordning)

Specifikke adgangskrav: Dansk C, matematik C, naturfag C, engelsk D og kemi C

eller

Godkendt udenlandsk eksamen med fagene matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.

eller

Kvalifikationer der efter en individuel kompetencevurdering kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

De specifikke adgangskrav skal være beståede.

Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering. Læs mere om supplering på ug.dk

Kvote 2: Vurderingskriterier til bioanalytiker

Vi vurderer dig på disse kriterier i kvote 2

I kvote 2 bliver du vurderet på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer og erfaringer. Vi medtager maksimalt 12 måneders aktiviteter samlet set.

Vi tager udgangspunkt i følgende vurderingskriterier:

karaktergennemsnittet i den adgangsgivende eksamen
karaktergennemsnittet i følgende fag: kemi, matematik, fysik, biologi, dansk og bioteknologi
enkeltfag udover den adgangsgivende eksamen
højniveaufag taget som supplering af adgangsgivende eksamen
efter- og videreuddannelse f.eks. akademi- eller diplomuddannelse
erhvervsarbejde (min. 30 timer pr. uge i mindst 6 måneder)
udlandsophold, højskoleophold eller militærtjeneste (min. fire sammenhængende måneder)
frivilligt arbejde
gennemført en kort videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse
Uddannet laborant
gennemført den teoretisk del af laborantuddannelsen.

Kvote 2: Det skal du vide

Ansøgningsfrist kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Kvote 2 er for dig, der:

har en adgangsgivende gymnasial uddannelse, men er i tvivl om dit gennemsnit er højt nok til at nå årets adgangskvotient.
har en udenlandsk eksamen, hf-enkeltfag eller en anden adgangsgivende eksamen.
ikke opfylder uddannelsens adgangskrav men har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med de formelle krav. I den situation skal du søge om en individuel kompetencevurdering.

Søg via optagelse.dk senest 15. marts kl. 12.00

Kvote 2: Krav til dokumentation

Du kan læse om krav til dokumentation her.

Ansøgningsproces

Sådan søger du

Søg via optagelse.dk

Vil du gerne tage en uddannelse hos os, skal du søge ind gennem optagelse.dk.

Du skal søge under “videregående uddannelse” på siden og derefter finde den specifikke uddannelse, som du gerne vil søge.

Du sender din elektroniske ansøgning med dit NemID. Har du ikke et NemID, kan du bestille et på nemid.nu. Har du ikke et dansk CPR-nr., skal du stadig søge digitalt via optagelse.dk. Du skal blot ansøge uden login.

Husk at oplyse om tidligere uddannelse eller beskæftigelse. Læs mere om, hvad du har pligt til at oplyse her.

Brug for hjælp?

Du finder hjælp til at udfylde din ansøgning på optagelse.dk her. Og er du stadig i tvivl om noget, du ikke kan finde svaret på, så kontakt os og lad os hjælpe dig.

Følg din ansøgning

nemStudie er stedet, hvor du kan følge status på din ansøgning til en af vores uddannelser. Når du har søgt ind på en uddannelse hos os gennem optagelse.dk, sender vi dig automatisk en e-mail, hvor vi beder dig om at oprette en bruger på nemStudie.

Det er vigtigt, at du opretter dig på portalen, for det er her, vi giver dig besked, hvis vi f.eks. mangler dokumentation i forbindelse med din ansøgning eller kan tilbyde dig en studieplads. Læs mere om nemStudie.

Vigtigt at vide, når du søger optagelse

Hvad er en standby-plads?

Standby-pladser er en form for venteliste, hvor du kan blive tilbudt en studieplads, hvis en anden studerende takker nej til sin plads. Det kan være en studieplads til sommerstart eller eventuel vinterstart, hvis uddannelsen har studiestart der. Bliver du ikke tilbudt en studieplads i dette studieår, er du garanteret en plads næste år, hvis du søger optagelse der. Det kan derfor være en god ide at sætte kryds ved standby-plads, når du udfylder dit ansøgningsskema.

Du søger en standby-plads ved at vælge ”ja” i afkrydsningsfeltet ”jeg ønsker at søge en standbyplads”, når du udfylder din ansøgning på optagelse.dk.

Konsekvenser for din ansøgning

Hvis du bliver tilbudt en standby-plads, vil du ikke blive tilbudt en studieplads på en af dine andre søgte uddannelser eller uddannelsessteder, der står lavere på din prioriteringsliste.

Du skal derfor overveje, inden du sætter kryds i standby, om du ønsker at fraskrive dig muligheden for at blive optaget på en af dine lavere prioriteter. Man kan ikke både få tilbudt en standby-plads og en studieplads.

Læs mere om standby-pladser på ug.dk.

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Du får svar på din ansøgning den 28. juli.

Du får kun ét svar. Du får ét tilbud om en uddannelsesplads eller en standby-plads fra det uddannelsessted, du er kommet ind på. Det vil sige, hvis du kommer ind på din tredje prioritet, får du ikke afslag tilsendt fra dine andre prioriteter.

Hvis du ikke er optaget på nogen af de uddannelser, du har søgt, får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) via e-boks.

Bliver du tilbudt en studieplads hos UC SYD, modtager du besked gennem nemStudie, hvor du skal bekræfte, om du ønsker studiepladsen. Bekræfter du ikke pladsen inden for fristens udløb, tilbyder vi pladsen til en anden ansøger.

Kan jeg søge efter ansøgningsfristen?

Blev du ikke optaget på et studie, eller fik du ikke ansøgt inden for fristen, kan du søge ind efter den 28. juli, hvis vi har ledige pladser. Her finder du en oversigt over ledige pladser.

Kan jeg søge betinget optagelse?

Har du ikke opfyldt adgangskravene til uddannelsen inden den 5. juli kl. 12:00, har du stadig mulighed for at komme i betragtning til en studieplads betinget af, at du opfylder adgangskravene inden studiestart på uddannelsen.

Det kan f.eks. være fordi, at du læser et suppleringsfag, afslutter en erhvervsuddannelse eller er udenlandsk statsborger og skal supplere med Studieprøven.

Afslutter du HF-enkeltfag senere end sommerstart, kan det være en god idé at holde øje med siden for ledige studiepladser.

Når du søger optagelse, skal du i din ansøgning på optagelse.dk angive hvornår eksamen, suppleringskurset eller uddannelsen forventes afsluttet. Derudover skal du vedhæfte dokumentation på, at du er i gang.

På UC SYD kan du søge betinget optagelse på alle uddannelser på nær jordemoder og bioanalytiker.

Udenlandsk ansøger eller udenlandsk eksamensbevis?

Har du en udenlandsk eller international eksamen (IB), skal du søge ind på uddannelsen gennem kvote 2 på optagelse.dk. Dette gælder også, hvis du er fra Storbritannien uanset statsborgerskab.

Hvis du søger ind på baggrund af en udenlandsk eksamen, opfordrer vi dig til at få din eksamen vurderet hos Uddannelses- og Forskningsministeriet, inden du søger. På den måde får du papir på dit eksamensbevis, som du kan bruge i hele landet, både når du søger arbejde eller uddannelse. Vi har også mulighed for at vurdere dit adgangsgrundlag, men så vil du muligvis ikke kunne bruge den til at søge uddannelser andre steder i landet.

Du kan også undersøge, om din udenlandske gymnasiale eksamen kan ligestilles med en dansk gymnasial eksamen i eksamshåndbogen.

Søger du ind med et udenlandsk eksamensbevis skal vi bede dig om at få det oversat til et nordisk sprog eller engelsk. Du skal således, når du ansøger vedhæfte både en kopi af originalt eksamensbevis og en oversættelse af beviset.

Sprogkrav
Når du søger om optagelse på en uddannelse, der udbydes på dansk, skal du dokumentere, at du har de nødvendige kundskaber i dansk. Du skal både mundtligt og skriftligt være i stand til at gennemføre uddannelsesaktiviteter og aflægge prøver på dansk.

Er du udenlandsk ansøger eller har et udenlandsk eksamensbevis, skal du have Prøve i Dansk 3 (PD3) inden studiestart eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.

Dette gælder dog ikke, hvis du er nordisk statsborger, idet du opfylder sprogkravet dansk gennem den adgangsgivende eksamen, som du har bestået i dit hjemland.

Betaling for uddannelse (Studieafgift)
Som borger uden for EU/EØS er det grundlaget for din opholdstilladelse, der er afgørende for, om du er berettiget til at tage uddannelsen gratis eller om du selv skal betale for uddannelsen.

For at kunne vurdere, hvorvidt du er berettiget til gratis uddannelse, er det vigtigt, at du sammen med din ansøgning om optagelse vedhæfter følgende dokumenter:

Kopi af opholdskortet (både forside og bagside)
Kopi af opholdsbrevet fra myndighederne
Evt. ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse (hvis opholdstilladelsen udløber inden studiestart)

Ændring af opholdsgrundlag
Ændres grundlaget for din opholdstilladelse i løbet af din studietid, har du pligt til at oplyse og dokumentere det ændrede grundlag, således at vi kan vurdere, hvorvidt dine rettigheder til en statsfinansieret uddannelse er ændret.

Ændres opholdsgrundlaget i løbet af et semester således, at du er berettiget til en statsfinansieret uddannelse, vil deltagerbetalingen først bortfalde fra det kommende semester.

Ændres opholdsgrundlaget i løbet af et semester således, at du ikke længere er berettiget til en statsfinansieret uddannelse, skal der betales deltagerbetaling fra det kommende semester.

Bortfalder forælders opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9a, er du stadig berettiget til at færdiggøre den pågældende uddannelse.

Har du en kandidatuddannelse?

Har du en gennemført en dansk såvel som en udenlandsk kandidatuddannelse, kan du som udgangspunkt godt blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige studiepladser på uddannelsen.

I særlige tilfælde er det dog muligt at søge dispensation for kandidatuddannelsen. Det kan fx være i forhold til:

helbredsmæssige årsager, hvor du ikke længere kan anvende din tidligere gennemførte kandidateksamen. Du skal til ansøgningen vedlægge dokumentation fra lægen, som bekræfter dette.
hvis du ikke længere kan opnå autorisation til anvendelse af uddannelsen på arbejdsmarkedet.
hvis uddannelsen er målrettet en helt specifik profession på arbejdsmarkedet, som er bortfaldet eller i al væsentlighed overflødiggjort. Det er ikke tilstrækkeligt grundlag for at meddele dispensation, at den gennemførte kandidatuddannelse ikke længere udbydes, at uddannelsens studieordning er ændret eller at uddannelsens niveau, jf. kvalifikationsrammen, er blevet ændret. Der kan her lægges vægt på udtalelse fra tidligere uddannelsesinstitution, hvis en sådan kan gives eller en udtalelse fra en faglig organisation i forhold til, hvorvidt ansøgers uddannelse kan anvendes på arbejdsmarkedet.

Dispensationsansøgningen skal være uploadet til din ansøgning inden fristen 15. marts kl. 12.00.

Din ansøgning vil i øvrigt blive vurderet ud fra uddannelsens vurderingskriterier i kvote 2.

Hvad betyder reglen om nedjustering af karaktergennemsnit for mig?

Når en gymnasial eksamen suppleres via gymnasial supplering (GSK), hf-enkeltfag, supplerende overbygningsforløb (SOF) eller lignende. Det betyder, at karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen kan blive nedjusteret (genberegnet), når der søges om optagelse på en videregående uddannelse.

Nedjustering finder sted, hvis:

både den gymnasiale eksamen og suppleringsfag er afsluttet den 1. maj 2022 eller senere.
der suppleres med fag for at du kan opfylde de specifikke adgangskrav til uddannelsen.
karaktererne fra suppleringsfagene trækker karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen ned.
du søger optagelse via optagelse.dk i kvote 1.

Reglen om nedjustering gælder således på bioanalytikeruddannelsen, da du her skal opfylde specifikke adgangskrav for at blive optaget.

Hvis du søger optagelse på forskellige uddannelser med forskellige specifikke adgangskrav, kan du opleve, at der ved vurderingen af din ansøgning bliver taget udgangspunkt i forskellige gennemsnit.

Genberegningen af det digitale eksamensbevis sker automatisk.

Vil du vide mere? Så læs mere på UddannelsesGuiden.

Sprogkrav når faget foregår på engelsk

Hvis du vælger et eller flere uddannelseselementer på engelsk i uddannelsen, stilles der krav om, at du kan dokumentere kundskaber i engelsk svarende til engelsk B-niveau i Danmark. Hvis du ikke har dette, tilbyder UC SYD at gennemføre en engelsktest svarende til samme kompetencemæssige niveau, som du skal have bestået for at kunne deltage i faget.

Dokumentfalsk

Du skal være opmærksom på, at de oplysninger og dokumenter, du indsender til din ansøgning, bliver kontrolleret f.eks. ved mistanke om dokumentfalsk eller lignende. Hvis det skønnes nødvendigt for udførelse af en kontrol, vil der ligeledes kunne rettes henvendelse til den uddannelsesinstitution/arbejdsgiver, som har udstedt det pågældende dokument, f.eks. et eksamensbevis."

Det er strafbart at søge om optagelse ved brug af forfalskede dokumenter. UC SYD vil anmelde enhver mistanke om dokumentfalsk til politiet.

Genoptag/genindskrivning – har du tidligere været indskrevet på samme uddannelse?

Genoptagelse - når du ikke har bestået uddannelsens første år
Genoptagelse er for dig, der tidligere har været indskrevet på den uddannelse, du søger ind på igen, og hvor du ikke har bestået første studieår.

Ansøgningsfrist
Søger du ind via optagelse.dk skal du have søgt senest den 15. marts kl. 12.00.

5-månedersreglen for genoptagelse
Når du søger genoptagelse, gælder 5-månedersreglen. Reglen betyder, at du skal være udmeldt i mindst 5 måneder inden studiestart på den uddannelse, du søger ind på.

Adgangskrav og tidligere beståede prøver
Du skal opfylde adgangskravene til uddannelsen, og beståede prøver kan ikke tages om, medmindre de er forældede efter uddannelsens regler. Brugte prøveforsøg overføres til den nye optagelse/indskrivning.

Grundlag for udmeldelse
Hvis du tidligere har været meldt ud af samme uddannelse, skal du kunne vise, at du nu har bedre forudsætninger for at gennemføre den.
Udmeldelsen kan være sket på baggrund af opbrugte eksamensforsøg, studieinaktivitet eller overskredet maksimal studietid.
Det samme gør sig også gældende, hvis du tidligere selv har meldt dig ud af uddannelsen, men hvor uddannelsen kunne have udmeldt dig.

Dokumentation til genoptagelse
Når du søger genoptagelse, skal du sende en kort personlig redegørelse. Her skal du forklare, hvordan du har forbedret dine muligheder for at gennemføre uddannelsen - fx hvad har du gjort anderledes siden sidst.

Genindskrivning – når du har bestået uddannelsens første studieår
Genindskrivning er for dig, der tidligere har været indskrevet på den uddannelse, du gerne vil optages på igen, og som har bestået uddannelsens første studieår.
Her skal du henvende dig til uddannelsen. Du kan læse mere om hvordan du søger genindskrivning her.

Uddannelsens opbygning

Regler og rammer for uddannelsen

Vi har samlet de dokumenter, der kan være vigtige for din uddannelse. Find eks. studieordninger, praktikbeskrivelser og studieaktivitetsmodeller her.

Læs mere

Det tager tre et halvt år at blive bioanalytiker. Uddannelsen er bygget op over syv semestre, hvor du dykker ned i bioanalyse inden for humanbiologi, human patofysiologi og biomedicin.

Du lærer ikke kun at analysere prøver – du lærer også at formidle resultater og forstå sammenhængen mellem bioanalyse, diagnose og behandling. Med andre ord: Du bliver en vigtig del af det sundhedsfaglige puslespil.

Uddannelsen er bygget op omkring fire fagområder:

Sundhedsvidenskab - her lærer du om sygdomme, forebyggelse og sundhedsfremme.
Naturvidenskab - her arbejder du med bl.a. fysiologi, mikrobiologi og vævslære.
Samfundsvidenskab - her får du indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet er opbygget.
Humanistiske fag – i denne lidt mindre del af uddannelsen arbejder du bl.a. med kommunikation og samarbejde.

Uddannelsen er tæt koblet til praksis. Ud over klasseundervisning og gruppearbejde møder du eksterne undervisere fra praksis – fx læger og bioanalytikere. Du kommer også til at bruge meget tid i laboratoriet, hvor vi arbejder med biologisk materiale på samme måde som på sygehusene.

Du lærer at tage EKG, arbejder i uniform (med korte ærmer af hensyn til hygiejnen) og træner de metoder og arbejdsgange, du senere skal bruge i praksis. På den måde er du godt forberedt, når du skal i praktik på sygehuslaboratorier og i lægehuse i Sydjylland.

Praktik

Du kommer i praktik hele seks gange i løbet af uddannelsen – og allerede på 1. semester får du din første praktikperiode. Det betyder, at du hurtigt får lov til at prøve kræfter med faget i virkeligheden.

I praktikken bliver du en del af det daglige arbejde i afdelingen. Du bliver tilknyttet en bioanalytiker, som vejleder og støtter dig, og sammen arbejder I målrettet med dine læringsmål, så du udvikler dig fagligt undervejs.

Gennem uddannelsen kommer du i praktik på forskellige afdelinger og specialer. Det giver dig mulighed for at finde ud af, hvad der interesserer dig mest – og hvor dine styrker ligger.

Du får tildelt en praktikplads hver gang, så du skal ikke selv ud og søge. Det gør det nemt for dig at fokusere på at lære og få mest muligt ud af din praktik.

Internationale muligheder

Drømmer du om at kombinere din uddannelse med et ophold i udlandet? Som bioanalytikerstuderende har du rigtig gode muligheder for at tage praktik i udlandet på 5., 6. eller 7. semester.

På 5. semester kan du tage hele eller dele af semestret i udlandet. Det er typisk den tværfaglige del af praktikken, der foregår i ugerne 35–42.

På 6. semester kan du også tage en del af din praktik i udlandet – her ligger opholdet som regel i ugerne 15–26.

På 7. semester har du et valgfrit element, som du også kan vælge at gennemføre i udlandet.

Vi har allerede samarbejdsaftaler med praktiksteder i Malaga, Bruxelles, Tromsø, Thorshavn og Asembo Bay i Kenya. Du har også mulighed for selv at finde et laboratorie i udlandet og skabe kontakten – så kan du være med til at forme din egen internationale oplevelse.

Gode muligheder for at læse videre

Får du lyst til at læse videre efter uddannelsen, har du masser af muligheder med en professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik.

Du kan for eksempel søge ind på en kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab eller andre sundhedsfaglige og naturvidenskabelige kandidatuddannelser. Det åbner døren til endnu flere spændende karriereveje – både inden for sundhed, forskning og udvikling.

På nogle kandidatuddannelser kan det være nødvendigt at supplere med enkelte fag for at opfylde adgangskravene. Du kan altid kontakte det enkelte universitet for at høre mere om dine muligheder og den konkrete optagelse.

Studieliv

En lille uddannelse i et stort studiemiljø

Hos os bliver du en del af et studiemiljø, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Der er tæt kontakt mellem studerende og undervisere, og du oplever hurtigt, at vi er tæt på, hvis du har spørgsmål eller brug for sparring.

Vi er en mindre uddannelse, og det betyder, at du ikke forsvinder i mængden. Du bliver set, hørt og får løbende feedback, så du kan udvikle dig fagligt i trygge rammer. Samtidig er der et stærkt sammenhold på tværs af årgange, hvor man hjælper hinanden og deler erfaringer.

Vi arbejder også tæt sammen med laborantstuderende, fordi vi deler laboratoriefaciliteter. Det giver et levende og tværfagligt studiemiljø, hvor du møder andre fagligheder og får endnu mere ud af undervisningen og laboratoriearbejdet.

Hvor bor vi?

Vi er en del af Campus Esbjerg, som rummer 11 andre uddannelser heriblandt lærer, jordemoder, sygeplejerske og pædagog. I Esbjerg er der 60 uddannelser, og det er en aktiv studieby med gode muligheder for bolig og en del arrangementer for studerende.

Der er et rigtigt godt sammenhold på bioanalytikerstudiet, og vi ser også hinanden udover timerne og går i byen sammen. Underviserne er gode, og jeg synes, vi lærer noget nyt hele tiden.

Vladyslav, studerende

Instagram

Følg bioanalytikeruddannelsen på Instagram

Få et indblik i studielivet og undervisningen på bioanalytikeruddannelsen på Campus Esbjerg.

Følg med her

Du bliver taget godt imod

Når du starter på uddannelsen, bliver du en del af en tutorgruppe. Allerede på din første dag mødes I, lærer hinanden at kende og taler om studielivet. Her kan du stille alle de spørgsmål, du måtte have – både om undervisning, praktik og det sociale.

Studerende fra 3. semester arrangerer også en introdag for jer. Her skal I dyste i et stafetløb med sjove og bioanalytiske udfordringer. Det kan fx være at samle et molekyle rigtigt eller placere alle organerne korrekt i en torso – på tid! Det plejer at være både udfordrende og virkelig sjovt.

Hvis du har lyst, kan du runde dagen af i fredagsbaren, Stuen, hvor både nye og nuværende bioanalytikerstuderende mødes. Her kan du i roligt tempo lære dine medstuderende at kende og mærke fællesskabet.

Social og faglig studietur

I løbet af uddannelsen tager vi på studietur sammen – og vi har blandt andet været i London, Amsterdam og Edinburgh.

Studieturen er en fed kombination af det sociale og det faglige. Vi oplever byen sammen, men besøger også spændende steder som forskningslaboratorier, naturhistoriske museer og internationale institutioner, der minder om Statens Serum Institut.

Det er en oplagt mulighed for både at blive klogere på faget og styrke fællesskabet på holdet – samtidig med at du får en oplevelse i en europæisk storby.

Studieturen er med egenbetaling.

Kom og mød os

Åbent hus 2026

Er du i tvivl om dit uddannelsesvalg? Så kom til Åbent Hus, deltag i Studiepraktik, bliv studerende for en dag eller deltag i nogle af vores andre events. Så bliver du klogere på dit valg.

Læs mere

Kom og mød os

Bliv studerende for en dag

Vi vil sørge for at du bliver taget godt imod, når du følger en helt almindelig undervisning for én dag. I løbet af dagen vil du både møde studerende og undervisere som vil fortælle dig om studiet og campuslivet.

Læs mere

I tvivl om uddannelse?

Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Og mangler du inspiration og gode råd? Så bliv klogere her.

Læs mere

Job & karriere

De fleste bioanalytikere arbejder i laboratorier på sygehuse f.eks. med analyse af blod- og vævsprøver. En mindre del er ansat i lægehuse, fertilitetsklinikker, sædbanker, biotekindustrien og i forskningslaboratorier.

Som færdiguddannet bioanalytiker har du gode jobmuligheder inden for flere laboratoriemedicinske specialer. Nogle specialer indebærer en høj grad af patientkontakt imens andre udelukkende foregår i laboratoriet. Nedenfor er eksempler på tre typer af arbejdsområder, du kan varetage.

Patologisk afdeling – forebyg kræft fra laboratoriet

På patologisk afdeling arbejder du udelukkende i et laboratorie. Du modtager prøver af organer, væv og celler med henblik på at diagnosticere eller forebygge f.eks. kræft. Det kan f.eks. være celleprøver i forbindelse med screening af livmoderhalskræft.

Forskningslaboratorie

Du kan arbejde med forskning på sygehuse, universiteter eller i medicinalindustrien, hvor du bidrager til at udvikle ny viden, medicin eller nye vacciner.

Klinisk biokemisk afdeling – når du vil være tæt på patienterne

Ønsker du et job, hvor du er tæt på patienterne, har du gode muligheder som bioanalytiker. På klinisk biokemisk afdeling møder du patienterne, når du tager blodprøver og laver elektrokardiografi (EKG). Du analyserer herefter prøverne i laboratoriet med henblik på diagnose og behandling af patienten.

Prøv kræfter med velfærdsledelse

Drømmer du om at blive en af fremtidens velfærdsledere?

Vil du gå forrest i udviklingen af velfærden? Vil du styrke de danske velfærdsprofessioner, som holder samfundet i gang? Så deltag i talentforløbet og udvikl dig selv på både et fagligt og personligt plan.

Læs mere

Du kan finde endnu flere jobmuligheder på denne liste fra Danske Bioanalytikere.

Økonomi

På bioanalytikeruddannelsen kan du forvente at have udgifter til:

Bøger: Du skal regne med ca. 6.000 kr. det første år.
Kittel: Du skal selv købe en kittel (bukser og overdel) med korte ærmer.
Studietur (valgfri): Hvis du deltager, er der egenbetaling.

Flere af de bøger, som du køber det første år, kommer du til at bruge løbende gennem hele uddannelsen. Derfor kan du forvente, at udgiften til bøger er væsentlig mindre herefter.
Der kan være penge at spare, hvis du vælger at købe bøgerne brugt.

Husk at søge SU, hvis du er SU-berettiget

Som studerende på en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb. Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august.

Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.

Vejledning om SU og transport

Har du spørgsmål vedrørende SU og transport, så hjælper vores SU-vejledere dig meget gerne.

Er du kommende studerende? Kontakt os her.

Er du nuværende studerende? Kontakt os her.

Du kan også ringe til os.
Mandag-torsdag: 8-12

7266 2250

Dine muligheder for studiestøtte

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler i form af f.eks. IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol, et hæve-/sænkebord m.v.

Du kan finde flere informationer om studiestøtte her, og så kan du møde Sofie, der er ordblind og studerer på UC SYD.

Spørgsmål & svar

Hvad er forskellen på en bioanalytiker og en laborant?

Bioanalytikeruddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse. Når du er færdig efter tre et halvt år, er du professionsbachelor. Laborant er en erhvervsakademiuddannelse og dermed en kort videregående uddannelse, som tager to et halvt år.

Bioanalytikerne på hospitalslaboratorier arbejder udelukkende med biologisk materiale såsom væv, blod, urin o. lign. Mange bioanalytikere tager også blodprøver. Det vil du lære i løbet af uddannelsen.

Laborantuddannelsen er mere målrettet industrien, hvor du undersøger f.eks. fødevarer, drikkevand, maling, asfalt og kosmetik. Du kan dog også arbejde med biologisk materiale og f.eks. være med til at teste og udvikle ny medicin.

På begge uddannelser er du i praktik i et år. Laborantstuderende er i lønnet praktik det sidste år af uddannelsen. Bioanalytikerstuderende er i praktik seks gange (i alt 52 uger) og allerede efter de første ti uger på skolebænken.

Hvornår vælger jeg laboratoriemedicinsk speciale?

Det korte svar er, at det gør du, når du starter i dit første job. Men du har altid mulighed for at skifte speciale i løbet af din karriere.

På bioanalytikeruddannelsen bliver du uddannet til alle bioanalytikerens specialer, herunder klinisk patologi, klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi, klinisk genetik samt klinisk fysiologi og nuklearmedicin. I dine praktikperioder prøver du forskellige specialer af.

Når du bliver ansat i dit første job, bliver du oplært og specialiserer dig inden for jobbets område. Vælger du senere et job inden for et andet område, vil du igen specialisere dig inden for det nye område gennem oplæring.

Hvad er en professionsbachelor?

Der findes mange forskellige professionsbacheloruddannelser. Lærer, lyddesigner eller ergoterapeut er eksempler på professionsbacheloruddannelser, som du kan læse på UC SYD. Typisk uddannes du inden for en bestemt profession, et bestemt fag. Det kan være sygeplejerske, fysioterapeut eller noget helt tredje.
Du ved altså, hvad du bliver, og kan derfor også nemmere sælge dig selv, når du en dag er færdiguddannet og skal have et arbejde.

Praktik

Du bliver ikke kun klædt på med teori, du skal også ud og afprøve teorierne i den virkelige verden løbende igennem uddannelsen. Det gør, at du som færdiguddannet professionsbachelor er rustet til at gå direkte ind i dit første job. Du har nemlig allerede en masse erfaring.

Videreuddannelse

En professionsbachelor giver dig direkte adgang til en række kandidat- og masteruddannelser. Ønsker du på et tidspunkt at læse videre, kan du derfor til enhver tid gøre dette.

Hvad er en professionshøjskole / et University College?

En professionshøjskole er en uddannelsesinstitution for mellemlange, videregående uddannelser. Uddannelserne varer mellem 3 og 4 år. Uddannelserne giver dig titlen som professionsbachelor.

Kan jeg komme og besøge uddannelsen?

Ja - du kan ringe eller skrive til os og aftale et tidspunkt. Nogle uddannelser tager imod hele året, andre afholder Studerende for en dag-arrangementer et par gange om året, hvor du kan følge undervisningen sammen med andre interesserede.

En gang om året holder vi Åbent Hus, og her er du meget velkommen. Vores Åbent Hus-arrangement ligger i slutningen af januar eller februar. Læs mere om det her.

Kontakt os

Vi er her for at hjælpe dig. Så kontakt os endelig hvis du har spørgsmål om optagelse, adgangskrav, valg af studie eller om selve uddannelsen.

Spørgsmål om optagelse, adgangskrav og ansøgning?

Har du spørgsmål om optagelse, adgangskrav, udfyldelse af din ansøgning, SU eller til valg af studie?

Kontakt os her

Har du brug for studievejledning?

Har du spørgsmål til uddannelsen, job- og karrieremuligheder eller vil du gerne komme på besøg, så kontakt vores studievejleder.

Studievejleder på bioanalytiker

Jeanette Ingrid Løvbjerg Jørgensen
Studievejleder
jljo@ucsyd.dk
7266 2354

Andre kigger også på

Sundhed

Bliv laborant

Vil du lave kemisk og mikrobiologisk analysearbejde? Og teste og kvalitetssikre produkter, inden de når ud til forbrugerne? Tag uddannelsen til laborant.

Læs mere

Sundhed

Bliv sygeplejerske

Vil du hjælpe mennesker i både stabile, komplekse og akutte situationer? Være faglig dygtig, have overblik og give omsorg? Tag uddannelsen til sygeplejerske.

Læs mere

Sundhed

Læs Klinisk diætist / Ernæring og Sundhed

Tag uddannelsen til Klinisk diætist / Ernæring og Sundhed og lær at vejlede om sundhed, mad og måltider, og sæt gode spisevaner på menuen for den enkelte og store grupper.

Læs mere