Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

UC SYD Forskning

Forskning i velfærdssamfundets vilkår og muligheder

Forskningsprogrammet: skole og undervisning

Vi skaber ny viden og kommer med innovative løsninger til problemstillinger på skole- og undervisningsområdet.
01

Om forskningsprogrammet

Hvordan fremmer lærere og pædagoger elevernes læring, dannelse og trivsel? Hvilke læremidler er anvendelige i den faglige undervisning i skolen?  Hvordan samarbejder lærere, pædagoger, ledere, forældre  og børn effektivt og meningsfuldt om undervisningen i skolen? Hvad skal der til for at alle børn bliver inkluderet i fællesskabet?

Med Forskningsprogram for skole og undervisning skaber UC SYD ny viden og kommer med innovative løsninger på centrale problemstillinger i skoler og i alle sammenhænge, hvor der undervises. Det kan være problemstillinger inden for:

  • Trivsel
  • Udvikling
  • Læring
  • Dannelse

De gennemgående temaer vi møder i praksis, er inklusion og eksklusion, børn og unges personlige, faglige og sociale læring og dannelse og forskellige aspekter ved skoleudvikling som skoleledelse, teamsamarbejde og forældreinvolvering. I forskningsprogrammet er vi optaget af undervisning på alle niveauer - blandt andet i grundskolen, på erhvervsuddannelser og professionsuddannelser.  

Vores forskning skal forandre og skabe et godt liv

Målet med Forskningsprogram for skole og undervisning er at bidrage til pædagogiske forandringer og forbedringer og skabe betingelser for et godt liv. Det gælder for lærerne, pædagogerne, forældrene og børnene og for studerende som uddanner sig inden for skole- og undervisningsområdet.

Vi bidrager til at kvalificere den pædagogiske forskning af både teoretisk og empirisk karakter. En forskning, som samtidig er professionsrettet og praksisnær.  

Synergi mellem forskning, uddannelse og praksis

Som professionshøjskole bygger UC SYDs forskning på et vidensflow mellem forskning, uddannelse og praksis. Vi har tæt kontakt og samarbejde med praksis og andre forskere, og vi ved, hvilke udfordringer, behov og muligheder de står med Forskningen bygger på et tæt og formaliseret eksternt samarbejde med praksisfeltet. Vi har både samarbejder med regioner og kommuner og med andre professionshøjskoler, universiteter, interesseorganisationer, universitetsskoler og profilinstitutioner.

Undervisningen på især lærer- og pædagoguddannelsen bygger på den nyeste forskningsbaserede viden, som vores forskere står bag. Perspektivet for forskningen i skole og undervisning er både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

02

Ph.d.-projekter

Cross-pollinating Universal Design for Learning and Computer-assisted Language Learning An Intensive Empirical Study

Denne ph.d.-afhandling er kvalitativt empirisk studium, som undersøger, hvorvidt det er pædagogisk holdbart at lade Universal Design for Learning (UDL) og Computer-Assisted Language Learning (CALL) gensidigt inspirere hinanden. Afhandlingen tager udgangspunkt i forskningsspørgsmålet:

What happens to language learning processes if learners are furnished with augmented compensatory or remedial means of representation in language classrooms and how can this contribute to existing studies in both computer-assisted language learning (CALL) and universal design for learning UDL?

Hovedfundene peger på, at den digitale støtte både førte til udvidede deltagelsesmuligheder for udfordrede elever ved at øge adgangen til meningsindhold i teksterne og stilladsering af læringsselvregulering. Fundene pegede også, at designet førte til en læringsadfærd med større arbejde med sprogligt input, også ikke-udfordrede kunne bruge funktionaliteter hertil. Generelt gav øget sprogligt inputadgang større kvalitet i sprogligt og øget engagement i tilegnelse af både receptive og produktive ordforrådskompetencer. På den baggrund antyder projektet, at UDL-CALL er en gangbar tilgang til inkluderende fremmedsprogsundervisning.

Projektmedarbejder

Henrik Kasch

Danskdidaktiske forståelsesmåder

I afhandlingen undersøges og fremstilles forskellige måder at forstå skolefaget dansk på (danskdidaktiske forståelsesmåder). Skolefagdidaktik begribes i afhandlingen som noget særligt, netop fordi skolefag er forpligtede på og må reflektere skolens pædagogiske opgave.

Afhandlingen bidrager med et bud på fire forskellige forståelser af danskfaget: dansk som kulturfag, dansk som praktisk-musisk fag, dansk som brugsfag og dansk som samfundsfag. Disse udvikles pba. dels analytisk læsning af teoretiske tekster om forståelser af modersmålsfag og fagdidaktik, dels analyse og fortolkning af observationer og interviews med dansklærere i grundskolen.

Afhandlingen giver anledning til både videre empiriske undersøgelser af, hvordan danskfag fortolkes og forstås og til metadidaktiske, teoretiske diskussioner i spændingsfeltet mellem fagteori, fagdidaktik og pædagogik.

Projektmedarbejder

Dorthe Carlsen

Den undersøgende og kritiske samtale som lærings- og refleksionsredskab

Dette ph.d.-studie undersøger og ønsker at kvalificere elevernes brug af undersøgende og kritiske gruppesamtaler, når de behandler digitale, multimodale fagtekster. Hypotesen i projektet er, at eleverne kan tilegne sig kommunikationskritiske kompetencer ved at bruge sproget til at kigge undersøgende på deres egne gruppesamtaler.

Mit teoretiske ståsted er sociokulturelt. Jeg arbejder metodisk med en design based-tilgang og har, som en del af en intervention, udarbejdet et undervisningsmateriale. Fire udskolingslærere har gennemført undervisningen i udskolingen og empiri er indsamlet via videomateriale, observation og fokusgruppeinterview.

Målet er at udvikle nogle fagdidaktiske greb til brug i undervisning i undersøgende og kritiske samtaler.

Projektmedarbejder

Eva Dam Christensen

Kontroversielle aspekter i historieundervisningen i 7.-9.klassetrin

Denne ph.d.-afhandling undersøger, hvordan kontroversielle aspekter indgår i historieundervisningen som narrativer og brudstykker af narrativer, der produceres i spændingsfeltet mellem læremidler, den relationelle undervisningskontekst og den meningsskabelse mellem nutid og fortid, der etableres kollaborativt i klasserummet. Narrativ repræsentation og produktion i et sociokulturelt perspektiv informerer og styrer den teoretiske ramme for undersøgelsen. Kontroversielle aspekter i historien som sociokulturel praksis rejser spørgsmål om hvorfor, hvornår og af hvem en historisk begivenhed, person, handling eller et fænomen er eller blev betragtet som værende kontroversielt.

Afhandlingen bygger på et etnografisk inspireret klasserumsstudie af 3 lærere og 5 klasser i grundskolens overbygning i Syddanmark. Det overordnede formål med klasserumsstudierne er at undersøge, hvad der fortælles om det kontroversielle lærer og elever imellem, og hvordan dette kan være med til at forklare og forstå kontroversielle narrativers funktion i historieundervisningen.

Projektmedarbejder

Hildegunn Johannesen

Kulturakademi: Dansk-tyske elevmøder på museer i grænseregionen

Kulturakademi har til formål at undersøge mødet mellem danske og tyske skoleelever, der deltager sammen i undervisningsforløb på museer, hvor de skal samarbejde om et fagligt emne uden at kende hinanden på forhånd. Projektet befinder sig således i krydsfeltet mellem sociologi, interkulturel pædagogik og museumspædagogik og undersøger selve elevinteraktionen og de pædagogiske rammer herfor. Med henblik på at finde potentialerne for sådanne elevmøder anlægges et kulturteoretisk 'Ähnlichkeitsperspektiv', der sætter ligheder mellem eleverne i centrum og dermed eksplorativt undersøger, hvilket udbytte eleverne kan drage af samværet i en læringsmæssig kontekst trods de sproglige barrierer mellem dem. Potentialerne taler ind i en dannelsesmæssig kontekst.

Projektmedarbejder

Katrine Fleckner Gravholt

Literacy Coaching and Data Use as Organizational Routines in Danish Public School

Gennem et kvalitativt casestudie og konstruktionistisk grounded theory undersøger projektet, hvordan organisatoriske rutiner skaber forskellige betingelser for læsevejlederes understøttelse af læreres databrug. Projektet skaber viden om, hvordan læsevejledere navigerer og forhandler forskellige organisatoriske rutiner for databrug i folkeskolen, og leverer ny og dybdegående viden om samspillet mellem organisatoriske rutiner og læsevejledere. Den viden vil være til gavn for professionelles databrug i et skoleudviklingsperspektiv generelt og for læsevejledning mere specifikt.

Projektmedarbejder

Karina Kiær

Pedagogical Content Knowledge i natur/teknologi og kollegialt samarbejde

I Ph.d.-projektet med titlen; Udvikling af lærerprofessionel viden – natur/teknologi læreres oplevelse af en kompleks og livslang rejse, undersøges hvilke praksisindlejrede influerende strukturer lærerne selv oplever i forhold til deres udvikling af fagdidaktisk kundskab (PCK) i natur/teknologi. Resultater fra et tematisk og narrativt undersøgelses- og analysearbejde antyder bl.a. kollegialt samarbejde og signifikante kolleger, uddannelse og kurser, individuel interesse og materialitet som centrale influerende strukturer, og til dels som en del af PCK i sig selv.

Projektmedarbejder

Jens Jakob Ellebæk

Pædagoger i skolen - muligheder og barrierer i arbejdet med elevers læring og trivsel og i samarbejdet med lærerne herom

Projektet beskæftiger sig med pædagogers deltagelse og deres betingelser for deltagelse i arbejdet med elevers muligheder for at lære og trives i skolen og i samarbejdet med lærerne herom. Der undersøges hvordan pædagogers praksis organiseres i skolen, hvordan deltager de i og på tværs af skoletidens undervisnings handlesammenhænge, herunder undervisningen, skemalagt understøttende undervisning, teammøder med lærerne og pædagog-faglige møder og hvilke muligheder, barrierer og konflikter er der for pædagogerne i deres arbejde med eleverne og i deres samarbejde med lærerne herom.

Projektmedarbejder

Cristina Gulløv

Skolestart og samarbejde med forældre med etnisk minoritetsbaggrund

En etnografisk undersøgelse af forældresamarbejdet i børnehave og skole omkring skolestart med særligt fokus på familier med etnisk minoritetsbaggrund. Projektet tager afsæt i et forældreperspektiv, men er inspireret af institutionel etnografi, hvilket betyder at også de omkringliggende strukturer, som udgør betingelserne for samarbejdet undersøges, men med et klart afsæt i den enkelte families oplevelser.

Projektmedarbejder

Helle Møller Winum

 

03

Projekter

Attraktive ungdomsmiljøer i FGU-skoler

Om projektet

Den nye Forberedende Grunduddannelse skal tilbyde de unge et ´stærkt ungdomsmiljø´. Dette kvalitative forskningsprojekt vil undersøge, hvad FGU-elever oplever som et ´stærkt ungdomsmiljø´ og hvilken betydning dette tillægges. Forskningsprojektet genererer viden om, hvordan man kan tilrettelægge ungdoms- og uddannelsesmiljøer på en sådan måde, at eleverne ønsker at medvirke og indgå aktivt.

Projektmedarbejdere

Christian Quvang
Doris Overgaard Larsen
Jonna Nøttrup

De ”visiterede” pædagoger - fra støttepædagog til læringsmiljøpædagog

Om projektet

Kommunerne har med udgangspunkt i inklusionsdagsordenen ændret sin måder at organisere sig på i forhold til at varetage støtten til udsatte børn i almene dagtilbud. Dette projekt er designet som aktionsforskning, der konkret tager afsæt i et (finansieret) aktionslæringsforløb med Odense kommunes Læringsmiljøpædagoger. Projektet genererer viden om muligheder og barrierer i at kvalificere og forankre inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud.

Projektmedarbejdere

Christian Quvang
Jonna Nøttrup 
Ole Steen Nielsen
Hans Henrik Hjermitslev

Deltagelsesmuligheder og barriere for studerende

Om projektet

Deltagelsesmuligheder og barrierer for uddannede socialrådgivere med etnisk minoritetsbaggrund og mulighederne for at gøre og tage ansættelse efter endt socialrådgiveruddannelse. Undersøgelsens/Projektets genererede viden vil kunne bruges til at reflektere over inkluderende og ekskluderende handlemuligheder og -barrierer for etniske minoritetsgrupper og deres deltagelse i professionsuddannelsen til socialrådgiver og vil kunne bidrage til didaktiske strategier på socialrådgiveruddannelsen, øvrige professionsuddannelser og EVU i forhold til planlægning, undervisningsforløb og klasserumsledelse. Ligesom undersøgelsen vil kunne generere viden i forhold til et dansk arbejdsmarkeds inkluderende og ekskluderende virksomhed.

Projektmedarbejdere

Mona Kjær Ditlevsen
Line Højfeldt Jensen 
Line Thorup Nielsen

Digitalisering i faget

Om projektet

Projektet udvikler et digitalt mindset i erhvervsuddannelserne, som bidrager til at styrke det faglige niveau og erhvervsuddannelsernes prestige, så virksomhederne kan få dygtigere faglærte med relevante og tidssvarende kompetencer. Lærerne opdaterer deres digitale viden, bl.a. gennem praktik i virksomheder med ny digital teknologi, og udvikler nye undervisningsforløb med afsæt i erfaret praksis. Eleverne deltager i tværfaglige teknologidage, hvor de får større forståelse for digitaliseringen. De laver projekter om den teknologiske nutid/fremtid tilrettelagt som workshops med praksisnære opgaver og formidler deres viden på det teknologiske/digitale område.

Projektmedarbejdere

Roland Hachmann
Peter Holmboe

Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning

Om projektet

Forsøget er igangsat og finansieret af Undervisningsministeriet. Ministeriet ønsker at udvikle og afprøve en ny faglighed i teknologiforståelse i folkeskolen, som skal danne og uddanne børn og unge til at tage aktiv del i en samfundsudvikling præget af hastig teknologisk udvikling. Forsøgsprojektet skal afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen og fremme at elevers kritiske og kreative forholden sig til, anvendelse og udformning af teknologi. Projektet omfatter både forsøg med et selvstændigt teknologifag og med teknologi i fag. Forsøget er et 3-årigt samarbejdsprojekt mellem 46 skoler.

Projektmedarbejdere

Thomas R.S. Albrechtsen
Roland Hachmann
Steen Juhl Møller 
Tina Hejsel

Grundtvigske seminarier 1840-1920

Om projektet

Det er ofte blevet hævdet, at de danske lærerseminarier og den danske læreruddannelse er præget af N.F.S. Grundtvigs skoletanker. Nogle ser det som et særligt dansk dannelsesmæssigt adelsmærke og andre som en forhindring for en nødvendig international harmonisering af læreruddannelsen i retning af øget forskningsforankring.

På trods af den efterhånden omfattende forskning i folkeskolens og seminariernes historie (fx Dansk Læreruddannelse I-III, 1991-2005 og Dansk Skolehistorie I-V, 2013-2014) er der imidlertid ikke foretaget en nærmere undersøgelse af Grundtvigs og grundtvigianismens indflydelse på de danske seminarier. Den er snarere blevet underforstået eller blot postuleret.

Projektmedarbejdere

Hans-Henrik Hjermitslev

Innovative interventionsindsatser i skolen

Om projektet

At mindske ulighed i uddannelse. Projektet tager afsæt i en aktuel problemstilling, der omhandler ulighed i uddannelse. Via observationer og kvalitative interviews udforskes en skoles interventionsindsatser i forhold til udsatte børn og unges skoleliv. Projektet bidrager med viden om, hvilken betydning interventionerne har for børn og unges deltagelse i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Projektmedarbejdere

Christina Holm Poulsen 
Lene Krogstrup Jakobsen

Kompleks litteratur i danskundervisning (KLID)

Om projektet

Projektet fokuserer på indholdsvalget i litteraturundervisningen i Danskfaget. I projektet foreslår vi at arbejde med abstruse, komplekse og eksperimenterende tekster. Projektet vil i en dannelsesorienteret, hermeneutisk og humanistisk tilgang til danskfaget udvikle danskdidaktiske principper for indholdsvalg og udvikle didaktiske greb til støtte for undervisningen i og med komplekse og abstruse tekster

Projektmedarbejdere

Dorthe Carlsen
Rikke Christoffersen Denning
Max Ipsen

Ledelse for læring gennem undervisningsbesøg

Om projektet

Formålet med dette kvalitative casestudie er at belyse, hvordan danske skoleledere håndterer forventningen om at besøge og observere undervisningen på deres skole, hvilke strategier de anvender og hvilke udfordringer de oplever i den sammenhæng. Casestudiet vil indgå i en diskussion af nyere forskning i ledelse for læring, som er optaget af hvordan skoleledelse kommer tættere på pædagogisk praksis og kan have indflydelse på at fremme elevers læring.

Projektmedarbejdere

Thomas R.S. Albrechtsen
Anne Gregersen
Inga Stein Michelsen
Henrik Sønnichsen

Læreres klasseledelse ift. grænsesætning

Om projektet

En analyse af læreres grænsesætning, når de møder elever i adfærdsudfordringer. Projektet tager afsæt i en problemstilling om udfordringer, lærere har i mødet med elever og udfordrende adfærd. Hvordan der sættes grænser, og hvilke pædagogiske overvejelser lærere gør sig, når elever udfordrer normerne for god adfærd.  Projektet vil basere sig på et casestudie bestående af observation af undervisning samt lærer- og elevinterviews på to folkeskoler, som er tilknyttet UC Syds universitetsskoleprojekt

Projektmedarbejdere

Christian Quvang
Søren B. Scleicher Andersen
Rikke Osbahr Ebsen

Læsevejlederes meningsskabelse i databrug

Om projektet

Projektet undersøger med udgangspunkt i sociokulturel teori læsevejlederes meningsskabelse i data-brug i forberedelse, i dialoger sammen med skoleledelse samt i vejledningssituationer. Ved brug af metoden shadowing (skygning) undersøges, hvordan 5 læsevejlederes meningsskabelse i databrug finder sted i folkeskolen. Projektet vil udvikle praksisanbefalinger ift. organisering af vejledning generelt og ift. databrug for læsevejledere specifikt.

Projektmedarbejdere

Karina Kiær
Thomas R.S. Albrechtsen

Praksisfortolkninger af Læremidler (Læremiddel.dk)

Om projektet

Projektet ”Praksisfortolkninger af læremidler” har til formål at kortlægge og bidrage til en forståelse af læreres og elevers brug af didaktiske læremidler. Nærmere bestemt er genstandsfeltet didaktiske læremidler, analoge som digitale, som led i et bredere læremiddellandskab med semantiske og funktionelle læremidler, i hhv. dansk, matematik og naturfag.

Projektmedarbejdere

Thomas R.S. Albrechtsen
Dorthe Carlsen
Lene Illum Skov
Hildegunn J. Johannesen 
Karina Kiær
Mie E. Jensen 
Rasmus Henrik Jensen 
Dagmara Clausen

Skolefravær og mistrivsel

Om projektet

Projektet tager afsæt i en aktuel problemstilling, der omhandler skolefravær og mistrivsel. Via observationer og kvalitative interviews har projektet til hensigt at bidrage med viden i forhold til, hvad skolevægring ser ud til at handle om, når skoleproblemer og mistrivsel udforskes fra børns perspektiver. Projektet vil bidrage med viden, der kan udvikle og kvalificere samarbejdet mellem lærere, pædagoger og forældre i deres bestræbelser på at understøtte børns skolegang, når fravær udgør et problem.

Projektmedarbejdere

Christina Holm Poulsen
Anne Thiim Stochholm
Rune Karlsson

Skoleledelse mellem intention og realitet – en analyse af organiseringsformers betydning for ledelse i folkeskolen

Om projektet

Projektet indskriver sig i en aktuel debat om ledelse i folkeskolen og specifikt, hvilken betydning områdeledelse som organiseringsform på skoleområdet har for strategisk-, administrativ- og pædagogisk ledelse. Projektet er baseret på mixed methods og kvantitative og kvalitative data. I forskningsprocessen inddrages skoleledelser som medforskere med egne artefakter.

Projektmedarbejdere

Christian Quvang
Hans-Henrik Jessen 
Ole Steen Nielsen
Christina Hvas Andersen

Teknologiforståelse i lærerens didaktiske praksis

Om projektet

Dette 2-årige projekt undersøger, gennem klasserumsstudier, hvilke didaktiske implikationer den nye faglighed teknologiforståelse har for lærernes undervisningspraksis i folkeskolen. Ud fra et virksomhedsteoretisk perspektiv er der særligt fokus på transformationer af lærerens sprogliggørelse og handlinger i forhold til at udvikle, gennemføre og evaluere didaktiske designs med afsæt i teknologiforståelsesfagligheden.

Projektmedarbejdere

Roland Hachmann
Steen Juhl Møller
Peter Holmboe

Teknologiforståelse i uddannelse af lærere og øvrigt pædagogisk personale

Om projektet

I et tæt samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler etableres et nationalt vidensnetværk, der får til opgave at udvikle og afholde kompetenceudviklingsforløb om teknologiforståelse for professionshøjskoleundervisere med afprøvning af forløb for studerende, grundskolelærere og øvrigt pædagogisk personale. Kompetenceudvikling og afprøvning sker med afsæt i teknologiforståelse ‘som fag’ og matematik på efter/videreuddannelser, samt med afsæt i teknologiforståelse ‘i fag’ koblet til matematik, billedkunst samt håndværk og design på læreruddannelser.

Projektmedarbejdere

Roland Hachmann
Nada Meri Pedersen
Steen Juul Møller
+ UC ’er og Universiteter

Tværprofessionelt teamsamarbejde for en helhedsorienteret undervisning i FGU.

Om projektet

FGU-institutionerne har med opstart august 2019 fået virksomhedsoverdraget VUC- og produktionsskolelærere, som i et ”tværprofessionelt” teamsamarbejde skal udvikle fælles didaktik og praksis hen mod en fælles lærerprofession. Projektets formål er skabe forskningsbaseret viden om, hvilke udfordringer der opstår ifm. faggruppernes opgaver, roller, ansvar, videndeling, til brug for deres fortsatte kompetenceudvikling.

Projektmedarbejdere

Helle Bjerresgaard
Lisbeth Baad Nielsen

Udvikling af pædagogfaglighed i skolen

Om projektet

Forskningsprojektet søger at skabe viden om hvordan pædagogers arbejde med dokumentation af deres praksis og refleksion over denne, kan kvalificere pædagogernes bidrag til lærer- og pædagogsamarbejdet i grundskolen. Genstandsfeltet for dokumentationen vil være deres pædagogfaglige handlinger ind i undervisningens handlesammenhænge og i deres samarbejde med lærerne.

Projektmedarbejdere

Cristina Gulløv
Ole Steen Nielsen

Unges medvirken i samspillet mellem socialøkonomisk virksomhed og lokalsamfund?

Om projektet

Projektet vil – ud fra et dannelsesorienteret og almenpædagogisk perspektiv – undersøge og beskrive socialøkonomiske virksomheder som eksempler på dannelsesfællesskaber. Vores primære interesse er de unge medarbejderes medvirken i lokalsamfundet, hvilken betydning denne medvirken har for de unges dannelse og endelig, hvordan dette spiller sammen med lokalsamfundets dannelse. Forskningsdesignet bygger på kvalitative metoder.

Projektmedarbejdere

Leo Komischke-Konnerup 
Doris Larsen 
Jonna Nøttrup

05

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål? Kontakt

Thomas Albrechtsen

Docent

Thomas Rohde Skovdal Albrechtsen (TRSA)

Ekspert i didaktik og pædagogisk organisationsforskning.

Thomas er docent for Forskningsprogrammet Skole og undervisning.

Christian Quvang

Docent

Christian Quvang (CQUV)

Ekspert i specialpædagogik, folkeskole og inklusion.

Christian er docent på Forskningsprogrammet Skole og undervisning.