Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

UC SYD Forskning

Forskning i velfærdssamfundets vilkår og muligheder

Forskningsprogrammet: Sundhedsfaglig praksis

Vi skaber ny viden om og forsker i de borgernære indsatser inden for det somatiske, det psykiatriske og det sociale område med de tilhørende kliniske forhold.
01

Om forskningsprogrammet

Bliv endnu klogere på forskningen

Fremtiden stiller krav om en sundhedssektor i konstant og hastig forandring. Den stigende ældre befolkning, andel af kronisk syge, ny teknologi, informationsrevolutionen og nye sundhedsforbrugere vil spille en central rolle for de beslutninger, som sundhedsprofessionelle tager og de løsninger, som vi vælger.

Den voksende ældre befolkning og andelen af kronisk syge har skabt et udviklingsbehov og -potentiale i sundhedsfremme og forebyggelse.

Samtidig kan borgere i stadig større udstrækning behandles uden for hospitalet. Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere og jordemødre rykker derfor ud i hjemmene, på skolerne, arbejdspladserne eller ind i sundhedshuse for at løse opgaver tæt på borgerne.

Opgaver og kompetencekrav i forebyggelse og sundhedsfremme

Sundhed er blevet et spørgsmål om ”hele livet”. Derfor må vi skabe ny viden om og forstå, hvad der virker i praksis for kronikeren, den ældre, de udsatte grupper. Vores studerende skal forstå sammenhængen mellem det levede liv, risikofaktorer og sundhedsdeterminanter – gennem hele livet. Forståelse for motivation, sundhedsadfærd, livsvilkår, magtstrukturer og selvbestemmelse er vigtige kompetencer, når sundhedsprofessionelles skal løfte deres del af ansvaret for folkesundheden.

Opgaver og kompetencekrav i borgernære indsatser

UC SYD er med til at løfte samfundsudfordringen på det sundheds- og socialfaglige område. Vi skaber ny viden om og forsker i de borgernære indsatser inden for det somatiske, det psykiatriske og det sociale område med de tilhørende kliniske forhold.

Vi retter fokus mod de opgaver og kompetencekrav, den borgernære indsats skaber hos de professionelle. Det kan for eksempel være opgaver og krav i forbindelse med at mobilisere brugernes ressourcer og egenomsorg og involvere pårørende, brugerorganisationer og frivillige organisationer.

Implementering af innovative teknologiske løsninger

UC SYD har også fokus på udfordringer og problemstillinger, der er knyttet til udvikling, effektvurdering og implementering af innovative teknologiske løsninger. Teknologiske løsninger, som både kan være medarbejder- og brugerorienterede.

Synergi mellem forskning, uddannelse og praksis

Som professionshøjskole bygger UC SYDs forskning på et vidensflow mellem forskning, uddannelse og praksis. Vi har tæt kontakt og samarbejde med praksis, og vi ved, hvilke udfordringer, behov og muligheder praksis står med.

Vores mål er, at undervisningen på vores sygeplejerske-, bioanalytiker-, laborant-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelse, ernæring og sundhed samt jordemoderuddannelsen bygger på forskningsbaseret viden og praksis til gavn for danske borgere.

02

Projekter

Agesam

Om projektet

Erasmus+ Strategic Partnership) Aging and Demographic Changes  in late modern society. The project focuses on improving and promoting dementia care in the Baltic Sea region including social and professional aspects of ensuring sustainable and healthy societies. The Baltic Sea region is an area of significant discrepancies in health and social conditions. A growing cross-border movement of people requires actions addressing these discrepancies. Access to dementia care and treatment of the same varies  due to different welfare logics. The aim of the study is to create a module/course on PhD /master/basic level focusing on ageing and dementia including the lifelong, lifewide education of elderly people, as well as for professional and informal carers. 

Projektmedarbejder

Lene Bjerregaard

Det fælles sted - omgivelsernes betydningsfulde handlingsmuligheder i designet af nye fællesrum på hospitalet.

Om projektet

Projektet vil gennem aktionsforskning undersøge, hvordan et rum – i dette tilfælde fællesrummet i tilknytning til føde/barsels/børneafdelingen – kan indrettes med tanke på rummets betydning for den særlige socialitet, der opstår mellem individer, der venter- eller har fået et barn. Projektets eksplorative karakter skal være med til at sætte nye standarder for, hvordan mennesker interagerer med rum i sundhedssektoren – hvor indretning med ny teknologi og særlige atmosfæreskabende virkemidler integreres. I forskningsprojektet vil indgå et samarbejde med tre velfærds- og sundhedsteknologiske virksomheder.

Projektmedarbejder

Birgitte Folmann 

Det sene palliative/terminale forløb for borgere med KOL i Sydvestjylland

Om projektet

At beskrive aktuel praksis i relation til den sene palliative/terminale, tværsektorielle og tværprofessionelle pleje og behandling af borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i Sydvestjylland. Undersøgelsen forventes at kunne identificere udfordringer, dilemmaer og succeser, der er knyttet til organisering og samarbejde om sene palliative og terminale forløb. Aktuelle studie er et forstudie til et ph.d. projekt omhandlende tilrettelæggelse, afprøvning og evaluering af palliative tværsektorielle og tværprofessionelle indsatser for borgere med KOL.          

Projektmedarbejdere

Bodil B. Noe
Lisbeth Vestergaard Hansen
Gitte Andsager Smorawski
Marianne Reventlov Husted

Forældreskab og eksistens - kvalificering af kommunikation omkring eksistentielle forhold i den danske svangreomsorg     

Om projektet

Der er både i Danmark og internationalt et stigende ønske om at øge indsatser i sundhedsvæsenets arbejde relateret til sundhedsfremme. Her er aspekter relateret til mening og eksistens centrale. Dette projekt sigter  mod at kvalificere kommunikationen i svangreomsorgen i relation til eksistentielle temaer gennem udvikling og kvalificering af f.eks. efteruddannelseskurser. I første omgang er fokus rettet mod jordemødre, men projektet er en del af et større netværk med forskellige professionelle foci.         

Projektmedarbejder

Christina Prinds

Health professionals perspectives on person-centred information and communication technology in stroke rehabilitation - a grounded theory study

Om projektet

Ved hjælp af brugerinddragelse (borgere med stroke, pårørende og sundhedsprofessionelle), er det langsigtede mål at udvikle modeller/programmer til rehabilitering af voksne borgere med erhvervet hjerneskade (stroke), herunder hvorledes informations- og kommunikationsteknologier (ICT), såsom mobiltelefoner, iPads/tablets og computere, kan bidrage til rehabiliteringen. I forestående delprojekt interviewes sundhedsprofessionelle (ergo- og fysioterapeuter) fra udvalgte sygehuse og kommuner om deres erfaringer og perspektiver på at inddrage ICT til at understøtte rehabiliteringen af borgere med stroke.

Projektmedarbejder

Mille Nabsen Marwaa

Hvilket ansvar og mandat oplever udvalgte sundhedsprofessionelle at have, i forhold til at medvirke til en forbedring af mundhygiejnen hos voksne med skizofreni?

Om projektet

Projektet undersøger og beskriver, hvilken betydning udvalgte sundhedsprofessionelle kan have for mulighedsbetingelserne for at fremme og opretholde en sufficient mundhygiejne hos voksne med skizofreni. Projektets fokus og formål trækker tråde tilbage til forskningsprojektet ‘Mundhygiejne - en udfordring i et hverdagsliv med skizofreni’ (Villadsen og Toftdahl Sørensen, 2017) og et endnu upubliceret pilotstudie af psykiatriske sygeplejerskers syn på muligheder og barrierer for at tage del i indsatsen for sufficient mundhygiejne hos patienter med skizofreni.  

Projektmedarbejdere

Dorte Villadsen
Marie Toftdahl Sørensen

Hvilke typer af viden lægger kommunale beslutningstagere (administrative og politikere) vægt på, når de skal træffe beslutning om iværksættelse af borgerrettet forebyggelse eller sundhedsfremmende tiltag på ældreområdet?

Om projektet

Projektets overordnede formål er at afdække, hvilke typer af viden / data kommunale beslutningstagere – både på politisk og administrativt niveau – lægger til grund, når de træffer beslutninger, således at både administrationsbachelorer der udarbejder beslutningsgrundlaget og de sundhedsprofessionelle der producerer den kliniske evidens, der skal inddrages i beslutningsgrundlaget, bliver bedre klædt på.

Projektmedarbejdere

Charlotte Banke
Gitte Frydenlund    

Implementering af elektronisk omsorgsjournal-system i Esbjerg kommune

Om projektet

Projektets formål er gennem et mixed methods forskningsdesign at undersøge hvilke forhold, der faciliterer og hvilke barrierer, der er af betydning i forbindelse med implementering af et elektronisk omsorgssystem i Esbjerg Kommune. Projektet tager udgangspunkt i, at implementering af en teknologi er afhængig af såvel selve implementeringsprocessen (herunder implementeringsstrategi og konkrete implementeringsredskaber), implementeringsgenstanden som den individuelle og organisatoriske implementeringskapacitet, der ligger bag og understøtter implementeringen.

Projektmedarbejder

Finn Mogensen

Kompetenceløft af medarbejdere i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen i Esbjerg Kommune – hvad, hvordan og hos hvem?

Om projektet

I forbindelse med pilotprojektet ”Akutteamet – vi bygger bro mellem  sygehus og hjem”, der implementerede en tværgående akutfunktion mellem kommune og sygehus, har Esbjerg Kommune ønsket at få belyst, hvordan indførelse af Akutteamet medvirker til et generelt og kontinuerligt kompetenceløft hos det øvrige basispersonale i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Forskningsprojektet vil undersøge flere forhold i relation til det forventede kompetenceløft, som både har fokus på arten, omfanget  og implementeringen af kompetencerne til øvrige sundhedsprofessionelle.

Projektmedarbejder

Lene Bjerregaard

Mening og værdi blandt danske nybagte mødre og jordemødre – er der forskelle?

Om projektet


Ny forskning peger på, at sundhedsprofessionelles værdier og holdninger har betydning for, hvordan vi agerer i mødet med patienter og borgere. Der kan være forskelle på værdier og tro mellem patienter på den ene side og sundhedsprofessionelle på den anden side – og det har betydning for, hvilke dimensioner af sundhed, vi dermed fremhæver som væsentlige. I projektet undersøges, hvilke forestillinger om tro, mening og værdi som har betydning for henholdsvis nybagte mødre og jordemødre – og hvordan de eventuelt er forskellige.

Projektmedarbejder

Christina Prinds

Neuro-muskulær funktion hos personer med Generel Led Hypermobilitiet

Om projektet

I 2006 oprettedes Copenhagen Hypermobility Cohort (COHYPCO) med det formål at bidrage til forskningen og øge viden omkring konsekvenserne af at være generel ledhypermobil. Ud fra COHYPCO er der publiceret flere forskningsprojekter gennem årene, og dette projekt bygger på data fra denne kohorte. Studiet er et tværsnitsstudie, som undersøger muskelaktiveringsmønsteret via EMG og goniometer omkring knæleddet under gang hos hypermobile piger sammenlignet med en rask kontrolgruppe.      

Projektmedarbejder

Helene Nikolajsen

Sammenhængende rehabilitering på tværs af sektorer – en etnografisk analyse

Om projektet

Et delprojekt under projektet Effektiv Rehabilitering på Tværs af Sektorer for Mennesker med Inflammatoriske Gigtsygdomme, der er etableret i et samarbejde mellem Kong Christian d. X’s Gigthospital, Forskningsenheden for Almen Praksis, IST, SDU, Sønderborg Kommune, Gigtforeningen samt patientrepræsentanter.                

Projektmedarbejder

Helle Feddersen

Styrketræning med variabel belastning hos patienter med knæartrose

Om projektet

I et klinisk randomiseret og kontrolleret studie vil vi undersøge effekten af styrketræning med variabel belastning. ift. nuværende konventionel intervention med træningselastikker, hos patienter med moderat knæartrose. Outcome vil blive vurderet med Knee Osteoarthritis Outcome Score (KOOS), isometrisk knæekstension- og fleksionsstyrke målt i Kineo maskinen og fysisk funktionsniveau vurderet ved ”Timed Up and Go”.

Projektmedarbejdere

Lars Tobiesen Pedersen
Rene Jørgensen    

03

Ph.d.-projekter

Kommunikative processer og beslutningstagning i forhold til patienter med prostatakræft

Om projektet

Ph.d. projekt. Projektet vil undersøge patienters oplevelse af deres behandlingsforløb i et urinvejskirurgisk ambulatorium og den interaktion, der finder sted mellem patienter og sundhedsprofessionelle. Formålet er desuden at undersøge de organisatoriske muligheder og begrænsninger, der relaterer sig til patientinddragelse. Indsamling af data foregår via observationsstudier i et urinsvejskirurgisk ambulatorium og efterfølgende kvalitative interviews af såvel patienter som sundhedsprofessionelle.

Projektmedarbejder

Mette Løwe Netsey- Afedo

Fitness for alle – Fitness for folk med bevægelseshandicap

Om projektet

Ph.d. projekt. Delprojekt under projektet ”Fitness for alle”, som er et samarbejde mellem bl.a. Realdania, Trygfonden, DGI og SDU. Projektets overordnede formål er at forbedre mulighederne for at mennesker med fysiske bevægelseshandicap kan dyrke fitness i fritiden og derigennem forbedre deres sundhed både fysisk og mentalt. Projekt består af tre dele, en forskningsbaseret forundersøgelse, en ombygning/nybygning af tre eksemplariske fitnesscentre og en erfaringsopsamlende og evaluerende del. Selve ph.d.-projektet fokuserer på den første del, den forskningsbaserede forundersøgelse, og vil benytte review, spørgeskemaundersøgelse samt fokusgruppeinterviews.

Projektmedarbejder

Helene Nikolajsen

Sengebad – vand og sæbe eller vaskeservietter

Om projektet

At blive vasket har afgørende betydning for patienternes livskvalitet og kan medvirke til at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner. Sengebade forbindes med vand og sæbe men vaskeservietter anvendes i stigende grad. Delstudie et: Hvad foretrækker patienterne - en interviewundersøgelse.
Delstudie to: RCT med vurdering af ændringer i bakteriefloraen før og efter" vask med vand og sæbe eller vaskeservietter.
Delstudie 3: En omkostningsmodel.                

Projektmedarbejder

Pia Lysdal Veje

04

Vil du vide mere?