Gå til hovedindhold

UC SYD Forskning

Forskningsprogrammet for sundhed og socialfaglig praksis

Rehabilitering

Der er solid evidens for rehabilitering. Men vores forskning viser, at implementeringen er en udfordring. Læs om vores forskningsresultater med rehabiliteringsindsatser, organisering, metoder, modeller og teknologier.
01

Rehabilitering

Rehabilitering gør, at mennesker lærer at leve med eller kommer sig efter sygdom. Det viser et meget stort antal undersøgelser. Vi ved, at fysisk aktivitet er en hjørnesten i rehabilitering, og at langt de fleste mennesker med kronisk sygdom kan få gavn og glæde af fysisk aktivitet.

Vi ved også med sikkerhed, at rehabilitering er langt mere end fysisk aktivitet.  Der er undersøgelser, der viser en positiv sammenhæng mellem patientuddannelse, livskvalitet og mestring af sygdommen og hverdagens krav. I dag arbejder alle kommuner og hospitaler med rehabilitering tilpasset specifikke borger og patientgrupper for, at borgere og patienter kan komme sig og klare sig.

02

UC SYD's eksperter

Vil du vide mere om rehabilitering, så kontakt vores eksperter.

Bodil Bjørnshavce Noe fra UC SYD

Lektor

Bodil Bjørnshave Noe (BBNO)

Ekspert i rehabilitering

Bodil Bjørnshave Noe forsker i borgernes rehabiliteringsoplevelser, og afprøver interventioner, der kan understøtte helbred og funktionsevne. Hun undersøger, hvordan det gode, sammenhængende rehabiliteringsforløb kan tilrettelægges og evalueres.

03

Til dig, der arbjeder med rehabilitering i praksis

Der er solid evidens for rehabilitering. Men vores forskning viser, at det kan være svært at implementere den evidens, der er. Særligt svært er det at opnå de samme resultater i daglig praksis på hospital og i kommune, som i forskning.

Vi undersøger effekt af rehabilitering, som det udbydes i daglig praksis. Indenfor KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er et stort antal klinisk kontrollerede studier samlet i et Cochrane Review og der er udarbejdet evidensbaserede retningslinjer.

Men vores forskning viser, at de personer, der gennemfører rehabilitering ikke opnår de gode resultater, som vi regner med og måler på. Modsat fortæller deltageren i rehabilitering, at de oplever en god /meget god effekt af rehabilitering. Derfor arbejder vi sammen med praksis for at undersøge borgernes oplevelser og perspektiver og for at udvikle nye ideer til rehabiliteringsindsatser, nye måder at organisere indsatser, nye metoder, modeller og teknologier.

De sundhedsfaglige professioner kan bidrage væsentligt fordi de via deres kontakt med borgerne lytter til deres perspektiver og opnår indsigt i, hvad der skal til.

ICF International Classification of Functioning

Fra forskningen ved vi, at rehabilitering har betydning i forhold til at komme sig efter sygdom og med sygdom. Vi ved, at palliation har betydning for at leve med svær sygdom i de sene stadier. ICF International Classification of Functioning er udviklet igennem en årrække og er nu en anerkendt model og ramme for rehabilitering.

ICF indgår i en række rehabiliterings studier, der viser, at rehabilitering udover effekt på funktionsevne også har bred effekt på personlige og omgivelsesmæssige forhold:

UC SYD har viden om og erfaring medanvendelse af ICF. Vi har afprøvet ICF indenfor KOL området og indenfor rygmarvsskadeområdet på forskellige måder. Det er vigtigt viden og erfaring, som vi samarbejder med praksis med henblik på gensidig inspiration og udvikling. I UC SYD læner vi os op af viden fra Marselisborgcentret og Videncenter for Rehabilitering og Palliation.  

Sådan arbejder vi med rehabilitering

Rehabilitering består af mange forskellige indsatser til mange forskellige grupper af borgere. Fysisk træning er en meget vigtig del af rehabilitering, og vi afprøver forskellige interventioner og teknologier - eksempelvis  apps, der kan hjælpe mennesker med at lære at leve med en sygdom elller et helbredsfænomen som f.eks. osteoporose.

Det er interventioner f.eks i form af træning af specifikke kropsfunktioner herunder knætræning, ligesom det er træning og tiltag i forhold til at mestre daglige aktiviteter herunder fysisk træning i form af trappetræning og udendørstræning.

Vi arbejder ud fra et bredt bio-psyko-socialt rehabilitering perspektiv som rummer mere end træning - det vil sige et målrettet individuel tilpasset tværfaglig og tværsektoriel indsats for at styrke menneskers mulighed for at opnå et meningsfuld liv med eller efter sygdom.

Vi undersøger

  • borgerperspektiver og oplevelser af forskellige rehabiliteringsforløb
  • de organisatoriske udfordringer og muligheder borgere kan møde i deres rehabilitering proces
  • forhold, der kan styrke mennesker evne til og mulighed for at overkomme de konsekvenser sygdom kan få for hele deres livssituation. F.eks. undersøger vi om ICF (International Classification of Functioning ) kan anvendes som ramme for kommunikation med mennesker i rehabiliterings forløb for at fremme et sammenhængende og individuelt tilpasset rehabiliterings forløb.

Og vi er optaget af, at udvikle indsatser i menneskers sociale miljø og omgivelser, der fremmer sundhed og lighed i sundhed.

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Det kan være en krævende proces at komme sig og klare sig. Vi ved, hvad der skal til for at rehabilitering lykkes: at indsatsen er individuelt tilpasset tværfagligt og tværsektorielt og så den stimulerer den enkeltes muligheder for at lære at leve med sygdom.

Modsat vi ved også, at mennesker med funktionsnedsættelse møder en række barrierer og problemer i deres omgivelser og i systemet, i deres anstrengelser for at klare sig og komme videre.

Måling af effekt af rehabilitering er en stor udfordring og vi medvirker til udvikling af målemetoder, og screenings metoder og vi udvikler, afprøver og validerer spørgeskemaer.

Rehabilitering forudsætter samarbejde mellem borger, pårørende og en række fagprofessionelle på tværs af fag og sektorgrænser. Vi vil gerne samarbejde med andre forskningsinstitutioner, hospitaler, kommuner og virksomheder om at opnå meget mere viden om, hvordan rehabilitering bedst kan understøtte menneskets hele livssituation. 

04

Det siger forskningen om rehabilitering

Der er ikke tvivl om, at rehabilitering virker på funktionsevne, livskvalitet og mestring af egen sygdom.

Rehabilitering, der består af mange forskellige indsatser, er en vigtig og integreret del af patient- og borgerforløb. Der er en øget viden om og indsigt i, at det tager tid at komme sig, og at det betaler sig at målrette en indsats, der gør, at mennesker kan komme sig og klare sig. Det viser rehabiliteringsforskningen igennem de seneste årtier:

Alligevel er der fortsat svært at implementere den viden, der er om de forskellige rehabiliteringstiltag.  

Barrierer og problemer for mennesker med funktionsnedsættelse

Forskningen viser også, at der er en række barrierer og problemer for mennesker med funktionsnedsættelse. De barrierer kan skyldes barrierer i systemet  herunder love, regler og kasser, som Kennedy, Sherlock, McClelland, Short, Royle og Wilson har forsket i.

Det kan skyldes barrierer i det miljø og fysiske omgivelser, hvor mennesker lever deres liv, som også Silver, Ljungberg, Libin og Groah har undersøgt. Der kan også opstå barrierer og udfordringer for mennesker med funktionsnedsættelse, når de fagpersoner, der skal tage sig af disse mennesker og behandle deres sager, måske ikke har den specialviden og indsigt, der skal til for at forstå deres livssituation. 

For at forskere og fagpersoner i praksis kan udvikle nye ideer og ny forståelse og indsatser er der behov for samarbejde om udviklings- og forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger og som er rettet mod at udvikle praksis til gavn for menneskers sundhed og livskvalitet. Derfor skal vi arbejde sammen.

Der er evidens for en meget lang række indsatser virker indenfor rehabilitering. For at det kan få effekt på menneskers daglige liv, funktioner og sociale deltagelse, skal vi sprede og afprøve vores viden i og sammen med praksis.

05

Relateret viden

A multi-centre study of the community needs of people with spinal cord injuries: the first 18 months. Kennedy P, Sherlock O, McClelland M, Short D, Royle J, Wilson C. Spinal Cord. januar 2010;48(1):15–20.

Barriers for individuals with spinal cord injury returning to the community: a preliminary classification. Silver J, Ljungberg I, Libin A, Groah S. Disabil Health J. juli 2012;5(3):190–6.

Action plans with brief patient education for exacerbations in chronic obstructive pulmonary disease. Howcroft M, Walters EH, Wood-Baker R, Walters JA. Cochrane Airways Group, redaktør. Cochrane Database Syst Rev [Internet]. 19. december 2016 [henvist 17. oktober 2018]

Effectiveness of a brief theory-based health promotion intervention among adults at high risk of type 2 diabetes: One-year results from a randomised trial in a community setting. Juul L, Andersen VJ, Arnoldsen J, Maindal HT. Prim Care Diabetes. april 2016;10(2):111–20.

ICF Core Sets for individuals with spinal cord injury in the long-term context. Cieza A, Kirchberger I, Biering-Sørensen F, Baumberger M, Charlifue S, Post MW, m.fl. Spinal Cord. april 2010;48(4):305–12.

Practical wisdom: A qualitative study of the care and management of non-invasive ventilation patients by experienced intensive care nurses. Sørensen D, Frederiksen K, Grøfte T, Lomborg K. Intensive Crit Care Nurs. juni 2013;29(3):174–81.

 

06

Kontakt

Har du brug spørgsmål eller brug for mere information, så kontakt os.

Bodil Bjørnshavce Noe fra UC SYD

Lektor

Bodil Bjørnshave Noe (BBNO)

Ekspert i rehabilitering

Bodil Bjørnshave Noe forsker i borgernes rehabiliteringsoplevelser, og afprøver interventioner, der kan understøtte helbred og funktionsevne. Hun undersøger, hvordan det gode, sammenhængende rehabiliteringsforløb kan tilrettelægges og evalueres.