Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

UC SYD Forskning

Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis

Rehabilitering

Der er solid evidens for rehabilitering. Men vores forskning viser, at implementeringen er en udfordring. Læs om vores forskningsresultater med rehabiliteringsindsatser, organisering, metoder, modeller og teknologier.

01

Rehabilitering

Rehabilitering gør, at mennesker lærer at leve med eller kommer sig efter sygdom. Det viser et meget stort antal undersøgelser. Vi ved, at fysisk aktivitet er en hjørnesten i rehabilitering, og at langt de fleste mennesker med kronisk sygdom kan få gavn og glæde af fysisk aktivitet.

Vi ved også med sikkerhed, at rehabilitering er langt mere end fysisk aktivitet.  Der er undersøgelser, der viser en positiv sammenhæng mellem patientuddannelse, livskvalitet og mestring af sygdommen og hverdagens krav. I dag arbejder alle kommuner og hospitaler med rehabilitering tilpasset specifikke borger og patientgrupper for, at borgere og patienter kan komme sig og klare sig.

UC SYD samarbejder med praksis for at undersøge borgernes oplevelser og perspektiver og for at udvikle nye ideer til rehabiliteringsindsatser, nye måder at organisere indsatser, nye metoder, modeller og teknologier.

02

UC SYDs eksperter

Vil du vide mere om rehabilitering, så kontakt vores eksperter.

 

Bodil Bjørnshavce Noe fra UC SYD

Docent

Bodil Bjørnshave Noe (BBNO)

Ekspert i rehabilitering

Bodil Bjørnshave Noe forsker i borgernes rehabiliteringsoplevelser, og afprøver interventioner, der kan understøtte helbred og funktionsevne. Hun undersøger, hvordan det gode, sammenhængende rehabiliteringsforløb kan tilrettelægges og evalueres.

Bodil er oprindelig uddannet sygeplejerske, har undervist på sygeplejerskeuddannelsen på UC SYD og er nu docent i Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis

Helle Feddersen

Lektor

Helle Feddersen (HFED)

Helle Feddersen er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske, kandidat i pædagogisk sociologi samt ph.d. i sundhedsvidenskab.

Hun forsker i hverdagslivet med kronisk sygdom og er optaget af, hvordan kronisk syge bliver mødt i velfærdsstatens institutioner af de professionelle – hvordan deres ønsker og behov for rehabilitering imødekommes.  

Mille Marwaa UC SYD

Lektor

Mille Nabsen Marwaa (MNMA)

Mille Marwaa er lektor ved fysioterapeutuddannelsen. Frem til 2023 forsker hun med sit ph.d. projekt i empowerment in stroke rehabilitation and everyday life. 

Hun underviser og forsker i, hvorledes inddragelse af teknologiske løsninger i både rehabiliteringsprocessen og hverdagslivet får ny betydning for borgere ramt at stroke, herunder de eventuelle etiske dilemmaer der kan opstå i forbindelse hermed.

03

Til dig, der arbejder med rehabilitering i praksis

Der er solid evidens for rehabilitering. Men vores forskning viser, at det kan være svært at implementere den evidens, der er. Særligt svært er det at opnå de samme resultater i daglig praksis på hospital og i kommune, som i forskning.

Vi undersøger effekt af rehabilitering, som det udbydes i daglig praksis. Indenfor KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er et stort antal klinisk kontrollerede studier samlet i et Cochrane Review og der er udarbejdet evidensbaserede retningslinjer.

Men vores forskning viser, at de personer, der gennemfører rehabilitering ikke opnår de gode resultater, som vi regner med og måler på. Modsat fortæller deltageren i rehabilitering, at de oplever en god /meget god effekt af rehabilitering. Derfor arbejder vi sammen med praksis for at undersøge borgernes oplevelser og perspektiver og for at udvikle nye ideer til rehabiliteringsindsatser, nye måder at organisere indsatser, nye metoder, modeller og teknologier.

De sundhedsfaglige professioner kan bidrage væsentligt fordi de via deres kontakt med borgerne lytter til deres perspektiver og opnår indsigt i, hvad der skal til.

Fælles dagsorden kan tilgodese borgerens behov i samtalen

Borgere med kroniske sygdomme har brug for rehabilitering, idet hverdagslivet på mange områder påvirkes af sygdommenes afledte konsekvenser. Vi ved, at det sociale liv, herunder arbejds- og familielivet og social deltagelse, er udfordrende for mennesker med kroniske sygdomme og kan medføre store samfundsøkonomiske og personlige omkostninger. 

Derfor er det af stor betydning, at kronisk syge borgere bliver mødt med forståelse og anerkendelse for både deres sygdom og sygdommens afledte konsekvenser, når de er i kontakt med professionelle i velfærdssystemet institutioner. 

Forskning viser, at indholdet i samtaler ved ambulant opfølgning i sundhedsvæsenet med fordel kan planlægges, så den sundhedsprofessionelle indleder samtalen med en fælles aftale om en fælles dagsorden for mødets indhold. Det kan imødekomme, at borgernes behov tilgodeses i samtalen
 

ICF International Classification of Functioning

Fra forskningen ved vi, at rehabilitering har betydning i forhold til at komme sig efter sygdom og med sygdom. Vi ved, at palliation har betydning for at leve med svær sygdom i de sene stadier. ICF International Classification of Functioning er udviklet igennem en årrække og er nu en anerkendt model og ramme for rehabilitering.

ICF indgår i en række rehabiliterings studier, der viser, at rehabilitering udover effekt på funktionsevne også har bred effekt på personlige og omgivelsesmæssige forhold:

UC SYD har viden om og erfaring med anvendelse af ICF. Vi har afprøvet ICF indenfor KOL området og indenfor rygmarvsskadeområdet på forskellige måder.

Det er vigtigt viden og erfaring, som vi samarbejder med om praksis med henblik på gensidig inspiration og udvikling. I UC SYD læner vi os op af viden fra Marselisborgcentret og Videncenter for Rehabilitering og Palliation.  

Sådan arbejder vi med rehabilitering

Rehabilitering består af mange forskellige indsatser til mange forskellige grupper af borgere. Fysisk træning er en meget vigtig del af rehabilitering, og vi afprøver forskellige interventioner og teknologier - eksempelvis  apps, der kan hjælpe mennesker med at lære at leve med en sygdom elller et helbredsfænomen som f.eks. osteoporose.

Det er interventioner f.eks i form af træning af specifikke kropsfunktioner herunder knætræning, ligesom det er træning og tiltag i forhold til at mestre daglige aktiviteter herunder fysisk træning i form af trappetræning og udendørstræning.

Vi arbejder ud fra et bredt bio-psyko-socialt rehabilitering perspektiv som rummer mere end træning - det vil sige et målrettet individuel tilpasset tværfaglig og tværsektoriel indsats for at styrke menneskers mulighed for at opnå et meningsfuld liv med eller efter sygdom.

Vi undersøger

  • borgerperspektiver og oplevelser af forskellige rehabiliteringsforløb
  • de organisatoriske udfordringer og muligheder borgere kan møde i deres rehabilitering proces
  • forhold, der kan styrke mennesker evne til og mulighed for at overkomme de konsekvenser sygdom kan få for hele deres livssituation. F.eks. undersøger vi om ICF (International Classification of Functioning ) kan anvendes som ramme for kommunikation med mennesker i rehabiliterings forløb for at fremme et sammenhængende og individuelt tilpasset rehabiliterings forløb.

Og vi er optaget af, at udvikle indsatser i menneskers sociale miljø og omgivelser, der fremmer sundhed og lighed i sundhed.

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Det kan være en krævende proces at komme sig og klare sig. Vi ved, hvad der skal til for at rehabilitering lykkes: at indsatsen er individuelt tilpasset tværfagligt og tværsektorielt og så den stimulerer den enkeltes muligheder for at lære at leve med sygdom.

Modsat vi ved også, at mennesker med funktionsnedsættelse møder en række barrierer og problemer i deres omgivelser og i systemet, i deres anstrengelser for at klare sig og komme videre.

Måling af effekt af rehabilitering er en stor udfordring, og vi medvirker til udvikling af målemetoder, og screenings metoder og vi udvikler, afprøver og validerer spørgeskemaer.

Rehabilitering forudsætter samarbejde mellem borger, pårørende og en række fagprofessionelle på tværs af fag og sektorgrænser.

Vi vil gerne samarbejde med andre forskningsinstitutioner, hospitaler, kommuner og virksomheder om at opnå meget mere viden om, hvordan rehabilitering bedst kan understøtte menneskets hele livssituation. 

Få del i den nyeste viden

Den forskningsviden, vi udvikler på UC SYD, bliver en del af undervisningen på vores diplom- og akademiuddannelser. Her vil du møde undervisere, der også forsker og deler deres viden med dig.

Er du interesseret i nye kompetencer og viden indenfor det sundhedsfaglige område, kan du læse mere om dine muligheder og se moduler og specialiserede fagområder under Den sundhedsfaglige diplomuddannelse. 

 

04

Det siger forskningen om rehabilitering

Der er ikke tvivl om, at rehabilitering virker på funktionsevne, livskvalitet og mestring af egen sygdom.

Rehabilitering, der består af mange forskellige indsatser, er en vigtig og integreret del af patient- og borgerforløb. Der er en øget viden om og indsigt i, at det tager tid at komme sig, og at det betaler sig at målrette en indsats, der gør, at mennesker kan komme sig og klare sig. Det viser rehabiliteringsforskningen igennem de seneste årtier:

Alligevel er der fortsat svært at implementere den viden, der er om de forskellige rehabiliteringstiltag.  

Barrierer og problemer for mennesker med funktionsnedsættelse

Forskningen viser også, at der er en række barrierer og problemer for mennesker med funktionsnedsættelse. De barrierer kan skyldes barrierer i systemet  herunder love, regler og kasser, som Kennedy, Sherlock, McClelland, Short, Royle og Wilson har forsket i.

Det kan skyldes barrierer i det miljø og fysiske omgivelser, hvor mennesker lever deres liv, som også Silver, Ljungberg, Libin og Groah har undersøgt. Der kan også opstå barrierer og udfordringer for mennesker med funktionsnedsættelse, når de fagpersoner, der skal tage sig af disse mennesker og behandle deres sager, måske ikke har den specialviden og indsigt, der skal til for at forstå deres livssituation. 

For at forskere og fagpersoner i praksis kan udvikle nye ideer og ny forståelse og indsatser er der behov for samarbejde om udviklings- og forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger og som er rettet mod at udvikle praksis til gavn for menneskers sundhed og livskvalitet. Derfor skal vi arbejde sammen.

Der er evidens for en meget lang række indsatser virker indenfor rehabilitering. For at det kan få effekt på menneskers daglige liv, funktioner og sociale deltagelse, skal vi sprede og afprøve vores viden i og sammen med praksis.

Stroke rehabilitering - hverdagsliv og empowerment

Antallet af mennesker, der lever med langvarige følger af stroke, vil højest sandsynligt stige på grund af bedre medicinsk behandling og en længere levetid i befolkningen. Samtidig bliver indlæggelsestider kortere, hvilket betyder at mere af rehabiliteringen efter et stroke foregår i kommunerne. Der er derfor behov for nye løsninger til at støtte stroke-overleveren og de pårørende.

Brugerinvolvering har vist sig at øge stroke-overleverens empowerment og autonomi (Sit JWH m.fl. 2018). Desuden har informations og kommunikationsteknologier (ICT) vist sig at have potentiale som et alternativ og supplement til eksisterende stroke-rehabilitering (Zhou, Du, og Zhou 2018; McKay m.fl. 2018). Desværre understøtter mange eksisterende ICT-løsninger ikke person-centreret og sammenhængende stroke-rehabilitering. 

ICT løsning, der kan skabe sammenhæng og empowerment 
Derfor forsker ph.d. studerende Mille Nabsen Marwaa fra UC SYD i, hvordan man ved hjælp af brugerinvolvering kan udvikle og teste en ICT-løsning til at støtte stroke-overleverens og den pårørendes oplevelse af sammenhæng og empowerment indenfor person-centreret stroke-rehabilitering.

Forskning viser at ICT-løsninger (Marwaa, Ytterberg, og Guidetti 2019; Gustavsson m.fl. 2016; Marwaa m.fl. 2020)

  • giver patienten og den pårørende en oplevelse af tryghed
  • kan fremme aktivitetsniveauet
  • kan hjælpe til at kompensere for deficits
  • kan hjælpe til at bevare og optage nye sociale relationer
  • kan støtte til bedre informationsniveau 
  •  kan forbedre kommunikationen til de sundhedsprofessionelle

App, der favner bredere og mere komplicere rehabiliteringsforløb 
Terapeuterne på sygehusene og i kommunerne inddrager i dag ICT løsninger allerede i vurderingsfasen. De anbefaler, at ICT-løsninger kan inddrages i endnu højere grad med henblik på (Marwaa m.fl. 2020)

  • mere person-centreret rehabilitering med bedre og mere individualiseret information (også til den pårørende)
  • bedre kommunikation med patienten/pårørende/tværsektorielt
  • individualiseret træningsprogram
  • bedre overblik over hele rehabiliteringsforløbet. 

Terapeuterne forslår inddragelsen af en app-løsning som kan favne større dele af rehabiliteringsforløbet til den målgruppe, som ofte har komplekse rehabiliteringsforløb.

Udvikling og test af en ICT-løsning
Mille Nabsen Marwaa har gennemført et scoping review af hvilke apps, der eksisterer til stroke rehabilitering og hvor i rehabiliteringsforløbet, de understøtter den stroke-ramte er gennemført.

Reviewet inkluderer 36 artikler, hvor 20 understøtter vurderingsfasen og 13 understøtter træningsdelen. Tre artikler inddrager app-løsninger til at understøtte udskrivningen og deltagelse i hverdagslivet. Ingen af de inkluderede artikler inddrager stroke-ramte med svære kognitive og motoriske deficits. 

Næste fase i projektet bliver at udvikle en person-centreret ICT-løsning med udgangspunkt i den kendte app-løsning “MitSygehus”. Sidste fase i projektet består af en proces-evaluering med fokus på stroke overlevernes og de pårørendes oplevelse af sammenhæng og empowerment gennem bruges af ICT-løsningen, samt terapeuternes oplevelser og erfaringer.  

Ph.d. projektet er forankret i Forskningsenheden for Rehabilitering under Klinisk Institut SDU, og løber fra 1. december 2020 og frem til 2023.

Hvordan håndterer kvinder med leddegigt sygdom, moderskab og arbejdsliv?

Helle Feddersen har i sit ph.d.-projekt forsket i, hvordan kvinder med leddegigt håndterer sygdom, moderskab og arbejdsliv, og hvordan kvindernes forståelse for og håndtering heraf kommer til udtryk i interaktioner med sygeplejersker i ambulante sygeplejekonsultationer.

Kvinderne føler sig anerkendte og respekterede, når sygeplejerskerne viser interesse for deres forståelse af sygdommen og deres ret til selv at træffe beslutninger relateret til sygdommen.

Første delstudie: tre forbunde roller

Første delstudie viser, at kvindernes håndtering af moderskab, leddegigt og arbejdsliv ses som tre internt forbundne roller, der alle tre er en del af kvindernes identitet. Samtidig viser projektet at

  • Identiteten som arbejdstager tillægges større betydning end identiteten som mor
  • En identitet som syg findes ikke attraktiv
  • Sygdommens fluktuerende forløb betyder en konstant rekonstruktion af identitet
Andet delstudie: arbejdslivet som den stærkeste identitetsmarkør

I andet delstudie har Helle Feddersen dokumenteret, at arbejdslivet er den stærkeste identitetsmarkør, idet kvinderne gør, hvad de kan for at fremstå som ”gode og stabile medarbejdere”. Men problemer med børn eller med egen sygdom kan betyde, at arbejdslivet må nedprioriteres. 

I moderskabet prioriterer kvinderne det nære samvær med børnene, mens udadvendte aktiviteter, relateret til børnenes liv, ofte fraprioriteres. Kvinderne bestræber sig på at lade sygdommen fylde mindst muligt ved at undgå at italesætte eller vise tegn på sygdom.

Tredje delstudie: dialogen i sygeplejekonsultationer

Delstudie 3 dokumenterer, at sygdommens biomedicinske aspekter indgår naturligt og danner grundlaget for dialogen i sygeplejekonsultationerne, hvorimod kvindernes forståelse af sygdommen bringes ind i samtalen med større usikkerhed hos begge parter. 

Kvinderne føler sig anerkendte og respekterede, når sygeplejerskerne viser interesse for deres forståelse af sygdommen og deres ret til selv at træffe beslutninger relateret til sygdommen.

På baggrund af forskningsresultaterne anbefaler Helle Feddersen, at sygeplejerskerne indleder konsultationerne med en fælles dagsorden, som vil gøre det bekvemt for kvinderne at bringe deres perspektiver ind i samtalen, hvis de ønsker det.

Sammenhængende rehabilitering

I samarbejde med Forskningsenheden på Dansk Gigthospital i Sønderborg  og Forskningsenheden i Almen Medicin på Syddansk Universitet gennemfører Helle Feddersen et forskningsprojekt om sammenhængende rehabilitering for patienter med inflammatoriske gigtsygdomme. Projektgruppen består desuden to patientforskningspartnere. 

Gennem analyse af interviews, observationer og relevante dokumenter undersøger vi patienters og professionelles oplevelser af sammenhæng før, under og efter en indlæggelse til rehabilitering på Gigthospitalet samt i forhold til deres generelle sygdomsforløb. 

Forskningsprojektet består af 3 delstudier med hvert sit fokus. 

  • Delstudie 1 har fokus på borgernes erfaringer med sammenhængende rehabilitering,
  • Delstudie 2 fokuserer på de professionelles roller i forhold til dette
  • Delstudie 3 undersøges de organisatoriske og institutionelle rammers betydning for sammenhæng i rehabiliteringsindsatsen. 

Resultaterne af delstudie 1 viser, at borgernes rehabiliteringsforløb er komplekse og de oplever sammenhæng i deres rehabiliteringsforløb, når de møder professionelle, der har en personcentret tilgang. Det indebærer, at borgerne bliver mødt af professionelle, der lytter og anerkender deres synspunkter og præferencer og ikke udelukkende fokuserer på systemet, regler og standarder. 

05

Relateret viden

A multi-centre study of the community needs of people with spinal cord injuries: the first 18 months. Kennedy P, Sherlock O, McClelland M, Short D, Royle J, Wilson C. Spinal Cord. januar 2010;48(1):15–20.

Action plans with brief patient education for exacerbations in chronic obstructive pulmonary disease. Howcroft M, Walters EH, Wood-Baker R, Walters JA. Cochrane Airways Group, redaktør. Cochrane Database Syst Rev [Internet]. 19. december 2016 [henvist 17. oktober 2018]

Barriers for individuals with spinal cord injury returning to the community: a preliminary classification. Silver J, Ljungberg I, Libin A, Groah S. Disabil Health J. juli 2012;5(3):190–6.

Effectiveness of a brief theory-based health promotion intervention among adults at high risk of type 2 diabetes: One-year results from a randomised trial in a community setting. Juul L, Andersen VJ, Arnoldsen J, Maindal HT. Prim Care Diabetes. april 2016;10(2):111–20.

Experiences of Using Information and Communication Technology within the First Year after Stroke – a Grounded Theory Study. Gustavsson, Martha, Charlotte Ytterberg, Mille Nabsen Marwaa, Kerstin Tham, og Susanne Guidetti. 2016. Disability and Rehabilitation. December, 1–8.

Evaluating Mobile Phone Applications for Health Behaviour Change: A Systematic Review. McKay, Fiona H, Christina Cheng, Annemarie Wright, Jane Shill, Hugh Stephens, og Mary Uccellini. 2018. Journal of Telemedicine and Telecare 24 (1): 22–30.

CF Core Sets for individuals with spinal cord injury in the long-term context. Cieza A, Kirchberger I, Biering-Sørensen F, Baumberger M, Charlifue S, Post MW, m.fl. Spinal Cord. april 2010;48(4):305–12.

Physiotherapists’ and Occupational Therapists’ Perspectives on Information and Communication Technology in Stroke Rehabilitation. Marwaa, Mille Nabsen, Hanne Kaae Kristensen, Susanne Guidetti, og Charlotte Ytterberg. 2020. Redigeret af Imre Cikajlo. PLOS ONE 15 (8): e0236831.

Practical wisdom: A qualitative study of the care and management of non-invasive ventilation patients by experienced intensive care nurses. Sørensen D, Frederiksen K, Grøfte T, Lomborg K. Intensive Crit Care Nurs. juni 2013;29(3):174–81.

Significant Others’ Perspectives on Person-Centred Information and Communication Technology in Stroke Rehabilitation – a Grounded Theory Study. Marwaa, Mille Nabsen, Charlotte Ytterberg, og Susanne Guidetti. 2019. Disability and Rehabilitation, januar, 1–8.

Effect of health empowerment intervention for stroke self-management on behaviour and health in stroke rehabilitation patients. Sit JWH, Chair SY, Yip CWH Chan, Tang SW, Choi KC, Lee DTF, Leung KP, og Chan PS. 2018. Hong Kong Medical Journal 24 (1).

Use of Mobile Applications in Post-Stroke Rehabilitation: A Systematic Review. Zhou, Xuan, Minxia Du, og Lanshu Zhou. 2018. Topics in Stroke Rehabilitation 25 (7): 489–99.

06

Kontakt

Har du brug spørgsmål eller brug for mere information, er du meget velkommen til at kontakte os.

Docent

Bodil Bjørnshave Noe (BBNO)

Resumé

Ekspert i rehabilitering

Bodil Bjørnshave Noe forsker i borgernes rehabiliteringsoplevelser, og afprøver interventioner, der kan understøtte helbred og funktionsevne. Hun undersøger, hvordan det gode, sammenhængende rehabiliteringsforløb kan tilrettelægges og evalueres.

Bodil er oprindelig uddannet sygeplejerske, har undervist på sygeplejerskeuddannelsen på UC SYD og er nu docent i Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis