Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Om den 100 % digitale læreruddannelse

Information til danske og internationale skoler

Kære lærer, leder, skolebestyrelse

Vi håber, at I vil åbne dørene for vores lærerstuderende, der studerer på den digitale læreruddannelse.

Den digitale læreruddannelse er en innovativ læreruddannelse, hvor faglighed, pædagogik og teknologi spiller sammen for at sikre lærere, der kan udvikle grundskolen på baggrund af nyeste teori og teknologi. 

Den digitale læreruddannelse er en helt almindelig læreruddannelse på en helt ualmindelig måde. Den studerendes høje faglighed sikres blandt andet via projektorganiseret pædagogik, E-portfolio og kontinuerlige Skype for Business-møder med læreruddannelsens undervisere. Alle vores studerende får en-til-en feedback fra sin underviser!

Det bedste sted at lære om lærerjobbet og skoleudvikling er i grundskolen. Derfor skal alle vores studerende ud i skoler i alle deres undervisningsfag/-moduler.

Vi håber, at du og din skole vil åbne dørene for vores dygtige lærerstuderende. Vi er sikre på, at såvel eleverne som skolen vil have en god læringserfaring med vores studerende. Du kan se eksempler på studerendes undersøgelser på vores DIGI-blog.

Et typisk forløb for en studerende ser ud som følgende: 

  • To måneders intensive teoretiske studier, hvor studerende er i dialog med sin underviser via E-portfolio (OneNote) og Skype for Business samtaler.
  • En måned hvor studerende i samarbejde med sin UC-underviser udformer et undersøgelsesspørgsmål. Den studerende planlægger et undervisningsforløb, der giver svar på undersøgelsesspørgsmålet.
  • Den studerende observerer typisk i to–tre dage i den klasse, hvor de skal undervise. Observationen foretages af tre grunde: 
    • Studerende lærer af erfarne lærere i din skole.
    • Eleverne i klassen og den studerende kommer til at kende hinanden.
    • Studerende erfarer; om der er elever med særlige behov, om klassen har en arbejdsstruktur som skal følges og andre forhold, der er centrale for en vellykket undervisning.
  • Den studerende underviser herefter i et antal lektioner, der kan give svar på deres undersøgelsesspørgsmål.
  • Den studerende analyserer undervisningen i et såkaldt professionsessay. Skolen er naturligvis velkommen til at læse den studerendes professionsessay. Skolen, studerende og vi beslutter om professionsessayet skal offentliggøres - i anonymiseret form - som inspiration for andre studerende og skoler. 
  • Deltagelse for skolen er omkostningsfri, idet studerende får sparring af læreruddannelsens vejledere, hvorfor skolen ikke skal bruge ressourcer derpå. Det forventes at klassens lærer er tilstede i klassen, når studerende underviser. 

Kontakt

Har du spørgsmål til uddannelsen, fremgangsmåde, studerendes undervisning eller noget helt fjerde er du velkommen til at kontakte Studiekoordinator Svend Brandt på skbr@ucsyd.dk

Praktikforløb på danske og internationale skoler

Praktikken på den digitale læreruddannelse er funderet på kompetenceområderne:

  • Didaktik
  • Relation
  • Klasseledelse

Kompetenceområderne skal sikre, at den studerende i den aktuelle praktikperiode opnår viden og færdigheder, der gør den studerende i stand til at handle, analysere og reflektere over egen og andres praksis.

På den digitale læreruddannelse udfoldes kompetenceområder gennem tre praktikperioder af 6 uger. Praktikperioderne er bygget op omkring en progression, så den studerende løbende gennem uddannelsen for indsigt i undervisningen praktiske/pædagogiske og analytiske kompleksitet.

For at tydeliggøre progressionen i de tre praktikperioder betegnes perioderne som niveau 1, niveau 2 og niveau 3. Til hvert niveau er der knyttet lovbestemte videns- og færdighedsmål.

Ved praktikken på den digitale læreruddannelse initieres store dele af praktiksamarbejde af den studerende. Er der enighed mellem praktikskolen og den studerende om et samarbejde, kontakter den studerende praktikkontoret på læreruddannelsen i Haderslev, som derfra arrangerer det formelle.

Når den studerende er i praktik, er der på praktikskolen en praktikvejleder, som drøfter, observerer og reflekterer sammen med den studerende med henblik på at udvikle den studerendes praksis. Ydermere er der tilknyttet en UC-vejleder, som støtter den studerende i det analytiske og refleksive arbejde i praktikken.

I praktikken undervises der i den studerendes aktuelle undervisningsfag.

Når praktikperioden er ved at være afsluttet, skal den studerende modulgodkendes af praktikskolen. Falder modulgodkendelsen positivt ud, anbefales det, at praktikskolens praktikvejleder deltager i praktikprøven.

UC SYD aflønner praktikskolen for gennemførelse af det aktuelle praktikniveau efter finansministeriets lønramme.

Praktikforløb på internationale skoler

På den digitale læreruddannelse kan praktikken på niveau 1 og 2 gennemføre i udlandet. I disse tilfælde tager den studerende kontakt til en given skole og informere tilbage til praktikkontoret, når der er engensidig interes-se om et samarbejde.

Praktikforløb på internationale skoler er underlagt de samme rammevilkår og kompetenceområder, som skoler i Danmark. 

Internationale skoler aflønnes for gennemførelse af det aktuelle praktikforløb og deltager ikke i den efterfølgende praktikprøve.

Særlig kendetegn ved praktikken på den digitale læreruddannelse

Omdrejningspunktet for praktikken på den digitale læreruddannelse er den studerende. Det er den studerende, som kontakter skolen og beskriver møder, handlinger og refleksion i e-porteføljen, som deles både med praktikvejlederen og UC-vejlederen. 

Praktikken på den digitale læreruddannelse er knyttet specifikt op på skriftlighed.

Vilkårene for praktikken

Vilkårene for praktikken er følgende:

Rammen for praktikken

  • Praktikken er samlet 6 uger, hvor første uge er en introduktionsuge, hvor den studerende har mulig-hed for at observere undervisningen og tilrettelægge egen undervisning.
  • Inden praktikken starter har skolen og den studerende et formøde, hvor skema, fag, og andre prakti-ske foranstaltninger afklares.
  • Den studerende skal undervise i sit fokusfag, som er det aktuelle undervisningsfag, som den stude-rende fordyber sig i på læreruddannelsen.
  • Den studerende skal være på praktikskolen i 30 timer pr. uge.
  • Den studerende skal som minimum undervise 15 timer om ugen.
  • Den studerende skal løbende have adgang til vejledning hos skolens udpegede praktikvejleder.
  • Midt i praktikken skal den studerende planlægge en trepartssamtale, hvor UC-vejlederen, praktikvej-lederen og den studerende deltager. Mødet gennemføres vi Skype for Business.

Indholdet af praktikken

  • De studerende skal på den digitale læreruddannelse gennem 3 praktikperioder af 6 ugers varighed. Praktikperioderne betegnes: Niveau 1, Niveau 2 og Niveau 3.
  • Hvert praktikniveau repræsenteret bestemte videns- og færdighedsmål inden for kompetenceområ-derne: Didaktik, Relation og Klasseledelse. Læs mere om videns- og færdighedsmålene her.

Kontakt

Ønskes yderligere information om praktikken på læreruddannelsen, kontaktes praktikkoordinator Rasmus Iversen, raiv@ucsyd.dk.