Gå til hovedindhold

Temadebat

Ledelseskommissionens anbefalinger

Ledelseskommissionens anbefalinger - banale budskaber eller vigtige anvisninger?

Debat om, hvordan den offentlige leder kan omsætte Ledelseskommissionens anbefalinger til konkrete handlinger.

Type: Konference

Hvornår: 05. september 2018, kl. 15.30 - 17.30

Lokation: Esbjerg, Stengaardsvej xxx

Temadebat for offentlige mellemledere

Offentlig ledelse er noget særligt. Det er der udbredt forståelse af. Men hvordan skaber den offentlige leder den efterspurgte værdi, højere effektivitet, medarbejdertrivsel og velfærd for borgerne? Det har ledelseskommissionen med sine analyser og anbefalinger sat fokus på.

Kom og hør Dorthe Gylling Crüger, medlem af Ledelseskommissionen, uddybe Ledelseskommissionens anbefalinger og deltage i debat om, hvordan den offentlige leder kan omsætte anbefalingerne til konkrete handlinger.

Om Dorthe Gylling Crüger

Dorthe Gylling Crüger har mangeårig erfaring som leder i det offentlige. Hun er læge og har igennem de sidste 12 år været ledende overlæge, cheflæge, lægelig direktør og administrerende sygehusdirektør. Derudover har Dorthe Gylling Crüger en stærk fundering i en fagprofession med stolte fagprofessioner og kender således det interne krydspres, der kan opstå imellem fagprofessionens forskrifter og den ledelsesmæssige prioritering.

Det får du ud af temadagen

Du får viden om ledelseskommissionens anbefalinger formidlet af ledelseskommissionens eget medlem. Gennem diskussion får du omsat anbefalingerne til praksisnære handlinger.

Program

  • Velkomst v. Line Berner, UC SYD.
  • Oplæg ved Dorthe Crüger om ledelseskommissionens anbefalinger.
  • Gruppediskussion om, hvordan anbefalinger kan omsættes til praksisnære handlinger.
  • Plenumdebat med Dorthe Crüger og eventuelle spørgsmål.

Praktiske informationer

Temadebatten er gratis, og der vil være kaffe og te undervejs.

Debatten henvender sig til offentlige mellemledere.

Toastmaster
Line Berner, UC SYD