Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

En generation uden etiske og moralske perspektiver?

Hvilke etiske normer, værdier og holdninger vil vi gerne fremme gennem undervisningen? Det spørgsmål skal vi gå langt mere ind i, for ellers mister vi dannelsen af skoleelevers etiske perspektiver, mener prorektor Alexander von Oettingen fra UC SYD.

Publiceret:

Udmeldingen kommer på baggrund af den nye kommende rapport om Dannelse af etisk myndighed i den danske folkeskole. Rapporten viser, at elever på 2. ,5. og 8. klassetrin i den danske folkeskole stort set intet kender til etiske og moralske begreber, dømmekraft eller argumentation.
 
Prorektor Alexander von Oettingen peger på flere grunde til, hvorfor rapportens resultater er vigtige:
 
- dels handler det om danske skolebørns kompetencer til at kunne reflektere over etiske dilemmaer og moralske spørgsmål. OECD peger f.eks. på,  at vi i fremtiden i højere grad skal kunne indgå i moralske problemstillinger og paradokser, fordi verden bliver mere og mere fragmenteret og kulturelt mangfoldig.
 
For prorektor Alexander von Oettingen handler det ikke om at skabe et selvstændigt fag, men om at stille rum og tid til rådighed i fagene, hvor eleverne kan reflektere og samtale om etiske dilemmaer. Så eleverne oplever, at de i klassen og sammen med kammeraterne kan udvikle deres bevidsthed om etik og etiske sammenhænge.
 
- en alt for rigid læringsmålstyring, hvor lærerne skal følge en bestemt opskrift i undervisningen, gør det vanskeligt at komme ind i en bredere refleksion om etik og moral. Det kræver i stedet et læringsrum med samtale, tid, argumenter og paradokser – som ikke sættes på en styringsdagsorden, uddyber Alexander von Oettingen.
 
Om rapporten
DPU, Aarhus Universitet, VIA og UC SYD står bag rapporten.
 
Læs mere om rapporten Dannelse af etisk myndighed i den danske folkeskole